Samkørselstjenesten Haxi blev d. 10 juli 2014 anmeldt til politiet af Trafikstyrelsen for brud på taxilovgivningen i Danmark. Haxi anmoder i denne redegørelse om at styrelsen trækker anmeldelsen tilbage http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Presse/Nyhedsarkiv/Erhvervstransport/2014/07/Trafikstyrelsen-politianmelder-Haxi.aspx

1. Trafikstyrelsen
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S.
Att.: Fuldmægtig Peter Maltesen
Vores ref.: DIVERSE/SHARED/Admin/21928735.1
23. juli 2014
Kære Peter Maltesen
TS20301-00007 - SAMKØRSELTJENESTEN HAXI - OVERTRÆDELSE AF
TAXILOVEN
I forlængelse af min e-mail af 11. juli 2014 skal jeg hermed på vegne mine klienter Haxi Ltd.
og Alekander Kirsebom Salling Soender vende tilbage med kommentarer til Trafikstyrelsens
politianmeldelse indgivet 10. juli 2014.
Samkørselstjenesten Haxi ejes og udbydes af Haxi Ltd. Haxi Ltd. 90 Fetter Lane. London
EC4 1EQ, UK. Haxi Ltd. er delvis ejet af Aleksander Kirsebom Salling Soender indirekte via et
holdingselskab. Aleksander Kirsebom Salling Soender er direktør (director) i Haxi Ltd.
Haxi udbyder sin tjeneste via webadresserne haxi.no, haxi.me, haxi.se, haxi.to, haxi.co,
haxi.co.uk, haxi.nl og haxi.be med det formål at formidle spontan samkørsel i Skandinavien.
Der er planer om at udbyde Haxi i andre primært europæiske lande indenfor den nærmeste
fremtid.
Haxi er en deletjeneste i den forstand, at Haxis brugere kan dele en ressource, som består i
uudnyttet pladskapacitet i de biler, som privatpersoner bruger til at privat kørsel, når bilen
ikke er fyldt med passagerer. Haxi faciliterer et marked, hvor udbuddet består ledig plads i
private biler, og efterspørgslen består andre privatpersoners behov for at blive kørt i bil fra et
sted til andet.
Ved spontan samkørsel forstås i Haxi sammenhæng, at brugere får mulighed for at dele
bilkørsel typisk i forbindelse med et umiddelbart opstået behov herfor. Haxi søger således
primært at muliggøre, at brugere får mulighed for spontant at finde andre brugere, der ved et
konkret opstået behov, befinder sig i samme nærområde, og er villige til at køre sammen ved
at dele frie pladser i bilen.
Haxi skaber værdi og nytte ved at matche privatpersoners udbud og efterspørgsel på dette
marked. Dette skaber værdi mellem privatpersonerne men også for samfundet. Enhver mere
efficient udnyttelse af knappe ressourcer er som det helt klare udgangspunkt i samfundets
interesse. Helt konkret skabes også samfundsmæssige fordele gennem Haxi, ved at øget
samkørsel nedbringer antallet af enkelte bilkøreture og hermed nedsætter CO2 udledning,
nedslidning af veje etc.

2. 2
Omvendt forholder det sig med en vis sandsynlighed nok således, at den efterspørgsel, som
Haxi skaber og efterkommer, har en negativ effekt på efterspørgslen efter normal taxi kørsel.
Det er dog ikke sikkert, om der her er tale om en nulsumseffekt, eller om folk blot vil lade sig
transportere mere end tidligere på grund af lavere omkostninger og flere muligheder. Det må
tiden vise.
Mine klienter har bemærket, at Niels Remmer, kontorchef i Trafikstyrelsen, i
pressemeddelelse af 10. juli 2014 (se
http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Presse/Nyhedsarkiv/Erhvervstransport/2014/07/Trafiks
tyrelsen-politianmelder-Haxi.aspx) udtaler følgende:
”Den danske taxibranche er i forvejen under pres. Derfor kan vi som myndighed naturligvis
ikke bare se til, mens der foregår noget, der efter vores overbevisning er ulovligt, og som
samtidig er med til fjerne en del af indkomsten fra de lovlydige og professionelle chauffører.”
Mine klienter er uforstående overfor denne udtalelse. Trafikstyrelsen er særligt sat i verden
for og har til formål at sikre, at den regulering, som Trafikstyrelsen er delegeret til at
administrere, overholdes. Det bestrides, at Trafikstyrelsen skal tage hensyn til, hvis “Den
danske taxibranche er i forvejen under pres” i denne sag eller andre. Hvis Haxi eller andre
innovative transporttjenester ellers overholder lovgivningen på området, skal Trafikstyrelsen
ikke tage hensyn til, om sådanne nye tjenester forringer forretningsgrundlaget for
eksisterende brancher, der baserer sin indtjening på traditionelle forretningsmodeller.
Tværtimod, bør Trafikstyrelsen med glæde hilse velkommen alle nye tjenester, hvis de på
lovlig og innovativ vis skaber mere værdi for borgere og samfundet. John Remmers udtalelse
foroven tyder desværre på, at Trafikstyrelsen i dag mere har fokus på at beskytte den
eksisterende taxi branche og dens nuværende forretningsmodel end på at tjene den bredere
samfundsinteresse.
Mine klienter bestrider, at Haxi udøves i strid med den danske taxi lovgivning.
Den samkørsel, som Haxi faciliterer, udøves ikke som erhvervsmæssig kørsel for de brugere,
der som chaufører lader andre brugere som passagerer benytte frie pladser i deres biler.
Indledningsvis bestrides det, at mine klienter overhovedet er omfattet af lov om taxikørsel
m.v., idet ingen af mine klienter udfører taxi kørsel, og idet taxi kørsel ikke kan betragtes som
“den pågældende persons, virksomheds eller sammenslutnings primære formål.”
Ingen af mine klienter er ejet af, eller kontrolleret af, de chauffører (eller andre eventuelle
ejere af deres biler), som udøver samkørslen, og som i givet fald - hvilket i øvrigt bestrides -
skulle udfører den angivne taxi kørsel. Haxi er en tjeneste, der drives uafhængigt af og ikke
kontrolleres af brugerne af tjenesten.
Hvis Trafikstyrelsen således måtte fastholde, at den samkørsel, som Haxi faciliterer, sker i
strid med lov om taxikørsel m.v., er de rette subjekter for en politianmeldelse de chauffører,
der benytter Haxi til at tilbyde samkørsel.
Det understreges særligt, at der intet grundlag er for at indgive politianmeldelse mod
Aleksander Kirsebom Salling Soender personligt. Han driver ikke Haxi som led i et personligt
ejet firma. Trafikstyrelsen bedes oplyse, hvad grundlaget for den personlige politianmeldes
er.

3. 3
Som det fremgår klart af Haxis website, drives tjenesten af Haxi Ltd. Haxi er en
informationssamfundstjeneste, jvf. E-handelslovens prgf. 2, 1, og Haxi er således underlagt
engelsk lovgivning, jvf. hjemlandskontrolsprincippet i samme lovs prgf. 3. Det bestrides
således, at Haxi overhovedet er underlagt reglerne i den danske lov om taxikørsel m.v.
Mere specifikt gør mine klienter gældende, at den samkørsel, der faciliteres via Haxi, ikke
udføres mod vederlag og derfor allerede af denne grund må betragtes som ikke
erhvervsmæssig personbefordring.
I forbindelse med samkørsel aftaler Haxi’s brugere at dele de med kørslen direkte forbundne
omkostninger, f.eks. udgifter til benzin eller olie, broafgifter eller lignende. Der betales ikke
nogen form for vederlag til den af brugerne, der er chauffør. Delingen kan foregå lige eller
skævt, idet dette aftales konkret mellem brugerne.
Dette er ikke normen, endsige noget eksplicit eller implicit krav for at benytte Haxi, at den
bruger, der er passageren, betaler et tip eller drikkepenge. Når det på Haxis website nævnes,
at det er “god skik” at give drikkepenge, skal dette forstås som en opfordring til at lade en
sådan form for “godtgørelse” indgå i aftalen om fordelingen af de direkte forbundne
omkostninger ved turen.
Haxi er ikke involveret i aftalen mellem brugerne om fordeling af omkostninger og foretager
ikke nogen registrering heraf på nuværende tidspunkt. Det er imidlertid mine klienters
opfattelse, at begrebet “drikkepenge” er blevet opfattet og praktiseret af Haxis brugere på den
måde, som er beskrevet for oven.
Brugerne betaler i dag ikke noget gebyr til Haxi for at benytte tjenesten. Haxi har i dag heller
ikke andre indtægter i forbindelse med tjenesten. Haxi skal i fremtiden naturligvis generere
indtægter, men den nærmere forretningsmodel herfor er ikke bestemt endnu, således som er
det normale i forbindelse med mange nye web startups.
Uanset at det således er mine klienters opfattelse, at brugerne i dag ikke betaler drikkepenge
ud over ved en skævdeling af de med kørslen direkte forbundne omkostninger, skal det gøres
gældende, at hvis der som hovedregel blev givet drikkepenge ud over de med kørslen direkte
forbundne omkostninger, kunne dette ikke sidestilles med et vederlag i forbindelse med
kørslen, der så betyder, at denne at betragte som erhvervsmæssig efter reglerne i Lov om taxi
kørsel mv.
Betaling af drikkepenge er fundamentalt forskellig fra et vederlag. Et vederlag er en del af en
bindende aftale om betaling for kørslen, der indgås før turen påbegyndes. Drikkepenge er en
ensidig handling fra passageren, som denne helt frivilligt kan vælge at betale efter turen.
Således må det formodes, at muligheden for betaling af drikkepenge heller ikke på nogen
måde indgår i vurderingen af, om taxi kørsel er erhvervsmæssig.
Hvis Trafikstyrelsen fortsat - efter mine klienters opfattelse, med urette - lægger vægt på, om
Haxi på websitet nævner muligheden for at betale drikkepenge, i forbindelse med
Trafikstyrelsens vurdering af, om Haxi overholder Lov om taxi kørsel, er mine klienter
indstillet på helt at fjerne omtalen af drikkepenge fra websitet.
Mine klienter gør således gældende, at Haxi ikke faciliterer samkørsel, der kan betragtes som
erhvervsmæssig befordring af personer, der ikke mellem Haxis brugere betales et vederlag
men alene aftales deling af de med kørslen direkte forbundne omkostninger, f.eks. udgifter til
benzin eller olie.

4. 4
På dette grundlag bedes Trafikstyrelsen venligst om at trække sin politianmeldelse tilbage.
Mine klienter og jeg står til rådighed, evt. i forbindelse med et møde i Trafikstyrelsen, hvis
der er behov for yderligere uddybning af mine klienters synspunkter.
Med venlig hilsen
Martin von Haller Grønbæk
Partner