Præsentation om sociale klausuler i entrepriseudbud - 23. oktober 2014.

1. SOCIALE KLAUSULER I ENTREPRISEUDBUD
VEJSEKTORENS EFTERUDDANNELSE
Andreas Christensen, advokat (H) og partner, Horten • Marie Løvbjerg, advokatfuldmægtig, Horten
Torsdag d. 23 okt. 2014

2. side 2 PROGRAM
• Typer af sociale klausuler
• Baggrund og rammer
• Anvendelse og udformning
• Hvad skal man være opmærksom på?
• Ordregivers anvendelse af kædeansvar

3. side 3 HVORFOR ANVENDE SOCIALE KLAUSULER?
Det offentlige (kommuner, regioner og stat) køber ind for knap 300 mia. kr.
p.a.
 ”indkøbsmagt” kan anvendes til andet (og mere) end blot kerneydelsen:
• Sociale klausuler kan være med til at løse andre offentlige opgaver
Fx beskæftigelsesindsats eller miljøbeskyttelse
• Klausulerne kan varetage politiske ønsker
Fx om Fair Trade eller løn- og arbejdsvilkår
• Det offentlige kan fremstå som ”det gode eksempel”
For virksomheder, der kan/skal tage et socialt ansvar

4. side 4
TYPER AF SOCIALE KLAUSULER

5. side 5 TYPER AF SOCIALE KLAUSULER
”Sociale klausuler” er en løst defineret samlebetegnelse for
forskellige klausuler, f.eks.:
• Arbejds-/ILO-klausuler
• Lærlingeklausuler
• Klausuler om brug af ledige
• Fair Trade-klausuler
• Klausuler om lokale råvarer
etc.
Dækker alle klausuler, der ikke direkte vedrører
kerneydelsen, men ”noget mere”.
Hver klausul har forskelligt indhold, og må vurderes
forskelligt.

6. side 6
EKSEMPLER FRA REGULERINGEN
Sociale klausuler
• Jf. EVM vejl. 2000 ”et krav i en udbudskontrakt om, at den der vinder opgaven, skal påtage sig en
nærmere angivet social forpligtelse”
• En samlebetegnelse for mange forskelligartede klausuler – hver må bedømmes for sig
Arbejdsklausuler
• Jf. cirkulære 9471/2014: ”at sikre , at ansatte […]får sædvanlige løn- og arbejdsvilkår”
• En særlig type social klausul – hvis der varetages et socialt formål
Samfundsansvar
• Jf. årsregnskabslovens § 99 a ”at virksomheden frivilligt integrerer hensyn til blandt andet
menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af
korruption i sin forretningsstrategi og sine aktiviteter.”
Forskellige hensyn  forskellige retlige vurderinger

7. side 7
KONKRETE KLAUSULER UNDER HATTEN ”SOCIALE
KLAUSULER”
Arbejdsklausuler
• Fastsætter krav til løn- og ansættelsesvilkår, grundlæggende arbejdstagerrettigheder,
arbejdsmiljøpolitik, ansattes boligforhold o.lign.
Lærlingeklausuler
• Fastsætter krav til at elever/lærlinge udfører en del af opgaverne
Beskæftigelsesklausuler
• Krav til anvendelse af langtidsledige, kontanthjælpsmodtagere, personer med nedsat
arbejdsevne, handicappede etc.
Indkøbs-/Fair Trade-klausuler
• Krav om at varer lever op til etiske standarder, er Fair Trade, økologiske, lokale el.lign.
Bæredygtighedsklausuler
• Krav om miljømærkning, at materialer er bæredygtige, at leverandøren genanvender emballage,
anvender ressourcer (f.eks. Vand og el) effektivt o.lign.

8. side 8 EKSEMPLER PÅ ARBEJDSKLAUSULER
Løn- og ansættelsesvilkår
• Krav om at leverandørens ansatte har vilkår,
svarende til det sædvanlige på egnen
Arbejdsmiljøpolitik
• Krav om at leverandøren vedtager en
arbejdsmiljøpolitik for at fastholde medarbejdere
og undgå arbejdsskader og nedslidning
Boligforhold
• Krav til ansatte, der bor ved byggepladsen, har
boliger af en vis standard

9. side 9 EKSEMPLER PÅ LÆRLINGE-/ BESKÆFTIGELSESKLAUSULER
Lærlingeklausuler
• Lærlinge skal udgøre en vis andel af de medarbejdere,
der udfører opgaven
Nedsat arbejdsevne
• Klausul om, at personer med nedsat arbejdsevne skal
udgøre en vis andel af medarbejderne
Langtidsledige
• Langtidsledige skal udgøre en vis andel af de
medarbejdere, der udfører opgaven

10. side 10 EKSEMPLER PÅ INDKØBS-/ BÆREDYGTIGHEDSKLAUSULER
Grøn og bæredygtig indkøbspolitik
• Krav om at leverandøren skal leve op til
kommunens vedtagne politikker
Effektiv anvendelse af ressourcer
• Krav om at eksempelvis vand og el anvendes
effektivt ved udførelsen af opgaven
Krav om miljømærkning og –certificering
• Krav om materialer lever op til nærmere
definerede standarder
Fair Trade-klausuler
• Krav om indkøb af Fair-Trade varer

11. side 11
BAGGRUND OG RAMMER FOR SOCIALE KLAUSULER

12. side 12 ARBEJDSKLAUSULER OG ANDRE SOCIALE HENSYN
Der gælder forskellige betingelser for at
bruge
- arbejdsklausuler/ILO-klausuler og
- andre sociale klausuler (fx
uddannelsesklausuler)

13. side 13
MULIGHEDERNE FOR AT ANVENDE SOCIALE HENSYN

14. side 14
GENERELT OM SOCIALE HENSYN VED UDBUD
• Udbudsdirektivet:
Udgangspunkt: Ordregivende myndigheder skal agere som markedsaktører og
skal derfor identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud
Modifikation: Der er dog visse ikke direkte økonomiske hensyn, som det er
sagligt for offentlige myndigheder at lægge vægt på, ex. miljøegenskaber
• Hvad med de sociale hensyn?
• Concordia-dommen (C-513/99) – mulighed for at inddrage brede
miljømæssige hensyn ved tildelingen. Gælder det også sociale hensyn –
eksempelvis at lade tilbudsgiverne konkurrere på, hvor mange
langtidsledige de vil gøre brug af i forbindelse med et konkret projekt?

15. side 15
RETSPRAKSIS
• Klassisk dom fra EF-domstolen – C-31/87 Beentjes
• En hollandsk ordregivende myndighed ville i et udbud forpligte tilbudsgiverne
til at ansætte langtidsledige
• Vedrørende inddragelsen af sociale klausuler udtalte EF-domstolen:
Et sådant krav er lovligt, hvis:
1. det tydeligt fremgår af udbudsmaterialet som kontraktkrav, og
2. kravet hverken er direkte eller indirekte diskriminerende overfor
tilbudsgivere fra andre medlemsstater

16. side 16 UDBUDSDIREKTIVETS PRÆAMBEL BETRAGTNING 33
” Vilkårene for udførelse af en kontrakt er i overensstemmelse med dette direktiv, hvis
de hverken direkte eller indirekte er diskriminerende, og hvis de er anført i
udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne. Vilkårene kan bl.a. have til
formål at fremme efteruddannelse på arbejdspladsen, skaffe beskæftigelse til
personer med særlige integrationsproblemer, bekæmpe arbejdsløshed eller beskytte
miljøet. Som eksempler kan bl.a. nævnes krav om — ved udførelsen af kontrakten —
at ansætte langtidsledige eller iværksætte uddannelsesinitiativer for ledige eller for
unge, at overholde substansen i de grundlæggende ILO-konventioner, hvis de ikke er
gennemført i national ret, og at ansætte flere handicappede, end den nationale
lovgivning kræver.”

17. side 17
GENERELT OM SOCIALE HENSYN VED UDBUD
• Udbudsdirektivets artikel 26
”Betingelser vedrørende kontraktens udførelse
De ordregivende myndigheder kan fastsætte særlige betingelser
vedrørende kontraktens udførelse, hvis disse er forenelige med
fællesskabsretten og de er nævnt i udbudsbekendtgørelsen eller i
udbudsbetingelserne. Betingelserne vedrørende kontraktens udførelse kan
navnlig handle om sociale hensyn eller miljøhensyn.”
• Svarer til et nye udbudsdirektivs artikel 70

18. side 18
GENEREL VEJLEDNING OM SOCIALE HENSYN VED UDBUD
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om sociale hensyn ved offentlige indkøb (2014) -
Betingelser for lovligheden af sociale klausuler:
• Offentliggørelse: Det sociale kontraktvilkår skal fremgå af udbudsmaterialet
• Hjemmel og saglighed: Det sociale hensyn skal være legitimeret ved lov/anden hjemmel og være
sagligt begrundet
• Sammenhæng med kontrakt: Skal knyttes til kontraktens genstand eller udførelse
• Ikke-diskriminerende: Det sociale kontraktvilkår må ikke bevirke, at udenlandske leverandører
udelukkes fra eller får vanskeligere ved at komme i betragtning til kontrakten
• Proportionalitet: Sammenhæng mellem kravets omfang og det sociale hensyn + mellem kravet og
den opgave, der udbydes. Vilkåret må ikke forpligte leverandøren ud over den konkrete kontrakt
• Eksportforbud: Det sociale kontraktvilkår må generelt ikke knyttes til ydelser, opgaver eller produkter,
der produceres eller leveres i andre lande
Vejledning om klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud (2013)
 Følg eller forklar princippet

19. side 19 HVOR BØR DE SOCIALE HENSYN INDGÅ?
Ved udvælgelsen?
• Artikel 45 udelukkelse
• Egnethed
• Prækval
Ved tildeling?
Som kontraktkrav?

20. side 20
MULIGHEDER FOR AT ANVENDE ARBEJDSKLAUSULER

21. side 21
AKTUELT – ARBEJDSKLAUSULER

22. side 22

23. side 23

24. side 24

25. side 25 EU-RETTEN
• Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
o Fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser mellem
EU’s medlemslande.
o Principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og
proportionalitet. Også jf. udbudsdirektivet.
• Udstationeringsdirektivet (96/71)
o Om udstationering af arbejdstagere som led i
udveksling af tjenesteydelser.
o Inkorporeret i dansk ret ved lov om udstationering af
lønmodtagere (nu lbk nr. 342/2014)

26. side 26 FRI BEVÆGELIGHED AF TJENESTEYDELSER
• Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel
56
• Fri udveksling af tjenesteydelser og forbud mod restriktioner
”Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser er der
forbud mod restriktioner, der hindrer fri udveksling af
tjenesteydelser inden for Unionen, for så vidt angår
statsborgere i medlemsstaterne, der er bosat i en anden
medlemsstat end modtageren af den pågældende ydelse.”
• Omfatter især industri, handel, håndværk og liberale erhverv
• Hvordan kan en arbejdsklausul legitimeres i forhold til?
− EU-retten
− Udstationeringsdirektivet
− ILO 94

27. side 27
UDSTATIONERINGSDIREKTIVET
• Direktivet sikrer en balance mellem hensynet til fri bevægelighed og fair konkurrence og
arbejdstagernes rettigheder.
• Regulerer bl.a. følgende arbejdsforhold
− Maksimal arbejdstid og minimal hviletid
− Mindsteløn, herunder overtidsbetaling
− Ligebehandling samt andre regler om ikke-diskrimination
• Direktivets bestemmelser finder anvendelse på bestemmelser om mindsteløn, som
søges sikret gennem fagforeningernes kollektive kampskridt eller ved at indsætte en
arbejdsklausul i en offentlig kontrakt.
• Arbejdsklausulen kan som udgangspunkt kun opretholdes, hvis den underliggende
nationale ordning om mindsteløn opfylder betingelserne i udstationeringsdirektivet.

28. side 28
UDSTATIONERINGSDIREKTIVET
Udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1:
 Det er medlemsstaterne opgave at kontrollere, at virksomheder
der yder grænseoverskridende tjenesteydelser sikrer de
arbejdstagere, der er udstationeret på medlemsstatens område de
samme ansættelsesvilkår, der er fastsat ved lov administrative
bestemmelser eller kollektive aftaler i den pågældende
medlemsstat.

29. side 29
UDSTATIONERINGSDIREKTIVET
Udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 8:
• En kollektiv aftale, der finder generel anvendelse, er en aftale der skal
overholdes af alle virksomheder i den pågældende sektor.
• Hvis der ikke eksisterer en sådan generel aftale, kan medlemsstaten
beslutte af lægge følgende til grund:
− Kollektive aftaler der er alment gældende for alle i sektoren og/eller
− Kollektive aftaler der indgås af repræsentative arbejdsmarkedsparter på nationalt
plan

30. side 30 UDSTATIONERINGSLOVEN
§ 6 a:
• Der kan anvendes kollektive kampskridt over for
udenlandske tjenesteydere til støtte for et krav
om indgåelse af en kollektiv overenskomst.
• Det gælder dog kun, hvis der forinden er henvist
til bestemmelser i kollektive overenskomster, der
er indgået af repræsentative
arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder
på hele det danske område.

31. side 31
UDSTATIONERINGSLOVEN
Men hvad med den danske arbejdsmarkedsmodel?
• Retspraksis fra EU-dommene Rüffert og Laval viser, at det formentlig kan være i strid med
udstationeringsdirektivet og retten til fri bevægelighed at stille andre krav til arbejdsvilkår end
dem, der følger af direktivet.
• Udstationeringsloven og direktivet giver adgang til at stille krav om løn og arbejdsvilkår, der
enten er fastsat ved lov, eller som svarer til kollektive overenskomster, der er indgået af de
mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske
område.
• De krav, som stilles til løn og arbejdstid i en arbejdsklausul, må herefter svare til kollektive
overenskomster, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark,
og som gælder på hele det danske område.
• Almindeligvis medfører den danske overenskomstmodel, at de danske overenskomster ikke
lever op til kravene i denne definition, og derfor ikke giver adgang til at stille krav om løn og
arbejdsvilkår i overensstemmelse med udstationeringsdirektivet.

32. side 32 FORHOLDET TIL EU-RETTEN
• Ethvert krav i en offentligt kontrakt skal kunne begrundes
i et sagligt offentligt hensyn og være proportional.
• En indføring af arbejdsklausul i en offentlig kontrakt kan
antages af udgøre et brud på artikel 56, da klausulen
fjerner den konkurrencefordel, som en udenlandsk
tjenesteyder kan have med hensyn til løn- og
arbejdsvilkår.
• En arbejdsklausul er en hindring af fri udveksling af
tjenesteydelser
− Rüffert-dommen (C-346/06)

33. side 33
RÜFFERT-DOMMEN (C-346/06)
• Præmis 30: Det følger heraf, at der ved en foranstaltning som den i hovedsagen
foreliggende ikke er fastsat en lønsats på en af de måder, der fremgår af artikel
3, stk. 1, første afsnit, første og andet led, samt artikel 3, stk. 8, andet afsnit, i
direktiv 96/71.
• Præmis 31: Nævnte bestemmelse kan især ikke fortolkes således, at
bestemmelsen gør det muligt for værtsmedlemsstaten at betinge
gennemførelsen af levering af tjenesteydelser på sit område af overholdelsen af
arbejds- og ansættelsesvilkår, der går videre end de ufravigelige regler om
minimumsbeskyttelse. For så vidt angår de områder, der er nævnt i artikel 3, stk.
1, første afsnit, litra a)-g), fastlægger direktivet nemlig udtrykkeligt den grad af
beskyttelse, som værtsmedlemsstaten kan kræve iagttaget af virksomheder, der
har hjemsted i en anden medlemsstat, i forhold til deres arbejdstagere, der er
udstationeret på denne værtsmedlemsstats område. […]

34. side 34
BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS NOTAT - SEPTEMBER 2008
• ”En anden væsentlig forskel mellem situationen
i Danmark og Tyskland end [ovenstående?]
vedrørende reguleringen af mindsteløn er, at
Danmark i modsætning til Tyskland har
ratificeret ILO konvention 94. Danmark er
således folkeretligt forpligtet i henhold til
konventionen, og kan ikke – uden at opsige
konventionen – undlade at anvende de i
konventionen angivne overenskomster i
forbindelse med udbud, der er dækket af
konventionen.”

35. side 35
VERSERENDE SAG FOR DOMSTOLEN C-115/14 REGIOPOST
• Oberlandesgericht Koblenz (Tyskland) har anmodet EU-Domstolen om at besvare
to præjudicielle spørgsmål, herunder et spørgsmål om fortolkningen af reglerne
om fri bevægelighed for tjenesteydere (art. 56) og udstationeringsdirektivet.
• Et af spørgsmålene vedrører anvendelsen af arbejdsklausuler i en tysk delstat.
• Ifølge den tyske delstatslov er ordregivende myndigheder forpligtet til at give
kontrakter til virksomheder, der har skriftligt har forpligtet sig til at overholde en
arbejdsklausul.
• Sagsøgte er Stadt Landau in der Pfalz, der udbød en opgave om postomdeling. Af
Udbuddet følger det, at vindende tilbudsgiver forpligtes til at betale sine ansatte
den fastsatte mindsteløn efter delstatsloven på 8,5 EUR (brutto) pr. time.

36. side 36
VERSERENDE SAG FOR DOMSTOLEN C-115/14 REGIOPOST
• Sagsøger er tilbudsgiveren RegioPost, der støtter sine krav på, at der hverken er hjemmel i art.
56 og udstationeringsdirektivet til at stille krav om en mindsteløn på 8,50 EUR pr. time. Der
gøres gældende, at det er uforeneligt med EU-retten at stille krav om mindsteløn i offentlige
udbud, når tilsvarende krav ikke stilles til kontrakter mellem to private parter.
• Sagen har betydning for Danmark, da sagen grundlæggende handler om medlemsstaternes ret
til at regulere og fastsætte løn. I Danmark anvendes ikke en lovfastsat mindsteløn, og Danmark
har heller ikke almengjorte overenskomster. I stedet fastlægges mindstelønnen af
arbejdsmarkedets parter i relation til udstationeringslovens § 6 a.
• Centralt i dansk kontekst er det, hvorvidt der kan stilles krav om mindsteløn i offentlige udbud,
når der ikke stilles tilsvarende krav i private kontrakter.
• Regeringen afgiver indlæg i sagen, hvori der argumenteres for, at TEUF art. 56 og
udstationeringsdirektivet ikke er til hinder for, at der i offentlige udbud stilles krav om, at
ordregiveren skal sørge for, at tjenesteyderen betaler en mindsteløn, selvom der ikke stilles
tilsvarende krav til private kontrakter.

37. side 37 ILO 94
• ILO Konvention 94 om arbejdsklausuler i
offentlige kontrakter
• Ratificeret af Danmark ved kgl. resolution af
22. juli 1955
• Bekendtgørelse nr. 1 af 04. januar 1957 om
Danmarks ratifikation af den Internationale
Arbejdskonference i Geneve i året 1949
vedtagne konvention om arbejdsklausuler i
offentlige kontrakter

38. side 38
ILO 94
• ILO 94 artikel 2, stk. 1:
• Kontrakter omfattet af ILO 94 skal
indeholde bestemmelser om løn til
arbejdstagere, der ikke er mindre
gunstige end dem der gælder for
arbejdstagere på den egn, hvor
arbejdet udføres.

39. side 39
KONVENTIONER INDGÅET FORUD FOR NYE
MEDLEMSSTATERS TILTRÆDELSE
• Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde art. 351 (tidligere 307 EF)
• De rettigheder og forpligtelser, der følger af konventioner, som før den 1. januar 1958 eller før
tiltrædelsesdatoen for tiltrædende medlemsstaters vedkommende er indgået mellem på den ene
side en eller flere medlemsstater og på den anden side et eller flere tredjelande, berøres ikke af
bestemmelserne i traktaterne. …
• EU-Domstolen har slået fast, at medlemsstater ikke kan betragtes som tredjelande
• Sag C-301/08 Deutscher Luftpol, præmis 19:
• ”Det fremgår…af fast retspraksis, at bestemmelserne i en konvention, der er indgået
forud for traktatens ikrafttrædelse, ikke kan påberåbes i forholdet mellem
medlemsstaterne.”

40. side 40
KONVENTIONER INDGÅET FORUD FOR NYE
MEDLEMSSTATERS TILTRÆDELSE
• Ud fra fortolkning af EU-Domstolen, kan Danmark ikke påberåbe sig artikel 351 i
forhold til ILO 94 som grundlag for af opretholde arbejdsklausuler i statslige
kontrakter i forhold til virksomheder fra andre EU-lande.
• Arbejdsklausuler sigter hovedsageligt til at dæmme op for konkurrencen fra andre
EU-lande tæt på Danmark.
• ILO94 kan være grundlag for arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, hvis
forpligtelserne svarer til rettigheder, som en medlemsstat har i henhold til EU-retten.

41. side 41
ILO 94
Cirkulæreskrivelse af 30. juni 2014 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter om
bygge- og anlægsarbejde
• Cirkulæret udsendt af Beskæftigelsesministeriet som opfølgning på finanslovsaftalen
for 2013.
• § 1 Cirkulæret har til formål at sikre, at ansatte i virksomheder, der arbejder for
offentlige myndigheder, får sædvanlige løn- og arbejdsvilkår ved brug af
arbejdsklausuler jf. ILO 94
• § 4: Udbudskontrakter på det statslige område skal indeholde bestemmelser om,
hvilke dokumentationskrav der stilles til leverandøren for brug og overholdelse af
arbejdsklausulen.

42. side 42
ILO 94
Cirkulæreskrivelse af 30. juni 2014 om arbejdsklausuler i
offentlige kontrakter om bygge- og anlægsarbejde
• § 8: Kommuner og regioner er fortsat ikke forpligtet til at bruge
arbejdsklausuler, men statslige myndigheder er som hidtil
forpligtet til at benytte arbejdsklausuler i alle offentligt
kontrakter.

43. side 43
OPSUMMERING
• Arbejdsklausuler i offentlige kontrakter er lovlige, hvis de henviser til en kollektiv
overenskomst i overensstemmelse med udstationeringsdirektivet.
• Direktivet forpligter kun udenlandske aktører at betale mindsteløn til ansatte. Et krav om
løn, der overstiger mindstelønnen, vil være i strid med forbuddet i artikel 56, medmindre
kravet sikrer offentlige hensyn og er i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet.
• ILO 94 er ikke gennemført ved lov i Danmark, og da kommuner og regioner ikke er
forpligtet i henhold til konventionen, er kommuner og regioner afskåret fra at påberåbe
sig ILO 94 konventionen som grundlag for arbejdsklausuler i kontrakter.
• Uafklaret retstilling for staten om påberåbelse af ILO 94 konventionen som grundlag for
arbejdsklausuler i forhold til forbuddet mod restriktioner, der hindrer fri udveksling af
tjenesteydelser i artikel 56.

44. side 44
ANVENDELSE OG UDFORMNING AF SOCIALE KLAUSULER

45. side 45
AFGRÆNSNING AF DE RELEVANTE AKTØRER
Hvem indgår hovedsagligt entreprisekontrakter med krav om sociale klausuler?
• På bygherresiden: den ordregivende myndighed.
Statslige myndigheder og dertil tilknyttede institutioner (fx ministerier, styrelser, gymnasier,
universiteter mv.)
Andre statslige ordregivere (fx DSB, Statens Ejendomssalg A/S, Finansiel Stabilitet A/S mv.)
Regionale eller lokale myndigheder (fx regioner, kommuner, folkeskoler og plejecentre mv.)
 Anvendelsesret- og pligt.
 I juli 2014 blev sociale klausuler anvendt i ca. 37 ud af 98 kommuner.
• På entreprenørsiden: den fag-, hoved-, eller totalentreprenør, der som følge af udbuddet er
tildelt eller byder på opgaven.

46. side 46 ENTREPRISEKONTRAKTEN OG SOCIALE KLAUSULER
• Udgangspunktet er, at parterne har
aftalefrihed.
• Undtagelserne er de udbudsretlige og
forvaltningsretlige begrænsninger.
• Sociale klausuler forpligter entreprenøren
og skal fremgå af udbudsmaterialet.
• De kommunalretlige krav – bl.a. saglighed
og proportionalitet

47. side 47 AFTALER MED SOCIALE KLAUSULER
Den bløde klausul
Eksempel:
Entreprenøren opfordres til at oprette praktik- eller uddannelsespladser
til beskæftigelse på den udbudte entreprisekontrakt. Entreprenøren og
bygherre drøfter i forbindelse med entreprisekontraktens indgåelse, i
hvilket omfang entreprenøren kan efterkomme denne opfordring.
Karakteristika
• Har karakter af en hensigtserklæring og kan derfor ikke gennemtvinges
af bygherre.
• Større frihed for entreprenøren til tilpasning af lærlinge mv. 
sandsynligvis flere tilbudsgivere.
• Risiko for manglende klarhed  usikkerhed om entreprenørens
forpligtelser. Manglende opfyldelse vil være kontraktbrud - Derfor bør
uklarheder undgås.

48. AFTALER MED SOCIALE KLAUSULER
side 48 Den skærpende klausul
Eksempel: ”Entrepriseindehaveren forpligter sig til at sikre løn- og ansættelsesvilkår (som
ikke er mindre gunstige end dem, der i henhold til kollektiv overenskomst,
voldgiftskendelse, nationale love eller administrative forskrifter gælder for arbejde af
samme art inden for vedkommende fag eller industri, på den egn hvor arbejdet udføres) til
arbejdstagere, som er beskæftiget med leverancens udførelse i Danmark, og
entrepriseindehaveren forpligter sig til at orientere arbejdstagerne om de gældende
Karakteristika
arbejdsvilkår. (…)
• Kan gennemtvinges.
Overholder entrepriseindehaveren ikke ovennævnte krav, og medfører dette et berettiget
krav på yderligere løn fra arbejdstagerne, kan NST tilbageholde vederlag til
• Definerer forpligtelsens
entrepriseindehaveren med henblik på at sikre arbejdstagerne de nævnte
omfang  skaber klarhed
ansættelsesvilkår. NST kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation (...)
og gennemsigtighed.
Entrepriseindehaveren skal efter skriftligt påkrav fremskaffe relevant dokumentation fra
• Entreprenørens pligt til
såvel egne som eventuelle underentreprenører arbejdstagere. Dokumentationen skal
bl.a. at orientere og
være NST i hænde senest to arbejdsdage efter påkravets modtagelse. (…)
dokumentere kan være
Naturstyrelsen kan ophæve kontrakten skriftligt med øjeblikkelig virkning, hvis
ressourcekrævende og
entreprisen ikke udføres i overensstemmelse med dansk lovgivning, hvis arbejdsklausulen
medføre færre
overtrædes, eller hvis entrepriseindehaver undlader at fremskaffe relevant
tilbudsgivere
dokumentation.”

49. side 49
HVAD SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ?

50. side 50 ENTREPRENØRENS OVERVEJELSER
• Hvordan vil man efterleve klausulen?
• Kan entreprenøren leve op til klausulen?
• Spørgsmål til ordregiver der præciserer
klausulens omfang
• Rettelsesblad med spørgsmål og svar er en
del af udbudsgrundlaget

51. side 51 KÆDEANSVAR
Kædeansvar:
Et i kontrakten fastsat vilkår om, at hovedentreprenøren skal sikre,
at de krav, som hovedentreprenøren skal overholde efter
entreprisekontrakten med ordregiver, overholdes af såvel
hovedentreprenøren selv som af eventuelle underentreprenører.
Formål
Bygherren skal kunne håndhæve entreprisekontrakten over for
entreprenøren, idet bygherre ellers kun kan henholde sig til sin
medkontrahent i tilfælde af manglende opfyldelse af den sociale
klausul.
 Bygherre opnår en bedre retsstilling, da kædeansvaret sikrer, at
bygherren kun behøver at henholde sig til én kontraktpart, uanset
hvor i ”kæden” eventuelle fejl eller mangler ville opstå.

52. side 52 RETLIGE OVERVEJELSER VED KÆDEANSVAR
• Proportionalitet
• Klausul i overensstemmelse med EU-retten
• Klausul skal offentliggøres i udbudsbekendtgørelsen af hensyn
til gennemsigtighedsprincippet.
• Særligt for entreprenøren:
 Begrænse egen risiko ift. underentreprenøren:
1. Videreføre arbejdsklausulen i underentreprenøraftalen
2. Sikre garanti for betaling som følge af underentreprenørens
overtrædelse af arbejdsklausulen
3. Begrænse underentreprenørens mulighed for at anvende
underleverandører

53. side 53 SPØRGSMÅL?

54. Horten Advokatpartnerselskab
Philip Heymans Allé 7
DK-2900 Hellerup, Copenhagen
Tel. 3334 4000
Fax 3334 4001
info@horten.dk horten.dk