A lecture on how to analyse the academic way (in Danish)

1. SEMINAR 3:
ANALYSE
& SYNTESE
Betina W. Rennison,
Ph.d., Lektor,
Inst. for sociologi
& socialt arbejde,
Aalborg Universitet
MASTERPROJEKT
MODUL, MPA/MPG
AAU 2015
DAGENS FORMÅL
At BLIVE KLOGERE PÅ;
1. Hvordan man analyserer
og fortolker ens materiale
2. Hvordan man opbygger
et videnskabeligt argument
3. Hvordan man bedst
fremstiller sit stof
4. Hvordan man diskuterer og
kritisk reflekterer over projek-
tets fundament, fremgangs-
måder og findings
5. Hvordan projektet rundes af
i en opsamlende konklusion
og en vidererækkende
perspektivering
6. Hvordan projektet kan
bedømmes ud fra
forskelligartede kvalitetskriterier

2. FORTÆL SIDEMANDEN:
- Hvor langt du er med dit projekt
- Hvordan processen forløber
- Hvilke AHA-oplevelser du har du haft
- Hvilke UHA-oplevelser du har haft
- Hvor du lige nu har de største udfordringer
- Hvad dine næste skridt er med projektet
DEL ERFARINGER & GIV GODE RÅD
MASTERPROJEKT MODUL
OPVARMNING:
DIT PROJEKT SO FAR

3. ANALYSE
MASTERPROJEKT MODUL

4. AT PUSLE MED ANALYSEN
Analyse er som at lægge puslespil, hvor
vi ikke på forhånd kender det endelige
motiv. Vi har en masse brikker af varier-
ende form og farve; diverse interview-
udtalelser/rådata, forskellige teoritekst-
stykker, egne umiddelbare tolkninger og
foreløbige gisninger om sammenhænge.
Og så handler det om at få brikkerne til
at falde på plads; gruppere dem i ‘farver’
og ‘former’ - flytte rundt på nogle af dem
– sætte dem sammen på anden vis - i en
kontinuerlig og afsøgende frem-og-
tilbage proces, hvor motivet langsomt
men sikkert viser sig mere og mere
– så vi til sidst har det fulde billede.
MASTERPROJEKT MODUL

5. HVAD BETYDER ANALYSE?
MASTERPROJEKT MODUL
“Analyse vil sige at adskille en helheds enkeltdele og at
undersøge disse enkeltdeles relationer til hinanden og
eventuelt til helheden” (Andersen 2014: 169).
At analysere vil sige at adskille, opdele og inddele et ‘hele’;
en genstand (tekst/case/fænomen) i dele.
At splitte helheden i dele for på den vis at få et bedre blik
på hver del. Og så sætte delene sammen til en ny helhed,
der giver fornyet indsigt.

6. ANALYSE - SYNTESE
”I virkeligheden er analyseprocessen en
bevægelse mellem at analysere (bryde ned,
stille skarpt) og syntetisere (bygge op, sætte
sammen), og målet er at ende med et overblik
over materialet, der sætter en i stand til at se
nye sammenhænge [eller sammenstød, BR]…
som ikke var åbenbar fra begyndelsen.”
(Brinkmann & Tanggaard 2010: 46)
MASTERPROJEKT MODUL

7. HVAD STYRER ANALYSEN?
Hvad tvinger analysen til at udelade irrelevante
rådata og teoridele? Hvad bestemmer analysens
fokus på udvalgte elementer?
- Problemformuleringen
- Projekt-formålet (erkendelsesinteressen)
- Paradigmet
- Teorien (alt afhængig af slutningsform)
- Datas beskaffenhed
- Transskriptionens fravælgelser
- Analytikerens evner
MASTERPROJEKT MODUL

8. HVORDAN FORLØBER ANALYSEPROCESSEN?
DE 5 K’ER
1. KLARGØRING
2. KONDENSERING
3. KATEGORISERING
4. KODNING
5. KONSTRUERING
MASTERPROJEKT MODUL

9. 1: KLARGØRING
Først udforskes datamaterialet og der dannes et indtryk
af materialet i dets helhed ved [her eksemplificeret m. interview]
1. At mentalt at tage tilbage til interviewsituationen og
genkalde det sagte/usagte/følte/tænkte. At notere sig,
hvad der har overrasket en mest ved interviewene og hvad
man har lært af informanterne.
2. At læse/lytte alle interviewene grundigt igennem. Og
derved få et umiddelbart indtryk af hvilke informanter og
hvilke udsagn der indeholder en nøgle til at forstå feltet/PF.
Samt et blik for materialets nuancer og muligheder.
Ambitionen er her at opnå et solidt kendskab til materialet
– på materialets egne præmisser; dvs. man sætter egne
forforståelser i parentes (forskerens epoché) og læser på
tekstens ‘flade’.
MASTERPROJEKT MODUL

10. DEN GODE SNEDKER
”Spørgsmålet: ‘Hvad siger data?’ er et vigtigt
element i den kvalitative forsknings håndværk.
Det svarer helt til, at en god snedker ser med
respekt på sit materiale, betragter træets spil,
åretegningen, knaster og uregelmæssigheder;
lader hånden stryge henover materialet, måske
bøjer det lidt og prøver at bedømme dets
begrænsninger og muligheder.”
(Andersen 2014: 199)
MASTERPROJEKT MODUL

11. Efter kategoriseringen genlæses materialet langsomt
med henblik på at etablere meningsenheder/betydnings-
blokke; dvs. de dele af materialet, der fremstår som
velafrundede helheder; sætninger eller tekstafsnit, der
giver mening i sig selv og i sammenhæng med hinanden.
Interviewudtalelser koges fx ned og essensen af
betydningerne ved udtalelserne sammenfattes: Hvad er
hovedpointerne? Hvilke betydningsfulde citater fortætter
budskabet? Hvilke beskrevne situationer/eksempler
illustrerer hovedindtrykkene?
Centralt er samtidig afgrænsningsspørgsmålet:
Hvad skal være hovedbestanddelen i den videre analyse
– og hvad kan udelades?
MASTERPROJEKT MODUL
2: KONDENSERING

12. Efter kondenseringen skal der etableres nogle kategorier
(temaer/emner/koder) til organisering af datamaterialet.
Nogle kategorier, der udtrykker det, som forskeren qua
sin PF er interesseret i at få belyst. Det kan være;
- åbne datadrevne koder, som opstår induktivt af
selve materialet og hvor vi således går til data uden
på forhånd at have lagt os fast på koderne.
- selektive begrebsdrevne koder, som styrer vores
blik og som på forhånd via teori, litteratur eller
bestemte hypoteser fastsætter de temaer/koder,
som datamaterialet organiseres efter
- eller noget midt imellem (jf adaptiv tilgang)
MASTERPROJEKT MODUL
3: KATEGORISERING

13. 4: KODNING
Efter at have etableret koderne/temaerne, der kan
danne overskrifterne i analysen, skal det konkrete
kodningsarbejde i gang; dvs. datamaterialet
gennemgås ift. hvori de respektive koder/temaer
nævnes og diskuteres. Råteksterne/interviewteksterne
splittes ad og dens dele/meningsenheder finder en
mere organiseret form under hvert sit relevante tema.
‘Det der handler om det der, så det skal over til det tema; det,
der handler om noget andet, så det passer bedre under det tema
etc. Eller: ‘Ham her siger noget om det samme som hende før
gjorde; så vi flytter hans citat ind under samme tema’…
En gang ‘klippen og klisteren’
MASTERPROJEKT MODUL

14. KODNING – illustration 1 (rekontekstualisering)
MASTERPROJEKT MODUL
TEMA X:
Andersen 2014: 204

15. MASTERPROJEKT MODUL
KODNING – illustration 2 (datamatrix)
Andersen 2014: 207

16. Efter endt kodning af alt datamaterialet, analyseres så den
nu reelt tilsynekomne tematisk opdelte tekst. Foran ligger
nu det analytiske tolkningsarbejde af de meningsenheder
(udsagn om samme emner), der har fået samme kode.
Alt afhængig af projektkonteksten analyseres fx i relation
til spørgsmål som; Hvilke grundproblematikker er der
på spil indenfor det respektive tema? Hvilke dilemmaer
dukker op? Hvordan forholder de enkelte informanter
sig til temaet? Er der modsigelser på tværs af de enkelte
udtalelser? Hvor er der ligheder og forskelle mellem
informanterne? etc. etc.
Og ikke mindst: Hvordan kan teoretiske begreber berige
de empiriske iagttagelser under hvert af de opstillede
temaer?
MASTERPROJEKT MODUL
5: KONSTRUERING

17. FORTOLKNINGS-
METODOLOGI: HERMENEUTISK CIRKEL
MASTERPROJEKT MODUL
Insp.: Berg-Sørensen 2012: 223 + slideshare.net/MarianneHyen/filosofisk-hermeneutik-slides
‘Nede-fra-og-op’
‘Oppe-fra-og-ned’
Forståelse; erfaringshorisont, kultur, historie
Empiriaktør
(‘den anden’)’
Forsker
(en selv)

18. MASTERPROJEKT MODUL
www.slideshare.net/MarianneHyen/filosofisk-hermeneutik-slides
FORTOLKNINGS-
METODOLOGI: HERMENEUTISK SPIRAL

19. 7 PRINCIPPER FOR
GYLDIGHED AF FORTOLKNINGER
MASTERPROJEKT MODUL
1
2
3
4
5
6
7
P. Nedergaard, KU; http://slideplayer.dk/slide/2452264/

20. FORTOLKNINGSKONTEKSTER
Hvornår er en tolkning gyldig?: Gyldig for hvem?
1. SUBJEKTETS FORTOLKNINGSKONTEKST
De involverede empiripersoner validerer ved at
tilkendegive at de kan genkende sig selv
[selvforståelse]
2. OFFENTLIGHEDENS FORTOLKNINGSKONTEKST
Offentligheden validerer ved at acceptere fortolkningen
[kritisk common-sense forståelse]
3. FORSKERSAMFUNDETS FORTOLKNINGSKONTEKST
Forskerne på feltet validerer fortolkningen
[teoretisk forståelse]
MASTERPROJEKT MODUL
TREGYLDIGHEDSIDEALER
S. Kvale

21. ”Dokumentation af en undersøgelse
af et fagligt relevant problem
ved brug af fagets teorier og metoder
med det formål at overbevise
en fagfælle om rigtigheden af
undersøgelsens resultater og konklusioner
i en fremstilling som er acceptabel
i det faglige diskursfællesskab”
(Rienecker & Jørgensen 2014: 21)
MASTERPROJEKT MODUL
DEN VIDENSKABELIGE GENRE

22. FORTOLKNINGSFIF I
 Sæt kontinuerligt dine forforståelser på spil
 Vær villig til at skifte fokus efterhånden som
‘virkeligheden’ bliver mere tydelig
 Skærp din empirifølsomhed; muliggør at empirien
kan ‘gøre modstand’ mod dine forudantagelser.
 Vær kritisk og forsøg at anvende konkurrerende
og alternative tolkninger på dit materiale
 Giv fortolkningen tid – undgå ‘lyn-
diagnoser’ - døm ikke for hurtigt,
så du blot får øje på det, du gerne
vil se – giv det lige endnu et syn
for sagen
MASTERPROJEKT MODUL

23. FORTOLKNINGSFIF II
 Søg ‘negativ bevis’, der udfordrer fortolkningen – og
forfølg således de forhold, der måske umiddelbart ser
ud til at modarbejde analysen og de teser du har
opsat. Afsøg dem – test dem af.
 Anlæg en ‘mistankens hermeneutik’; en kritisk
læsemåde, hvor du som udgangspunkt ikke rigtig tror
på det empiripersonen siger; det tvinger dig til at stille
kritiske spørgsmål til kilderne om hvorfor de siger
som de gør.
 Pas på ikke at overfortolke. Vær i fortolkningsproces-
sen opmærksom på, at der ikke sker forvrængninger
eller symbolske overgreb på det kilden faktisk siger
(autencitetsreglen).
MASTERPROJEKT MODUL

24. FORTOLKNINGSFIF III
 Søg efter udtalte fordele/ulemper,
styrker/svagheder, muligheder/trusler om det
undersøgte tema.
 Find spændingerne i materialet/på feltet; hvor er
modsigelserne, modsætningerne, dilemmaerne,
sammenstødende, ‘sprængstofferne’
 Overvej hvor stor fortolkningsfrihed du vil overlade
til læseren? Hvad forventes kendt information?
Hvad skal ekspliciteres? Er der nu for mange
detaljer? Eller er der for få detaljer?
MASTERPROJEKT MODUL

25. FORTOLKNINGSFIF VI
 Skitsér den overordnede argumentation: Hvad vil du
argumentere for? Og hvilke indvendinger kan der især
tænkes at være mod det du vil sige – og hvilken
dokumentation kan der tænkes at være for disse
indvendinger?
 Vær bevidst om hvilke ‘fortælle-roller’ du indtræder i;
neutral beskriver, iagttagende kommentator, tolkende
analytiker, vurderende dommer, kritisk reflektør…
Hvornår er du hvem og hvad betyder det for din tekst-
konstruktion? [NB: gem den vurderende dommer og kritiske
reflektør til diskussionen]
 Lad dig ikke forføre af empirien – så du blot ureflekteret
reproducerer den. Husk at når ‘de’ konstruerer
virkeligheden kan de ikke se, hvad de konstruerer den
med. Fokusér på at oplyse de blinde pletter.
MASTERPROJEKT MODUL

26. TRE FORTOLKNINGSSTRATEGIER
MASTERPROJEKT MODUL
1. BESKRIVENDE FORTOLKNING
der har som mål at gøre det åbenlyse åbenlyst;
at belyse de selvfølgeligheder, vaner og rutiner,
som er så indlysende for os/informanterne/feltet,
at vi ofte ikke er opmærksomme på dem
2. KRITISK FORTOLKNING
der har som mål at gøre det skjulte åbenlyst;
at afdække bagvedliggende ideologier og diskurser;
umiddelbart skjulte kræfter og mekanismer
3. DEKONSTRUKTIV FORTOLKNING
der har som mål at gøre det åbenlyse tvivlsomt;
destabilisere selvfølgeligheder i vores måde at opfatte
samfundet/fænomenet på – og vise at enhver fremtræden
er perspektivistisk og kontingent, og at der derved altid
kan åbnes for andre mulige fortolkninger.
Noblit & Hare (1988) i Brinkmann 2012: 81ff

27. PROBLEMATISERINGS-METODOLOGI
MASTERPROJEKT MODUL
”Problematization is first and foremost an
‘endeavour to know how and to what extent it
might be possible to think differently, instead
of legitimizing what is already known…
the development of a given into a question is
what constitute the point of problematization,
and the specific work of thought.’”
(Foucault in Alvesson and Sandberg 2012: 52)

28. INDHOLDET I ANALYSEKAPITLET
 ANALYSEDESIGN; Hvordan er analysen struktu-
reret? I en eller flere delanalyser? Hvordan
hænger de enkelte analysedele sammen eller
hvordan relaterer de sig til hinanden?
Hvilke analysetemaer er den respektive analyse
opdelt i? Hvordan er temaerne genereret?
Hvordan spiller teori og empiri sammen?
Hvilke slutningsformer anlægges?
 ANALYSE 1; TEMA 1, 2, 3, X m. opsaml./delkon.
 ANALYSE 2; TEMA 1, 2, 3, X m. opsaml./delkon.
 ANALYSE X; TEMA 1, 2, 3, X m. opsaml./delkon.
 De analytiske resultater sammenfattes
– gerne med tabel/figur som illustration
[pas på gentagelser ift. konklusionskapitlet]
MASTERPROJEKT MODUL
INDLEDNINGS-
DEL
ANALYSE -
DEL
AFRUNDINGS-
DEL

29. DIN ANALYSE – EN ØVELSE
MASTERPROJEKT MODUL
S. Heger, AU; http://slideplayer.dk/slide/2569259/

30. ARGUMENTATION
MASTERPROJEKT MODUL

31. PROJEKTERS TYPISKE
ARGUMENTATIONSPROBLEMER
 Der fremsættes ingen overordnet påstand
(‘man kan ikke se, hvor du vil hen med det’)
 Der fremsættes en masse udokumenterede
påstande – teksten bliver postulerende
 Der hentes belæg de forkerte steder; fx i private
erfaringer eller i overdrevne generaliseringer
 Den overordnede argumentation baserer sig på
en implicit og underforstået hjemmel; altså
‘belægget for belægget’ er ikke ekspliciteret.
 Den studerende er ukritisk overfor andres
argumentation og overtager og fremsætter uden
videre de påstande de fremsætter
MASTERPROJEKT MODUL
(S. Hegelund 2000: 6)

32. ARGUMENTATIONENS KUNST
”1) Man skal argumentere for sin påstand (det er
fx ikke udtryk for rationel argumentation at
erklære, at noget er rigtigt ‘fordi jeg siger det’).
2) Man skal i sin argumentation komme med
belæg for, hvorfor man konkret mener, at man
har ret i sin påstand (fx ved at henvise til en række
konkrete forhold, som understøtter påstanden).
3) Man skal forbinde sin påstand og belægget
for den med henvisning til noget, som er af mere
generel karakter i form af det, man kalder en
hjemmel (fx et princip eller en teori)…”
(Nedergaard 2012: 463)
MASTERPROJEKT MODUL

33. HVORDAN OPBYGGES ET ARGUMENT?
1. PÅSTAND
2. BELÆG
3. HJEMMEL
4. GENDRIVELSE
5. RYGDÆKNING
6. STYRKEMARKØR
MASTERPROJEKT MODUL
Stephen Toulmin
1922-2009;
The Uses of
Argument 1958.
Toulmins argumentationsmodel
Grund
elementer
Nuancerende
elementer

34. ARGUMENTETS BESTANDELE I
MASTERPROJEKT MODUL
PÅSTAND
Hvad er din overordnede påstand? Hypotesen/pointen/
standpunktet som du argumenterer for. Hvad er det for et
udsagn afsenderen vil have modtageren til at acceptere
gyldigheden af; til at tro på eller være enig i?
BELÆG
Hvad er den specifikke grund til at påstanden må godtages?
Hvilke konkrete oplysninger skal få modtageren til at accep-
tere påstanden? Hvordan dokumenteres påstandens gyldig-
hed? [Indholdet af belæg skal være noget modtageren er mere
villig til at acceptere end påstanden]. Belæg kan hentes i;
1. Faglige autoritetsudsagn (fx i teorier, definitioner,
konklusioner). 2. Andres undersøgelser på feltet.
3. Egne undersøgelser. Og kombinationer af disse belægstyper.
Ikke ok belæg: ‘mener’, ‘synes’, ‘tror’ – eller uredelig brug af
teorier, undersøgelser, statistik etc.
(S. Hegelund 2000: 8f,16)

35. ARGUMENTETS BESTANDELE II
MASTERPROJEKT MODUL
HJEMMEL
Hvilket generelle synspunkt kan få modtageren til at
acceptere, at de konkrete oplysninger (belæg)
sandsynliggør eller beviser gyldigheden af udsagnet
(påstanden). Hvad er det for en grundlæggende regel
eller forestilling, der gør at modtageren vil acceptere
at et belæg overhovedet er belæg for påstanden?
Hjemmel er det generelle synspunkt der gør det muligt
at slutte fra belæg til påstand.
Hjemmel er et generelt synspunkt som kan være
almengyldigt eller blot en antagelse, der deles af
afsender og modtager.
(S. Hegelund 2000: 9)

36. MASTERPROJEKT MODUL
ARGUMENTETS BESTANDELE III
GENDRIVELSE
Hvilke forbehold og usikkerhedsmomenter er der for gyldig-
heden af hjemlen og dermed påstanden? Metodiske/teoretiske
begrænsninger, praktiske problemer etc. I gendrivelsen
formuleres det i hvilke tilfælde hjemlens generelle autoritet
sættes ud af kraft.
RYGDÆKNING
Hvad underbygger hjemlen? Hvilket grundlag og gode argu-
menter er der for at stole på den generelle regel der udtrykkes
i hjemlen? [Er nødvendig/anvendelig hvis afsenderen ikke uden
forbehold tilslutter sig hjemlens evige gyldighed; dvs. i de
situationer hvor der kan rejses gendrivelser].
STYRKEMARKØR
Hvor sikker kan vi være på om påstanden er gyldig? I hvor høj
grad gælder påstanden? [‘i de og de tilfælde’, ’sandsynligvis, formodent-
lig, måske, ofte, tilsyneladende’]
(S. Hegelund 2000: 11)

37. PÅSTAND
Det standpunkt
som du argu-
menterer for
BELÆG
Den specifikke
grund til at dit
standpunkt bør
godtages
HJEMMEL
Den generelle
regel, der ligger
til grund til at
belægget må
godtages
STRYKEMARKØR
Den grad af
sikkerhed
hvormed
påstanden
fremsættes
RYGDÆKNING
Dokumentation
der understøtter
hjemlen
GENDRIVELSE
De forbehold man
kan anføre mod
hjemlens gene-
relle gyldighed
forbundet af
støttet af
måler styrke af
forstærket af

38. PÅSTAND
Lise skriver en
god opgave
BELÆG
Hun er flittig og
dygtig til dette
fag
HJEMMEL
(Hvis man er
flittig og dygtig
til et fag, så kan
man skrive en
god opgave)
STRYKEMARKØR
Det kan man
‘sandsynligvis’;
alt andet lige
RYGDÆKNING
Det er min og mine
kollegers erfaring at det er
de centrale forudsætninger
for at kunne skrive den
slags opgaver
GENDRIVELSE
Men det kan
selvfølgelig være
at hun har en
skriveblokering
forbundet af
støttet af
måler styrke af
forstærket af
Eksempel
(S. Hegelund 2000: 12)

39. PÅSTAND BELÆG
HJEMMELSTRYKEMARKØR
RYGDÆKNING GENDRIVELSE
forbundet af
støttet af
måler styrke af
forstærket af
ØVELSE:
Udfyld med
eksempel fra
dit projekt

40. MODELLEN SOM ANALYSEREDSKAB
Toulmins model er nyttig på tre måder;
1. Til at vurdere kvaliteten af andres argumentation;
og derved identificere og analysere dine kilders/
empiripersoners/ teoretikeres argumenter og
argumentationsopbygning. At forstå deres argu-
mentationslogik for derved bedre evt. at kunne
kritisere den
2. Til at forberede og forbedre dine egne argumenta-
tioner i de respektive analyseafsnit - og til kritisk at
vurdere kvaliteten af dem
3. Til at betragte selve projektet i sin helhed – se dét
som et stort argument – og teste dets samlede
argumentationslogik
MASTERPROJEKT MODUL

41. FAGLIG KONTEKST FOR PROJEKTETS ARGUMENTATION
problemformulering som igangsætter af argumentationen,
projektformål som relevansgørerer af argumentationen,
perspektivet/paradigmet som udgangspunktet for argumentationen
Påstand m. styrkemarkør
KONKLUSION
Belæg
DOKUMENTATION
Hjemmel
FAGLIGT FUNDAMENT &
FREMGANGSMÅDE
(Teori & metode)
Gendrivelse & Rygdækning
DISKUSSION & METODEKRITIK
(Insp.: Rienecker & Jørgensen 2014: 300. S. Heger, DPU/AU; slideplayer.dk/slide/2569258/)
Underbygger
konklusionen.
Typisk brug og
analyse af;
- Observationer
- Kilder
- Citater
- Teorier
- Statistikker
- Eksempler
- Argumenter og
ræsonnementer
Påstanden som er
svaret på PF med
evt. forbehold; fx
-resultat(er) af
analyse(r) og/el.
diskussion
-be/afkræftelse af
hypotese
-fortolkning
-vurdering
-handleanvisning
- Vurdering og kritik af fagligt fundament & fremgangsmåde
- Legitimering og back-up af samme fundament & fremgangsmåde
- Argumenternes omfang & styrke
– Andre usikkerheder

42. PROJEKTET SOM
ÉT ARGUMENT – EN TJEKLISTE
MASTERPROJEKT MODUL
S. Heger, DPU/AU; slideplayer.dk/slide/2569258/; efter skema fra KU Akademisk Skrivecenter

43. ØVELSE:
DIT PROJEKTS ARGUMENTATIONSLOGIK
MASTERPROJEKT MODUL
(Rienecker & Jørgensen 2014: 304)

44. FREMSTILLING
MASTERPROJEKT MODUL

45. FREMSTILLINGSFIF I
 Skriv velargumenterende - ‘sloppy’ argumentation
trækker voldsomt ned
 Skriv fagligt; anvend faglige termer og teoretiske
betegnelser (brug kun faglige udtryk som du
kender betydningen af)
 Skriv præcist og udtømmende – overlad det ikke til
læseren at skulle gætte; husk ‘mellemregningerne’
 Skriv relativ kortfattet; undgå gentagelser
(de fremmer ikke forståelsen), drop uvedkom-
mende og indholdstomme ‘fyld’-formuleringer
 Skriv med et fokus, tema, én-ting-ad-gangen,
skriv pointestyret
MASTERPROJEKT MODUL

46.  Skriv korrekt! – dårlige formuleringer, sprogfejl
og sjusk er vanvittig vanskelig at abstrahere fra.
Korrektur er et absolut krav
 Skriv i et akademisk sprog; skriv ‘analyserer’
(ikke ‘kigge på’), ‘jeg vurderer’ (ikke ‘jeg synes’),
‘diskutere’ (ikke ‘snakke om’). Men bliv ikke for
rigid – bevar et vist ‘mundtligt’ sprog
 Skriv sagligt - UNDGÅ værdiladet sprogbrug,
vurderende udtryk uden faglig dokumentation,
agiterende vendinger og ‘pådutter-ord’ (‘det er
indlysende at’, ‘sådan er det jo’, ‘på frastødende
måde’, ‘aparte form’, ‘mon ikke!!’) – eller adjektiver
som ‘sigende’, ‘fremragende’, ‘uendelig’, ‘elendig’
MASTERPROJEKT MODUL
FREMSTILLINGSFIF II

47.  Skriv så du minimerer tekststykker hvor du blot
refererer, redegør og gennemgår stof – og
maksimerer tekststykker hvor du analyserer,
relaterer, syntetiserer, argumenterer, diskuterer
og vurderer
 Skriv ud fra et alsidigt ordforråd og med
variation; brug synonymer; anvend
forskelligartede fremstillingsformer (citér, referér,
parafrasér, beskriv, sammenlign, kategorisér,
eksemplificér, diskutér, vurdér, perspektivér)
– hver form til sin tid.
MASTERPROJEKT MODUL
FREMSTILLINGSFIF III

48.  Skriv så det med al tydelighed ses hvilke kilder
der taler hvornår; teoretiske kilder, empiriske kilder
eller egne tolkninger og vurderinger.
 Skriv med begrænset brug af fodnoter –
hvis det har relevans skal det stå i hovedteksten
– ellers skal det ud. Tænk dog i blærefodnoter.
 Skriv ved ‘eksemplets magt’; følg abstrakte,
generelle pointer op med konkrete eksempler
 Skriv understøttet af illustrationer og visualiseringer
(tabeller/figurer/billeder/tegninger/metaforer).
Don’t just tell it – show it!
MASTERPROJEKT MODUL
FREMSTILLINGSFIF IV

49.  Sørg for aldrig at kede din læser; brug forskellige
tricks så du hele tiden ‘makes the reader care’
 Skriv levende og begejstret; ikke stift og
mekanisk (fra kancellisten til kunstneren)
 Skriv flydende og sammenhængende;
ikke abrupt og ‘staccato’-agtigt
 Skriv så det respektive afsnit åbnes med en
temasætning der angiver emnet og hovedideen
for afsnittet og afsluttes med en pointesætning,
som fremhæver dets pointer.
 Skriv metatekster…
MASTERPROJEKT MODUL
FREMSTILLINGSFIF V

50. METATEKST – at følge læseren på vej
 Er tekst om teksten: viser hvordan du bruger, vurderer
og ordner indholdet og styrer læserens opmærksomhed
 Fortæller læseren om hvad du vil gøre, hvorfor og
hvordan og skaber på den måde sammenhæng ml. dele
 Sender signal om hvad givne informationer /tekstdele
har af formål, status, vægt og relation til øvrige
informationer/tekstdele
 Det kan fx være en sætning, der foregriber hvad der vil
blive omtalt i det fgl. afsnit, en opsummering af hvad
hovedindholdet var af det foregående afsnit,
overgangssætninger, der forbinder afsnit med hinanden,
henvisninger frem og tilbage, markering af
emne/fokusskift, oplistninger eller kursiveringer
 Udtrykkes på flere tekstniveauer; Metaafsnit.
Metasætninger. Metaord. Metategn. Metatypologi.
MASTERPROJEKT MODUL
(Rienecker & Jørgensen 2014: 332ff)

51. SIDSTE FIF…
SKRIV & SKRIV IGENNEM
IGEN & IGEN & IGEN
‘Åh, jeg orker ikke mere’
– koster en karakter!
MASTERPROJEKT MODUL

52. DISKUSSION
& KRITISK REFLEKSION
MASTERPROJEKT MODUL

53. NU BEVÆGER VI OS
OPAD I BLOOMS
TAXONOMI

54. DET KRITISKE BLIK
”Den gode opgave forholder sig kritisk til
sit stof, sit fag og sig selv” (Rienecker & Jørgensen 2014: 49)
Vurdering og kritik af projektet;
 højner opgavens kvalitet fordi du her forholder
dig eksplicit til argumentationen (egen og
andres) og til den videnskabelige vægt af
projektets dokumentation.
 foregriber de indvendinger som dine læsere
kunne komme med
 og sikre at læserne bedre kan tilslutte sig den
styrke, hvormed du fremkommer med din
konklusion.
MASTERPROJEKT MODUL

55. VURDERINGENS FØRSTE SPOR
Vurdering som DISKUSSION
Placeres i tæt tilknytning til analysekapitlet
(evt. som eget kapitel) og hvori de fremkomne
synspunkter fra de forskellige teorier og/eller
empiriens forskelligartede aktører samt de
fremanalyserede analytiske resultater
vurderes og diskuteres.
Der tages fat på det analyserede materiale
og det underlægges en ny mindre analytisk-
deskriptiv og mere vurderende-kritisk
diskuterende vinkel.
MASTERPROJEKT MODUL

56. HVAD ER EN DISKUSSION?
Ordet diskussion kommer af det latinske
ord ’discussio’ som oprindeligt betyder
’at ryste noget frem og tilbage’.
En diskussion handler netop om at få
rystet sine synspunkter godt og grundigt
igennem. Dette gøres ved at fremsætte
flere modstridende synspunkter på et
emne, et spørgsmål eller en problem-
stilling – ”at sætte flere forskellige(s)
synspunkter og argumenter op over for
hinanden, gerne med det formål at nå
frem til et nyt synspunkt gennem
kombination og syntese.”
(Rienecker & Jørgensen 2014: 276)
MASTERPROJEKT MODUL

57. DISKUSSIONENS ELEMENTER
MASTERPROJEKT MODUL
(Rienecker & Jørgensen 2014: 277)
1. Introduktion af diskussionens emne,
en problemformulering der præciserer, hvad der skal
diskuteres - og en præsentation af “diskussionsparterne”
(forfattere, teorier, tekster, interviewudtalelser).
2. Opstillen af diskussionskriterier/-kategorier som der
skal diskuteres ud fra (“for at holde diskussionen til emnet”).
3. Analyse af diskussionsparterne ud fra kriterierne/
kategorierne.
4. Selve diskussionen: modstillen af holdninger,
argumenter, kontraster, positioner, tese/antitese.
5. Resultatet af diskussionen: diskussionens konklusion,
kompromis, kombination etc.
6. Diskussionens formål, brug, kontekst, perspektiv,
konsekvens, resulterende handleanvisning.

58. DISKUSSIONENS SPØRGSMÅL
? HVAD-SPØRGMÅL:
Hvad går diskussionen ud på? Hvilke positioner/kontraster
er repræsenteret og hvad er deres respektive argumenter?
Hvori består ligheder og forskelle? Hvad er de grund-
læggende uenigheder?
? HVORFOR-SPØRGSMÅL
Hvilket grundlag diskuteres der på; ud fra hvilke parametre?
Og forklarer dette grundlag uenigheden? Har diskussionen
en underliggende dagsorden?
? HVORDAN-SPØRGSMÅL
Kan modsætningerne medieres? Skal de? Kan synspunkterne
supplere hinanden? Hvor? Er bidragende mere eller mindre
betydningsfulde/relevante – ift. hvad? Hvordan kan alterna-
tive argumenter/synsvinkler berige diskussionen?
Hvilke konsekvenser får diskussionen?
MASTERPROJEKT MODUL
(Rienecker & Jørgensen 2014: 278)

59. DISKUSSIONENS AFSLUTNING
Som resultat af diskussionen kan man;
 skrive hvad man selv mener som fagperson
(efterfulgt af argumenter/dokumentation/
evt. konkretisering).
 samle op på diskussionen ganske neutralt;
uden selv at mene noget om diskussionens tema
 eksplicit erklære sig uafklaret, afventende,
stadig i diskussion og dialog med de forskellige
synspunkter som diskussionen har rejst (evt. tage
tråden op i perspektiveringen).
MASTERPROJEKT MODUL
(Rienecker & Jørgensen 2014: 279)

60. VURDERINGENS ANDET SPOR
Vurdering som REFLEKSION
Placeres efter analyse/diskussion – umiddelbart før
konklusion. Her samles alle de indvendinger, der kan
rettes mod projektets anvendte metode, teori, empiri/
datamateriale, analytiske fremgangsmåde og de
analytiske resultater som projektet har frembragt.
Der diskuteres fordele og ulemper. ‘Det har haft
forskellige konsekvenser for analyseresultaterne,
at jeg/vi har anvendt teori X/metode X/empiri X’…
Det er her du forholder dig til fagligheden og
videnskabeligheden i den måde, du har gennemført
undersøgelsen på.
MASTERPROJEKT MODUL

61. Refleksioner om fx:
 Hvordan er teoriens interne konsistens; hænger den
sammen uden indre modsætninger/modsigelser?
 Hvilke rimelige indvendinger er der fra alternative
teorier?
 Hvad afgrænser teorien sig fra? Er den afgrænsning
begrænsende?
 Hvad er teoriens forklaringskraft og dækningsgrad ift.
det undersøgte fænomen? Hvad kan teorien ’se’ og
hvad kan den ikke ’se’? Hvordan har teorien fungeret i
samspillet med empirien – har den haft ’huller’ ift. det
analytiske arbejde? Hvor har den været utilstrækkelig i
belysningen af problemstillingen?
MASTERPROJEKT MODUL
TEORI KRITIK (reminder fra sidste gang)

62. EMPIRI KRITIK
- Er den valgte empiri velegnet, tilstrækkelig
omfattende, sigende..?
- Kan empirien forklares af de teorier og metoder
der anvendes i projektet?
- Bekræfter eller afkræfter den konkrete empiri
teoriernes generelle udsagn?
- Husk at være ærlig i vurderingen af
datamaterialets udsigelseskraft ift. projektets
argumentation. Hvis en anden empiri eller andre
metodiske behandlinger af den ville have givet et
bedre resultat, så skriv det.
MASTERPROJEKT MODUL
(Rienecker & Jørgensen 2014: 217)

63. METODE KRITIK
- Hvad er metodens validitet; den sikkerhed hvormed
den ‘måler’ det, den har til formål at ‘måle’?
- Hvad er metodens reliabilitet; dens gentagelighed;
viser metoden samme resultat hver gang?
- Hvilke begrænsninger og fejlkilder har påvirket
anvendelsen af metoden?
- Hvad er dit metodisk svageste led og hvorfor/hvordan
er det opstået?
- Hvordan begrunder du, at du alligevel har anvendt
metoden?
- Hvordan påvirker din metodekritik din konklusion?
Må du tage forbehold?
- Hvordan ville du en anden gang tage højde for den
kritik du nu har? Hvad ville fungere bedre?
MASTERPROJEKT MODUL

64. HUSK
Kompetent selvkritik balancerer
mellem ekstremerne unødig
selvundergravende
virksomhed & upassende
promoverende selvhævdelse
MASTERPROJEKT MODUL
1. Kritik-del: Du kritiserer dit projekts fundament og
fremgangsmåder – du viser forbehold og udpeger
usikkerheder
2. Legitimeringsdel: Du argumenterer for hvorfor du så
alligevel har truffet de valg, du har og hvorfor du alt
andet lige vurderer, at projektets fundament og frem-
gangsmåder - alt andet lige - har bibragt et pålideligt
og brugbart resultat

65. MASTERPROJEKT MODUL
NO GO’

66. KONKLUSION (enden)
& PERSPEKTIVERING (krøllen)
MASTERPROJEKT MODUL

67. PROJEKT DISPOSITION
 INDHOLDSFORTEGNELSE
 ABSTRACT
 KAPITEL 1: PROBLEM & DESIGN
 KAPITEL 2: VIDENSKABSTEORI,
TEORI & METODE
 KAPITEL 3: ANALYSE
 KAPITEL 4: DISKUSSION
 KAPITEL 5: REFLEKSION
 KAPITEL 6: KONKLUSION
 KAPITEL 7: PERSPEKTIVERING
 LITTERATURLISTE
 BILAG
MASTERPROJEKT MODUL

68. OP-NED-OP IGEN
”…videnskabelige tekster tager
udgangspunkt ‘oppe’ i overordnede
perspektiver, problemer, formål, teorier.
Så gås der ‘ned’ i analysens allermindste
eksemplificerende detaljer,
hvor efter teksten bevæger sig ‘op’ på et
fortolkende, konkluderende plan,
for at ende ‘oppe’ igen ved at vende
tilbage til teoriernes og metodernes
anvendelighed, anvendelserne,
perspektiverne i større og fremtidig
sammenhæng.”
(Rienecker & Jørgensen 2014: 266)
MASTERPROJEKT MODUL

69. KONKLUSIONS INDHOLD
1. POINTE: Skriv svaret på projektets
problemformulering – angiv projektets
hovedpointe(r) og relatér konklusionen
til projektets formål
2. FUNDAMENT: Skriv hvad svaret hviler
på; teori/empiri/metode/analyser;
dokumentationen for konklusionen
3. UDSIGELSESKRAFT: Repetér kort
pointerne fra den kritiske refleksion og vurdér
konklusionens gyldighedsområde og udsigelseskraft
4. STAFET: Opstil nogle udfordringer
(evt. i spørgsmålsform) til videre
refleksion og udforskning. Opstil også
gerne konkrete handleanvisninger
MASTERPROJEKT MODUL

70. KONKLUSIONSFIF
 STICK TO THE PROJECT!
Bring ikke nye ting/temaer ind i konklusionen
 GÅ LIGE TIL BIDDET!
Undgå unødige gentagelser fra evt. delkonklusioner
– vær kort og præcis ift. formidling af pointen
 PROOF IT!
Vær så veldokumenteret som muligt i din bevisførelse
af dine resultater
 VÆR IKKE OVERMODIG, MEN GERNE DRISTIG & DRILSK!
der skal være hold i konklusionen, men vov også gerne
lidt – provokér måske- stil ‘upraktiske spørgsmål til
praksis’
 BESVAR DIT PROBLEM SÅ DET REJSER NYE PROBLEMER!
MASTERPROJEKT MODUL

71. PERSPEKTIVERINGENS
UDSYN OG VIDSYN
Perspektiveringens formål er at tage
en tur op i helikopteren og vise, at du
kan løfte blikket fra dine konkrete
resultater til de mere generelle og
principielle aspekter af din undersøgelse.
Afgørende er at pege ud af, videre frem.
At perspektivere til større/fremtidige
kontekster – brug – bidrag – betydning –
konsekvenser af det aktuelle projekt.
MASTERPROJEKT MODUL

72. IDEER TIL PERSPEKTIVERING
MASTERPROJEKT MODUL
 Præsentér alternative teorier og/eller metoder, der
kunne have været relevant ift. at belyse projektet/
problemet. Hvordan ville projektet have set ud med
en anden tilgang? Lav et miniprojekt eller blot et
design herfor.
 Tag fat på nogle relevante spørgsmål som du
stillede undervejs, men ikke havde plads til at
undersøge – en ny vinkel; en ny relateret tematik
 Oplist nye af konklusionen udledte problemer.
Hvilke nye studier vil være relevante at udføre med
dette projekts nye viden in mente?
Opstil konturerne af nye problemformuleringer;
et nyt projektdesign

73. IDEER TIL PERSPEKTIVERING
MASTERPROJEKT MODUL
 Sæt essensen af konklusionen i perspektiv
i relation til andre felter. Kan resultaterne give
mening og bibringe viden og potentiel forandring
andre steder?
 Diskutér projektets bidrag yderligere.
Hvad betyder projektets nye viden for den
eksisterende offentlige debat og/eller akademiske
diskussion og/eller praksis? Hvordan bør vi ændre
vores opfattelser af eksisterende teorier, viden og
praksisser på dette felt?
Mulighederne er mange
– kun kreativiteten (sideantallet og den fremskredne tid!)
sætter grænser…

74. SUM MED SIDEMAND
Del jeres foreløbige
konklusionspointer
og perspektiveringstanker
med hinanden
– og giv hinanden gode
ideer med hjem.
MASTERPROJEKT MODUL

75. KVALITETSKRITERIER
MASTERPROJEKT MODUL

76. Hvilke
kvalitets-
kriterier kan
lægges til
grund for
bedømmelsen
af viden-
skabeligt
arbejde?
MASTERPROJEKT MODUL
1. Kohærens
2. Konsistens
3. Transperans
4. Realibilitet
5. Validitet
6. Kommunikativ validitet
7. Refleksivitet
8. Håndværksmæssig validitet
9. Generaliserbarhed
10. Praktisk relevans
11. Kreativ opfindsomhed
DE 11 KRITERIER

77. KVALITETSKRITERIER I
1. KOHÆRENS;
hvorvidt et projekts elementer og enkeltdele
hænger logisk sammen; a) rød tråd og intern
sammenhæng i de respektive kapitler, afsnit
og sætningsopbygninger; b) rød tråd og intern
sammenhæng ml problem/paradigme/teori/
metode/analyse/konklusion
2. KONSISTENS;
hvorvidt et projekt anvender begreber,
metoder og teorier med præcision og på
en ensartet måde gennem hele projektet
MASTERPROJEKT MODUL

78. KVALITETSKRITERIER II
3. TRANSPERANS;
hvorvidt et projekt tydeliggør dets valg og
fravalg, grundantagelser og fremgangsmåder
så det er gennemsigtigt hvordan projektet er
designet, hvorfor det har den form og det
indhold – således så lødigheden og fornuften
i undersøgelsens resultater kan vurderes
4. REALIBILITET [pålidelighed]
hvorvidt et projekts fremgangsmåder er så
veldefinerede at andre i princippet vil kunne
gentage undersøgelsen og komme frem til
samme resultat
MASTERPROJEKT MODUL

79. KVALITETSKRITERIER III
6. VALIDITET [gyldighed]
hvorvidt projektet undersøger det, det siger det gør
a) Konstruktvaliditet; hvor vellykket er operationalise-
ringen af anvendte begreber og hvorvidt afspejler det
indsamlede datamateriale det fænomen, der ønskes
undersøgt
b) Intern validitet; hvorvidt der drages valide konklu-
sioner ud fra analysen af data; er der tilfredsstillende
sammenhæng ml. problemformulering og konklusion
c) Troværdighedsvaliditet (‘credibility’);
hvorvidt projektet giver korrekte fortolkninger af
deltagernes mening og om det lader de forskellige
synspunkter komme til udtryk
MASTERPROJEKT MODUL

80. KVALITETSKRITERIER IV
7. KOMMUNIKATIV VALIDITET [intersubjektivitet]
hvorvidt et udsagn og/eller resultat fra projektet
kan holde til en efterprøvende dialog med;
1. empiripersonerne (respondentvalidering)
2. forskningsfællesskabet (peer-review)
8. REFLEKSIVITET
hvorvidt et projekt er i stand til at træde ud af sig
selv; at undersøge sine egne konstitutionsbeting-
elser; stille spørgsmål til dem og pege på alterna-
tiver. Herunder om projektet evner at behandle
væsentlige indvendinger mod konklusionen
– og hvorfor man indvendingerne til trods må
godtage konklusionen
MASTERPROJEKT MODUL
Genkender
&
Godkender

81. 9. HÅNDVÆRKSMÆSSIG VALIDITET
hvordan et projekt praktiserer det akademiske
håndværk (problematisering- argumentering –
analysering – syntetisering – reflektering) og hvor-
dan det realiserer den videnskabelige undersøgel-
sesproces; kyndigheden i håndteringen af metoden
ift. materialet; afprøvningen af de interne præsta-
tioner - og evnen til metodisk at situationstilpasse
ift. konkrete udfordringer på feltet.
”Et håndværk som forskning læres uden tvivl ved
hårdt arbejde, engagement, ved at gøre det, ved at
være villig til at forsøge at lære af fejl, at lære af andre
og ved at kigge de gode undersøgelser over skulderen.”
(Tangaard & Brinkmann 2010: 479)
MASTERPROJEKT MODUL
KVALITETSKRITERIER V

82. KVALITETSKRITERIER VI
9. GENERALISERBARHED [overførbarhed]
hvorvidt et projekts fund kan/skal generaliseres;
- Statistisk generalisering (repræsentativitet);
i hvor høj grad resultatet gælder for andre i samme
målgruppe/felt; kan fundene fra delpopulationen
(casen) sige noget om en større population?
[Ofte ikke; så om der redegjort for resultaternes
begrænsninger ift. andre kontekster er væsentlig)
- Analytisk generalisering;
a) projektets fund sammenholdes med teori eller
øvrige (case)studier på området for at påvise
overensstemmende resultater
b) projektet fremviser en velovervejet bedømmelse af,
i hvilken grad resultaterne kan være vejledende for, hvad
der kan ske i en anden tilsvarende situation (baseret på
analyse af ligheder og forskelle ml. de to situationer).
MASTERPROJEKT MODUL

83. ANALYTISK GENERALISERING
”Analytisk generalisering er således en
slutningsteknik, hvor et eller flere cases
studeres i lyset af en eller flere teser for
at se 1) om og 2) hvorvidt de afdækkede
kendsgerninger støtter henholdsvis strider
imod hidtil kendte afklaringsformer.
Det er en støtte til bedre at kunne afstikke
grænserne for tesernes gyldighed og
dermed for 3) at udvikle nye.”
(Maaløe 1999: 73)
MASTERPROJEKT MODUL

84. KRAV TIL
ANALYTISKE GENERALISERINGER
1) Det skal kunne lade sig gøre at sammenfatte
et komplekst casemateriale på en enkelt
måde, uden at væsentlige sider ved casen går
tabt.
2) Generaliseringerne skal være kompatible
med andre lignende undersøgelser og viden
på forskningsområdet.
3) Det skal være muligt at kunne teste
generaliseringer baseret på casematerialet.
MASTERPROJEKT MODUL
(Antoft & Salomonsen 2012: 51)

85. HVORFOR GENERALISERE?
For at vise;
1. HVAD DER ER; fastslå hvad der typisk sker; oftest er
tilfældet og hvordan ‘tingene’ generelt foregår i
samfundet/organisationen/gruppen
2. HVAD DER ER MULIGT; fx undersøge organisationer
der er på forkant indenfor et givent felt for derved
med eksemplets magt at vise hvad der – alt andet lige
- også burde være muligt for feltets øvrige org.
3. HVORDAN DET KUNNE BLIVE ; fx undersøge
situationer, der er ideelle eller exceptionelle for at se
hvad der foregår – og derved genere en effekt i
samfundet
MASTERPROJEKT MODUL
S. Kvale; insp. efter L. Torp slideplayer.dk/slide/1911844/

86. 10. PRAKTISK RELEVANS [pragmatisk validitet]
hvorvidt projektet har umiddelbar relevans for
det studerede praksisfelt; herunder
dokumenterer hvordan det er eller kan blive
relevant, hvorfor, hvor og for hvem.
Siger projektets resultater praksis noget?
Er det meningsfuldt, vedkommende,
bevægende, brugbart og indsigtsgivende?
Står det til ‘andre menneskers tjeneste’?
Har det nytteværdi? Indløser projektet sin evt.
ambition om konkrete handleanvisninger, der
kan antages at have en effekt i praksis.
MASTERPROJEKT MODUL
KVALITETSKRITERIER VII

87. KVALITETSKRITERIER VIII
11. KREATIV OPFINDSOMHED
hvorvidt projektet formår at føre til ny viden,
indsigt og perspektiver. Er undersøgelsen
tilrettelagt, så undersøgeren selv kan blive
overrasket? Og overraske andre? Evner projektet
at rejse nye spørgsmål, ikke nødvendigvis at
komme med nye svar. Vover det at eksperimen-
tere opfindsomt med materialet og derved
udvikle nye ideer, som er på kanten af eksisterende
faglig viden? Hvordan balancerer projektet mellem
kreative og konventionelle tilgange;
mellem fast forankring og flyvske fantasier?
Mellem ‘context of justification’ vs. ‘context of
discovery’.
MASTERPROJEKT MODUL

88. Diskutér kvalitetskriterierne med
sidemanden
- Hvordan søger du i dit projekt
at indløse dem hver især?
- Hvilke af dem skal lægges
særlig til grund for
bedømmelsen af dit arbejde?
- Hvordan vil du sikre en
kvalitetskontrol af de udvalgte
kriterier?
MASTERPROJEKT MODUL
ØVELSE:
DINE KVALITETSKRITERIER

89. NO (EASY) WAY
Husk;
”…at et stift blik på lister med kriterier
undervejs i forskningsprocessen ikke udgør
en kongevej til målet om kvalitet. Dertil
kræves tid, opøvelse af godt håndværk,
snilde, kundskab og måske blod, sved og
tårer. Kvalitetskontrol er først og fremmest
et dagligt anliggende, der involverer faglige
skøn og vurderinger.”
(Tangaard & Brinkmann 2010: 479)
MASTERPROJEKT MODUL

90. NÆSTE SEMINAR:
FREMLÆGGELSE &
FEEDBACK
MASTERPROJEKT MODUL

91. 1. KÆRLIG: Hvad synes at være spændende, interessant,
appellerende ved projektet/teksten? Fremhæv tre positive
ting som forfatterne har gjort godt.
2. KRITISK: Er ambitionen realistisk? Er problemstillingen klar?
Hænger valg af teori og metode sammen?
Er designet gennemtænkt? Hvordan er den analytiske
kapacitet? Hvad med synteserne; opsamlinger og
konklusioner? Udsigelseskraften? Selvkritikken?
3. KONKRET: Hvilke konkrete eksempler fra teksten
eksemplificerer min/vores kritik? [overordnet kritik bliver
let for diffus].
4. KONSTRUKTIV: Hvordan kan projektet komme videre?
Har jeg/vi konkrete forslag? Hvad er det præcist forfatterne
kan gøre nu og fremover?
AT GIVE FEEDBACK – de 4 K’er
MASTERPROJEKT MODUL

92. AT MODTAGE FEEDBACK
MASTERPROJEKT MODUL

93. VI VED DET JO GODT…
MASTERPROJEKT MODUL

94. LÆRINGSLYRIK TIL FARVEL…
ORGANISATIONSSOCIOLOGI
”At lære er at famle i mørke, blind og stum,
at sprænge eller samle sit eget verdensrum
at vække det, der sover og gøre tanker fri
at se himmel over hver drøm, man lever i...”
Halfdan Rasmussen