Trafikstyrelsens/ Danish Transport Authorities politianmeldelse af Haxi og medstiftere d. 10. juli 2014

1. Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Telefon 7221 8800
Fax 7262 6790
info@trafikstyrelsen.dk
www.trafikstyrelsen.dk
Dato: 10. juli 2014
Sagsnr.: TS20301­00007
Sagsbehandler: PMA
Deres ref.:
Københavns Politi
Politigården
1567 København V
Vedr. Samkørselstjenesten HAXI – overtrædelse af taxiloven
Som led i Trafikstyrelsens myndighedsudøvelse i henhold til taxiloven bedes politiet at være
behjælpelig med at undersøge, om Samkørselstjenesten HAXI, overtræder eller tilskynder til
overtrædelse af § 1, stk. 1, i taxiloven ved ­ efter det oplyste – at have udviklet og/eller have
medvirket til at udvikle et system, hvorved førere af biler indrettet til befordring af højst 9
personer, føreren medregnet, kan kontaktes via en app på en mobiltelefon med henblik på
udførelse af befordring af den eller de personer, som har rettet henvendelse.
Såfremt dette er tilfældet, bedes der optaget rapport med henblik på tiltalerejsning mod
Samkørselstjenesten HAXI med krav om bødestraf i henhold § 16, stk. 1, pkt. 1, jf. § 1, stk. 1, i
taxiloven for udførelse af erhvervsmæssig personbefordring i biler indrettet til befordring af højst 9
personer, føreren medregnet, uden tilladelse i henhold til taxiloven.
Der kan oplyses følgende om Samkørselstjenesten HAXI:
Samkørselstjenesten HAXI omfatter efter det oplyste ikke nærmere procedurer for udførelse af
personbefordring. Trafikstyrelsen har imidlertid noteret, at brugerne af tjenesten opfordres til ­
udover at dække de aktuelle omkostninger ved kørslen ­ at betale føreren en vis sum
drikkepenge.
Det er således Trafikstyrelsens vurdering, at personbefordring omfattet af samkørselstjenesten
HAXI er erhvervsmæssig personbefordring, som forudsætter tilladelse i henhold § 1, stk. 1, i
taxiloven.
Der kan oplyses følgende om lovgrundlaget:

2. Udførelse af erhvervsmæssig personbefordring i biler indrettet til befordring af højst 9 personer,
føreren medregnet, skal ske på grundlag af tilladelse i henhold til § 1 i taxiloven.
Erhvervsmæssig og dermed tilladelsespligtig kørsel er defineret således i § 1, stk. 1, i
taxibekendtgørelsen:
Ved erhvervsmæssig personbefordring (taxikørsel, limousinekørsel sygetransport og offentlig
servicetrafik) forstås kørsel i et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af højst 9
personer, føreren medregnet
● med personer uden en nærmere tilknytning til den person, virksomhed eller
sammenslutning, der udfører eller lader kørslen udføre, jf. dog stk. 5,
● som udføres mod vederlag, idet godtgørelse for de med kørslen direkte forbundne
omkostninger, f.eks. udgifter til benzin eller olie, ikke anses som vederlag, eller
● som udgør den pågældende persons, virksomheds eller sammenslutnings primære
formål.
§ 1, stk. 5, i taxibekendtgørelsen er formuleret således:
”Samkørselsarrangemeter og kørsel ved benyttelse af delbilsordninger anses ikke som
erhvervsmæssig personbefordring, jf. stk. 1, såfremt der alene ydes godtgørelse for de med
kørslen forbundne omkostninger.”
I forarbejderne til forslaget til taxiloven er der anført følgende om sondringen mellem
erhvervsmæssig og ikke­ erhvervsmæssig personbefordring:
”Efter såvel dette lovforslag som forslaget til lov om buskørsel falder vederlagsfrikørsel, hvor der
udelukkende befordres personer, der har en nærmere tilknytning til den, der er registreret som
ejer af køretøjet, uden for begrebet erhvervsmæssig personbefordring, når kørslen udføres som
led i anden virksomhed af ejeren selv eller af en af denne ansat chauffør. Som eksempel herpå
kan nævnes en fabriks­ eller en forretningsvirksomheds kørsel med personale og en institutions
(f.eks. en skoles eller et ungdomshjems) befordring af institutionens elever. Endvidere kan
nævnes politiets og kriminalforsorgens kørsel med anholdte samt brandvæsenets kørsel med
mandskab.”
Der er endvidere anført følgende i lovforarbejderne:
”Afgrænsningen af den ikke­ erhvervsmæssige kørsel over for den erhvervsmæssige
personbefordring er central for hele lovgivningen om erhvervsmæssig personbefordring, hvad
enten der er tale om bus­ eller taxikørsel. ”Erhvervsmæssig personbefordring” er det
grundlæggende begreb, der udløser tilladelseskravet og dermed adgangskravene til at udføre en
given personbefordring samt tillige kravet om kørekort til erhvervsmæssig personbefordring.
Begrebet må således være genstand for udfyldning, for at loven skal have berettigelse. Den

3. mest hensigtsmæssige måde at gøre dette på, er imidlertid at foretage en modsætningsvis
definition af hvad der kan betragtes som ikke­ erhvervsmæssig kørsel.”
Det fremgår ikke klart, hvorvidt kørslen udføres vederlagsfrit. Der må imidlertid efter styrelsens
vurdering lægges særlig vægt på, at der flere steder på internettet (f.eks. hjemmesiden HAXI.no)
tilkendegives, at der ­ udover dækning af de direkte omkostninger ved kørslen ­ også bør gives
drikkepenge til den, der udfører kørslen.
Ydelse af drikkepenge, som kan sidestilles med vederlag, må efter styrelsens vurdering i sig selv
være den afgørende forudsætning for udførelsen af en konkret kørselsopgave.
Det bemærkes endelig for god ordens skyld, at førere af biler, der anvendes erhvervsmæssigt,
skal have erhvervsmæssigt kørekort.
Rapporten bedes indsendt hertil til udtalelse med hensyn til bødespørgsmålet.
Samkørselstjenesten HAXI har fået kopi af dette brev.
Med venlig hilsen
Peter Maltesen
Fuldmægtig