Præsentationen giver en introduktion til anvendelse af teorien om livsindkomst ved rådgivning om planlægning af pensionering – og privatøkonomi.

1. Pensionsrådgivning
med afsæt i livsindkomst
Udarbejdet af Michael Reber Knudsen,
Copenhagen Business Academy,
ekstern lektor.

2. Pensionsrådgivning
med afsæt i livsindkomst
 Formål med præsentationen:
◦ Med afsæt i tankesættet om
livsindkomst (Human kapital) –
◦ Præsentationen giver en introduktion til
anvendelse af teorien om livsindkomst ved
rådgivning om planlægning af pensionering
– og privatøkonomi.

3. Pensionsrådgivning
med afsæt i livsindkomst
 Præsentationen er primært udarbejdet til:
◦ Undervisningsbrug på studiet til
Professionsbachelor i Finans samt på
Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning.
◦ Inspiration for rådgivere i den finansielle
sektor.
◦ Alle med interesse for privatøkonomi.

4. Pensionsopsparing versus
forbrugsmuligheder gennem livsløbet
 Verden er kompleks => der findes ingen
standardsvar!
 Præsentationen giver derfor ikke specifikke svar.
 Anvendelse af tankesættet om livsindkomst er
en model til at finde svar.

5. Pensionsrådgivning
med afsæt i livsindkomst
 Overblik over præsentationen:
◦ Udvalgte privatøkonomiske problemstillinger i
forhold til opsparing og forbrug
◦ Introduktion til den privatøkonomiske balance
◦ Livsindkomst og anvendelse
◦ Afslutning - hovedbudskaberne

6. Pensionsrådgivning
med afsæt i livsindkomst
 Udvalgte privatøkonomiske problemstillinger
(jeg formuleringer):
◦ Hvor meget skal jeg spare op til min pensionstilværelse?
◦ Hvordan skal jeg som forbruger fordele mit forbrug
gennem mit livsløb?
◦ Hvad bliver de langsigtede konsekvenser af mit eventuelle
overforbrug i dag?

7. Pensionsrådgivning med afsæt i livsindkomst
 Det var introduktionen til præsentationen
+ udvalgte problemstillinger -
 Nu går vi i gang

8. Privatøkonomisk balance, standard
 Klassisk syn på opgørelse af
privatøkonomisk formue:
◦ Aktivsiden: Består af anlægskapital (værdi af hus, bil,
sommerhus, båd, kunst, smykker mv.).
◦ Passivsiden: Består af gæld samt egenkapital.
◦ Formue / egenkapital: Samlet værdi af aktiver minus værdi
af den samlede gæld.
◦ Supplement til opgørelse af den privatøkonomiske formue:
Formuen tillægges værdi af pensionsformue minus den
udskudte skat.

9. Privatøkonomisk balance, standard
 Klassisk tankesæt hos en forbruger: ”Jeg skal
leve af min formue, når jeg bliver gammel”.

10. Privatøkonomisk balance, udvidet
 Nye begreber i den privatøkonomiske balance.
 Udsyn udvides i forhold til standard-tankegang :
◦ Aktivering af den samlede forventede livsindkomst =
Human kapital.
◦ Human kapital modsvares på passivsiden af de
samlede forventede fremtidige skattebetalinger af
livsindkomsten.
◦ Det betyder: Human kapital minus forventet skat =
Arbejdskraftformuen.

11. Privatøkonomisk balance, udvidet
Hovedoverskrifter på aktivsiden og passivsiden
Aktiver Passiver
Human kapital (forventet
livsindkomst)
Forventet fremtidig skattebetaling af
livsindkomst
Finansiel kapital
• Værdipapirer - frie midler Udskudt skat – urealiserede gevinster
på f.eks. aktier (rentefri skattegæld)
• Pensionsmidler Udskudt skat af pensionsordninger
Anlægskapital
• Bolig(er) Gæld i bolig (kursværdi)
• Aktiver med væsentlig
handelsværdi
Lån og kreditter (gæld i banken)
Egenkapital (aktiver minus gæld og skat)

12. Privatøkonomisk balance, udvidet
 Arbejdskraftformuen kan anvendes til
forbrug over hele livsløbet:
◦ Før indkomsten tjenes.
 Eksempel = som studerende via optagelse af
studielån
◦ Når indkomsten tjenes.
◦ Efter indkomsten er tjent.
 Eksempel = som pensionist via brug af
skattebegunstiget pensionsopsparing

13. Privatøkonomisk balance, udvidet
 Under de erhvervsaktive år skal en del af
arbejdskraftformuen kanaliseres over i
pensionsformue.
 Hvis det ikke sker, skal pensionisten alene
leve af:
◦ Den finansielle ”frie formue”
◦ Realisering af anlægsformuen (typisk bolig)
◦ Mulige sociale ydelser (Folkepension - måske)

14. Livsindkomst: Klassisk illustration af typisk udvikling i
finansiel kapital versus indkomst og forbrug.
Forudsætninger til denne figur: Lønindkomst starter v/ 25 år.
Pensionstidspunkt = 65 år (fremadrettet = ca. 70 år).
Forventet deadline for livet = 85 år (snit for en 40-årig mand
med godt helbred).

15. Livsindkomst – udjævning
 Konsekvens: At der er behov for udjævning
af livsindkomsten over livsløbet => der skal
flyttes købekraft gennem vores livsløb via
kapitalmarkedet.
 I praksis: Der skal samles forråd (opsparing)
til pensionsperioden (nedsparing).
 Det kan et egern også finde ud af – så
hvor svært kan det være?

16. Livsindkomst – udjævning og
usikkerhedsfaktorer
 Det er ikke let grundet usikkerheder.
 Eksempler på usikkerhedsfaktorer:
◦ Den fremtidige indkomst – og dermed
risikoen på størrelsen af Human kapital
◦ Ændringer i skatteregler
◦ => samlet usikkerhed på størrelsen af
arbejdskraftformuen

17. Livsindkomst – udjævning og
usikkerhedsfaktorer
 Eksempler på usikkerhedsfaktorer (fortsat) –
særligt efter 50-års alderen (se senere om
aktivfordeling ud fra livsløb):
◦ Investeringsmuligheder og forventet afkast af -
 Den finansielle formue
 Anlægsformuen
◦ Tab på anlægsformuen (større fald i boligpriser)
eller den finansielle formue (markeds-crash –
typisk aktier).

18. Livsindkomst – udjævning og
usikkerhedsfaktorer
 Eksempler på usikkerhedsfaktorer (fortsat):
◦ Potentielle lånerestriktioner – og dermed
mulighederne for belåning af anlægsformuen (kan
øge behovet for førtidigt salg – og dermed risiko
for tab).
◦ Den forventede restlevetid - hvor gammel bliver
jeg?

19. Livsindkomst – fordeling af forbrug
 Fordelingen af forbruget over livsløbet
skal primært baseres på en forventning
(prognose) for den samlede livsindkomst
= en prognose for Human kapital.

20. Livsindkomst – fordeling af forbrug
 Det giver 2 hovedspørgsmål at forholde sig til
(her = jeg-spørgsmål):
1. Hvor meget forventer jeg at kunne tjene resten
af mit liv (i nutidskroner)?
◦ Hvor mange år forventer jeg at arbejde fra i dag?
◦ Hvad bliver min forventede gennemsnitlige lønindtægt
(i nutidskroner)?
2. Hvordan vil jeg fordele mit forbrug
(forbrugsmuligheder) over min forventede
levetid?

21. Livsindkomst – fordeling af forbrug
 OBS på, at forbruget af ”kapitaler”
(forbrug af beregnet egenkapital) i dag
giver reducerede forbrugsmuligheder
senere i livet!!!

22. Livsindkomst – fordeling af forbrug
 Konsekvens:
◦ Den økonomisk rationelle beslutning om et
større dagligt forbrug eller éngangsforbrug (stor
bil, båd eller luksusrejser) skal derfor ikke træffes
på baggrund af, hvad der potentielt er forbrugs-
muligt i dag ud fra det direkte rådighedsbeløb!!
 NB:
◦ En rådgivende kreditgiver i den finansielle sektor bør også forholde sig til
dette. I modsat fald er kreditgivningen ikke rådgivende!!

23. Livsindkomst – den rationelle forbruger
 Tilværelsen er dynamisk.
 Konsekvens: Den rigtige
privatøkonomiske plan i dag er sjældent
(aldrig) den rigtige privatøkonomiske plan
gennem hele livet.

24. Livsindkomst – den rationelle forbruger
 Yderligere udfordringer – eller muligheder -
med Human kapital:
◦ Kan forøges ved -
 at arbejde flere timer (bijobs)
 at udskyde sin pensionsalder
◦ Kan reduceres ved -
 at gå på deltid
 længerevarende arbejdsløshed (frivillig eller ufrivillig)
 at starte sin pensionsalder for tidligt (frivilligt eller
ufrivilligt)

25. Livsindkomst – den rationelle forbruger
 Med få års mellemrum laver ”den
rationelle forbruger” derfor en –
◦ Prognose for sin fremtidige indtjening
(beregner sin Human kapital)
◦ Sørger for at have minimeret sine risici på
”Human kapital”

26. Livsindkomst – den rationelle forbruger
 Med få års mellemrum laver ”den
rationelle forbruger derfor en (fortsat) –
◦ Estimering af forventet pensionstidspunkt
◦ Estimering af mål for egen ”deadline” + afledt
minimering af den økonomiske risiko for et
langt liv

27. Livsindkomst – den rationelle forbruger
 Konsekvens af rationalitet:
 Det er muligt at beregne den nødvendige
finansielle opsparing – og dermed afledt få
et mere korrekt billede af:
1. Om størrelsen af det nuværende løbende
privatforbrug er OK
2. Om de langsigtede konsekvenser af et
større ønsket éngangsforbrug

28. Livsindkomst – den rationelle forbruger
 Hvad kan den rationelle forbruger gøre
for at minimere sine risici på –
1. Human kapital
2. Den finansielle formue gennem hele livet

29. Livsindkomst –
I) Sikring af Human kapital
 Køb forsikringer:
◦ Mod død (hvis der er økonomiske
forpligtelser)
◦ Mod sygdom, der giver manglende evne til at
varetage et job
◦ Mod arbejdsløshed (A-kasse + supplerende
sikring mod løntab)

30. Livsindkomst –
II) Sikring af finansiel formue til hele livet
 Udfordring:
◦ Minimering af den økonomiske risiko for et langt liv.
 Løsning inden pensionering:
◦ En del af den finansielle formue og/eller
pensionsformuen omlægges til livsvarig livrente.
 Om fortræffelighederne ved den livsvarige livrente:
◦ Se særskilt præsentation ”Livsvarig livrente – pixi”
på SlideShare –
◦ http://www.slideshare.net/MichaelReberKnudsen

31. Resumé af præsentationen
 Hovedbudskaberne:
 Tankesættet om anvendelse af
livsindkomst kan bruges til –
◦ Planlægning af pensionering
◦ Planlægning af forbrugsniveau og konsekvens
gennem hele livsløbet

32. Pensionsrådgivning
med afsæt i livsindkomst
Præsentation slut