4. semesterprojekt - Bygningsingeniør - Konstruktion - Dec. 2013.

”Etagebyggeri”
4. Semester Bygningsingeniør
Semesterprojekt

Gruppe 1
Martin Bønnelykke
Kenneth Mortensen
Trine Mott
Paw Hvid Sørensen

VIA University College, Horsens
13. december 2013

Titelblad
Uddannelse
Uddannelsessted
Projekttitel
Projektperiode

Bygningsingeniør 4. semester
VIA University College Horsens
Etagebyggeri
19-8-2013 til 13-12-2013

Vejledere

Sara Kjærgaard
Pauli Andreasen
Gitte Norman
Karsten Völcker
Dorthe Neergaard Holm
Adrian McCreadie
Loren Mark Ramsay

Studerende

13/12-2013
Dato

Martin Bønnelykke

13/12-2013
Dato

Kenneth Mortensen

13/12-2013
Dato

Trine Mott

13/12-2013
Dato

Paw Hvid Sørensen

GEO BS3
BET BP2
BET BP2
OKD BS1
BEN BS3
CSA BP1
JOF BS1

(Semesterkoordinator)
(Konstruktionsdelen)
(Materialedelen)

Forord
Projektet er udarbejdet som et led i 4. semester af uddannelsen til bygningsingeniør med
speciale i konstruktion på VIA University College i Horsens. Projektet er nomineret til 7
ETCS-point, pointene er fordelt ud på de forskellige fagområder, der er berørt i forbindelse
med undervisningen på 4. semester. Pointfordelingen af fagområder, samt for den enkelte
af projektgruppens medlemmer fremgår af projektbeskrivelsen.
Projektet omfatter projektering af et større etagebyggeri i beton beliggende på Kystvej
i Juelsminde, og indeholder en rapport, konstruktionsdokumentation, bilag og tegningsmappe. I den forbindelse vil vi gerne takke vores vejledere Sara, Pauli, Gitte, Karsten,
Dorthe, Adrian og Loren for vejledning.
Ved overskrifter er der i parentes tilføjet navnet på de(t) gruppemedlem(er), som har
udført det pågældende arbejde. Kontrollerende gruppemedlem er ligeledes angivet i parentes med mindre skrift. For fuld arbejdsfordelingen og kvalitetssikring henvises til bilag G.1
på side 43
Den digitale rapport er kodet med intelligente henvisninger, således der ved tryk med
venstre musetast derpå, vil blive dirigeret direkte til henvisningen. Der kan derefter med
et tryk på backspace returneres til udgangspunktet. Der en er samlet indholdsfortegnelse,
samt indholdsfortegnelser i de enkelte afsnit. Ligesom henvisninger er indholdsfortegnelsen
kodet intelligent. Der anbefales sumatraPDF til læsning for fuld udnyttelse af intelligente
henvisninger, som gratis kan hentes på:
http://blog.kowalczyk.info/software/sumatrapdf/download-free-pdf-viewer.html. Programmet er også vedhæftet på USB.
Den printede version ﬁndes i sort/hvid, og der henvises til digitalt materiale for farver.
Litteraturliste ﬁndes i afsnit 6.3 på side 155

Abstract
The project contains design of the building "Solsiden" in Juelsminde, nearby Kattegat.
The design of the building is performed based on drawings from the architect. During the
design, the client wants to establish large common areas on the ground floor, a partial
basement and a penthouse apartment.
The building is designed as precast concrete building from the ground floor to the
third floor. The basement is planned in-situ and penthouse as a light construction, with
structural steel frames. The building is in accordance with the geological interpretation
and available drill sections located on glacial deposits. Consolidations calculations do not
call for further measures and the building can be directly founded. Due to the location near
the slope there are performed stability calculations and the slope are considered stable.
It is certain that integrated energy design should be incorporated in the planning much
sooner than it has been the case in this project. Indoor environments are significantly
improved with mechanical ventilation and increased automation. This, together with a
low solar transmittance of the building’s windows, removed over temperature according
to Be10. However, this is an average value for the entire building and there may be some
excess temperature in individual rooms. Along with low U-values and the integration of
sustainable energy, the building is upgraded from “energiramme lavenergibyggeri” 2015 to
“byggeri 2020”.

Gruppe 1. Martin, Kenneth, Trine og Paw

ii

Indledning
Projektet omfatter projektering af etagebyggeriet „Solsiden“ på Kystvej, 7130 Juelsminde,
med udsigt over kattegat.

Figur 0.1.: Oversigt over området

Projektering udføres på baggrund af udleverede arktitekttegninger samt data fra boringer, der er foretaget på grunden. Undervejs i projekteringen af etagebyggeriet fremlægger
bygherre ønsker om etablering af store fællesarealer i stueetagen, delvis kælder samt en
penthouse lejlighed. Der udarbejdes i den forbindelse ﬂere løsningsforslag for bedst muligt
at imødekomme bygherres krav og ønsker. For den videre projektering af byggeriet, vil der
i projektgruppen foretages valg af fornuftige løsninger.
Bygningen overholder som udgangspunkt energiramme lavenergibyggeri 2015, hvor bygherre ønsker opgradering til energiramme byggeri 2020. Her analyseres muligheder for forbedring af indeklima og reducering af energiforbrug samt implementering af bæredygtig
energiforsyning.
Bygningen består primært af betonkonstruktioner, hvor dele af bærende konstruktioner beregnes i brud- og anvendelsesgrænsetilstand. I den forbindelse udarbejdes en konstruktionsdokumentation bestående af A.1 projektgrundlag og A.2 statiske beregninger.
Bygherres sene ønske om projektering af penthouse præsenteres i A.4 konstruktruktionsændringer. Ved in-situ støbte konstruktionsdele undersøges komplikationer i forbindelse
med udstøbning.
Som grundlag for geotekniske beregninger udføres geologisk tolkning og der beregnes
ud fra konsolideringsforsøg sætningsparametre for et evt. sætningsgivende lag. Her vil
sætninger vurderes i forhold til deres størrelse og diﬀerens, for at kunne anbefale en fundering. Bygningens nære placering ved skråning, kan medføre risiko for jordskred, og derfor
undersøges stabilitet. Ved bygningen ønsker bygherre anlagt parkeringsareal, hvortil der
projekteres støttemur. Her undersøges ligeledes stabilitet.


iii

Konklusion
Til udformning af kælder, stueetage og penthouse er der analyseret flere forskellige løsningsfoslag. Med hensyn til skakter, funktionskrav, ventilation samt arkitektens ønsker er
der fundet optimale løsninger. Dette indebærer en forøgelse af etagehøjden på grund af
føringsveje til installationer i nedhængt loft, som sammenholdt med penthouse øger bygningshøjden således bygningens konsekvensklasse går fra middel til høj. Den ekstra højde
af bygningen er kun anvendt i dele energiberegninger og fremgår ikke af tegningsmaterialet.
Der ses heraf at integreret energidesign bør tænkes ind i projekteringen meget før, end
det har været tilfældet i dette projekt.
Bygningens indeklima er væsentligt forbedret med mekanisk ventilation, en øget automatik, herunder solafskærmning og intelligente vinduer. Dette har sammen med en lav
soltransmittans på bygningens vinduer fjernet overtemperatur ifølge Be10. Dette er dog
en gennemsnitsværdi for hele bygninger, og derfor kan der forekomme overtemperatur i
enkelte rum.
Sammen med lave u-værdier og en integrering af bæredygtig energiforsyning er bygningen opgraderet fra energiramme lavenergibyggeri 2015 til byggeri 2020.
Bygningen er udført som betonelementbyggeri fra stueetage til 3.sal. Kælderen er projekteret in-situ støbt og penthouse som en let konstruktion, med bærende stålrammer.
Betonkonstruktioner er projekteret i henhold til DS/EN 1992-1-1 både hvad angår beregningsmetoder samt krav. Ikke alle konstruktionsberegninger overholder gældende krav i
anvendelsesgrænsetilstand, hvor afgrænsningen i flere tilfælde medføre at konstruktionen
ikke behandles yderligere. Ved udstøbning af kælderkonstruktionen er undersøgt risiko for
revnedannelse hvor der er beregnet afdækningstider samt varigheder.
Bygningen er i henhold til geologisk tolkning samt tilgængelige boreprofiler beliggende på glaciale aflejringer hvor der er undersøgt sætningsparametre for det øverste lerlag.
Sætningsberegninger giver ikke anledning til yderligere foranstaltninger og bygningen kan
derfor funderes direkte. Dertil er udført stabilitetsberegninger grunden den tætte placering nær skråning hvor alle brudfigurer ved begge beregningsmetoder er beregnet stabile.
Støttemuren ved parkeringsarealet er ligeledes beregnet stabil hvad angår lokal- og totalstabilitet.


iv

Indhold
I.

Rapport

1. Overordnet konstruktionsdesign - OKD BS1
1.1. Indledning (Alle) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.2. Konstruktionsløsninger (Alle) . . . . . . . . . . . . . . .
1.2.1. Løsningsforslag 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.2.6. Valg af løsningsforslag . . . . . . . . . . . . . . .
1.2.6.1. Indretninger af kælder . . . . . . . . . .
1.2.6.2. Indretning af stueplan . . . . . . . . . .
1.3. Dimensionering af huldækelementer (Paw)(Alle) . . . . . .
1.3.1. Spanmax huldæk . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.3.1.1. Armering . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.3.2. Etagedæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.3.2.1. Spændvidde . . . . . . . . . . . . . . .
1.3.2.2. Laster . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.3.2.3. Dimensionering . . . . . . . . . . . . . .
1.3.3. Tagdæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.3.3.1. Laster . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.3.3.2. Dimensionering . . . . . . . . . . . . . .
1.3.4. Vederlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.3.5. Udsparinger og installationsskakt . . . . . . . . .
1.4. Dimensionering af bjælker og søjler (Kenneth)(Trine, Martin)
1.4.1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.4.2. Dimensionering af bjælker . . . . . . . . . . . . .
1.4.2.1. Placering af bjælker . . . . . . . . . . .
1.4.2.2. Laster . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.4.2.3. Dimensionering . . . . . . . . . . . . . .
1.4.3. Dimensionering af søjler . . . . . . . . . . . . . .
1.4.4. Delkonklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.5. Fugearmering (Paw) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.5.1. Randstringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.5.2. Længdefuger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.5.3. Randfuger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.5.4. Krav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.5.5. Tegninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.6. Penthouse principdetaljer (Kenneth) . . . . . . . . . . .


1
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

2
4
5
5
5
5
5
5
5
6
6
7
7
7
7
7
7
8
8
8
9
10
10
11
11
11
11
14
17
19
19
20
20
21
22
22
22
23

v

Indhold

1.7. Ydelsesaftale (Trine)(Martin) . . . . . . .
1.7.1. Generelt om aftalegrundlag . .
1.7.2. Aftalegrundlag for „Solsiden“ .
1.7.2.1. Modelfordeling . . . .
1.7.3. Ydelsesbeskrivelser - Byggeri og
1.8. Konklusion (Alle) . . . . . . . . . . . .

Indhold

. . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . .
planlægning 2012
. . . . . . . . . . .

2. Computer Aided Structural Analysis - CSA BP1
2.1. Indledning (Alle) . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.2. Løsningsforslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.2.1. Løsningsforlag 1 (Martin) . . . . . . . . .
2.2.2. Løsningsforlag 2 (Paw) . . . . . . . . . . .
2.2.3. Løsningsforslag 3 (Trine) . . . . . . . . .
2.2.4. Løsningsforlag 4 (Kenneth) . . . . . . . .
2.3. Valg af løsningsforslag (Martin, Trine)(Kenneth, Paw)
2.4. STAAD.Pro (Kenneth, Paw)(Trine, Martin) . . . . . .
2.4.1. Laster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.4.1.1. Egenlast og snelast . . . . . . .
2.4.1.2. Vindlast . . . . . . . . . . . . .
2.4.1.3. Lastkombinationer . . . . . . . .
2.4.2. Analyse af løsningsforslag for stor ramme
2.4.3. Sammenligning med kvalitativ analyse . .
2.4.3.1. 2. charniere . . . . . . . . . . . .
2.4.3.2. 3. charniere . . . . . . . . . . . .
2.4.4. Analyse af konstruktion i 3D . . . . . . .
2.5. Konklusion (Alle) . . . . . . . . . . . . . . . . . .

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

25
25
26
26
28
31

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

32
33
34
34
37
38
40
43
46
46
46
46
47
47
49
49
50
51
56

3. Materialelære og betonkonstruktioner - BET BP2
3.1. Materialelæredelen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.1.1. Indledning (Alle) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.1.2. Temperaturudvikling i dæk mellem kælder og stue (Paw)(Martin) . . .
3.1.2.1. Forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.1.2.2. Beregning af temperaturforløb i hærdeperioden . . . . . . .
3.1.2.3. Resultat at temperatursimulering . . . . . . . . . . . . . .
3.1.2.4. Maksimalt tilladelige temperaturforskel . . . . . . . . . . .
3.1.2.5. Spændinger og termorevner . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.1.2.6. Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.1.3. Temperaturudvikling af kælderydervæg (Kenneth)(Trine) . . . . . . .
3.1.3.1. Forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.1.3.2. Resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.1.4. Efterbehandling af kælderdæk (Martin)(Kenneth) . . . . . . . . . . . .
3.1.4.1. Forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.1.4.2. Efterbehandlingstidspunkt . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.1.4.3. Varighed af afdækning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.1.4.4. Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.1.5. Efterbehandling af kælderdæk støbt under kritiske forhold (Trine)(Paw)
3.1.5.1. Forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.1.5.2. Seneste tidspunkt for efterbehandling . . . . . . . . . . . .
3.1.5.3. Tidligste fjernelse af efterbehandling . . . . . . . . . . . . .
3.1.6. Konklusion (Alle) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .


57
58
58
59
59
60
62
63
64
65
66
66
67
69
69
70
71
72
73
73
74
77
78

vi

Indhold

3.2. Betonkonstruktionsdelen . . .
3.2.1. Indledning (Alle) . . .
3.2.2. Bjælker (Martin)(Alle) .
3.2.3. Søjler og vægge (Alle)
3.2.4. Plader (Alle) . . . . .
3.2.5. Konklusion (Alle) . . .

Indhold

.
.
.
.
.
.

4. Geoteknik - GEO BS3
4.1. Indledning (Alle) . . . . . . . .
4.2. Tolkning af konsolideringsforsøg
4.2.1. Dekadehældning Q . . .
4.2.2. Konsolideringsmodul K
4.3. Sætninger (Martin) . . . . . . .
4.4. Støttemur (Trine) . . . . . . . .
4.5. Skråning (Kenneth) . . . . . .
4.6. Konklusion (Alle) . . . . . . . .

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

79
79
80
81
81
82

. . . . . . . . . . . . . . . .
(Martin, Trine)(Kenneth, Paw) .
. . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . .

.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.

83
84
85
85
86
88
89
89
90

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

91
93
94
94
94
96
96
96
96
97
103
103
104
106
106
106
107
108
110
111
113
113
116
116
117
119
120
120
120
120
121
121
121

5. Analyse af energibehov - BEN BS3
5.1. Indledning (Alle) . . . . . . . . . . . . .
5.2. Integreret energidesign (Kenneth) . . . .
5.2.1. Indledning . . . . . . . . . . . . .
5.2.2. Hvad er integreret energidesign?
5.2.3. Hvorfor bruge IED . . . . . . . .
5.2.4. IED i forhold til projektet . . . .
5.2.5. Brug af bygningen . . . . . . . .
5.2.6. Konklusion . . . . . . . . . . . .
5.3. Konstruktioner (Kenneth, Paw) . . . . .
5.4. Vinduer (Trine, Martin) . . . . . . . . .
5.4.1. Glasandele . . . . . . . . . . . .
5.4.1.1. Penthouse . . . . . . .
5.5. Regørelse for lufttæthed (Kenneth) . . .
5.5.1. Indledning . . . . . . . . . . . . .
5.5.2. Lufttæthed generelt . . . . . . .
5.5.3. Krav til lufttæthed . . . . . . . .
5.5.4. Lufttæthed i projektet . . . . . .
5.5.5. Konklusion . . . . . . . . . . . .
5.6. Føringsveje (Martin, Trine)(Kenneth, Paw) .
5.7. Ventilation (Trine, Martin)(Kenneth, Paw) .
5.7.1. Luftskifte . . . . . . . . . . . . .
5.7.2. Valg af aggregat . . . . . . . . .
5.7.3. Dimensionering af kanaler . . . .
5.7.3.1. Hovedføring . . . . . .
5.7.3.2. Lejlighed type B . . . .
5.7.4. Naturlig ventilation . . . . . . .
5.7.4.1. Om sommeren . . . . .
5.7.4.2. Om vinteren . . . . . .
5.7.5. Indtastning i Be10 . . . . . . . .
5.8. Skygger og solafskærmning (Paw) . . . .
5.8.1. Skygger . . . . . . . . . . . . . .
5.8.1.1. Horisont . . . . . . . .


.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

vii

Indhold

Indhold

5.8.1.2. Udhæng . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.8.1.3. Skygge til højre og venstre . . . . . .
5.8.1.4. Vindueshul . . . . . . . . . . . . . . .
5.8.1.5. Indtast af skygger i penthouse i BE10
5.8.2. Solafskærmning (Fc ) . . . . . . . . . . . . . . .
5.9. Energiforsyning (Kenneth) . . . . . . . . . . . . . . . .
5.9.1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.9.2. Vedvarende energikilder . . . . . . . . . . . . .
5.9.3. Varmepumpe . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.9.4. Solceller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.9.5. Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.10. Lydforhold (Kenneth)(Alle) . . . . . . . . . . . . . . . .
5.10.1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.10.2. Lydteori . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.10.3. Efterklang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.10.4. Installationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.10.5. Konstruktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.11. Energiramme 2020 (Paw, Kenneth)(Trine, Martin) . . . . .
5.11.1. Krav til bygningsklasse 2020 . . . . . . . . . .
5.11.1.1. Energiramme . . . . . . . . . . . . . .
5.11.1.2. Transmissionstab for klimaskærmen .
5.11.1.3. U-værdier . . . . . . . . . . . . . . . .
5.11.1.4. Kuldebroer . . . . . . . . . . . . . . .
5.11.1.5. Vinduer . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.11.1.6. Dagslys . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.11.1.7. Lufttæthed . . . . . . . . . . . . . . .
5.11.1.8. Mekanisk ventilation . . . . . . . . . .
5.11.1.9. Varmepumper . . . . . . . . . . . . .
5.11.1.10.Indeklima . . . . . . . . . . . . . . . .
5.11.2. Arealer og opmåling . . . . . . . . . . . . . . .
5.11.3. Resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.11.3.1. Solafskærmning . . . . . . . . . . . .
5.11.3.2. Naturlig ventilation . . . . . . . . . .
5.11.3.3. Solceller . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.11.3.4. Endelige resultat . . . . . . . . . . . .
5.12. Konklusion (Alle) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

121
123
123
123
125
127
127
127
127
129
130
131
131
131
131
135
135
138
138
138
138
138
139
139
139
139
140
140
140
140
141
143
146
148
150
151

6. Jordforurening - BS1
152
6.1. Tidligere forhold (Paw og Martin) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153
6.2. Undersøgelse (Paw og Martin) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154
6.3. Rensning (Paw og Martin) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154

II. Konstruktionsdokumentation
A. Konstruktionsdokumentation
A.1. Projektgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.1. Bygværket (Paw)(Trine, Martin) . . . . . . . . .
A.1.1.1. Bygværkets art og anvendelse . . .
A.1.1.2. Konstruktioners art og anvendelse


0
.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

2
5
5
5
5

viii

Indhold

A.1.1.3. Konstruktionsafsnit . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.1.4. Beskrivelser, modeller og tegninger . . . . . . . . .
A.1.2. Grundlag (Martin)(Kenneth) . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.2.1. Normer og standarder . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.2.2. Afvigelse fra normer . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.2.3. Sikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.2.4. IKT-Værktøjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.3. Forundersøgelser (Trine)(Paw) . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.3.1. Grundforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.3.2. Geotekniske forhold . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.4. Konstruktioner (Kenneth)(Trine) . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.4.1. Statisk virkemåde . . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.4.2. Funktionskrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.4.3. Levetid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.4.4. Robusthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.4.5. Brand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.4.6. Udførelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.5. Konstruktionsmaterialer (Paw)(Kenneth) . . . . . . . . . . . .
A.1.5.1. Beton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.5.2. Stål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.5.3. Murværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.5.4. Jord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.6. Laster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.6.1. Lastkombinationer (Martin)(Paw) . . . . . . . . . .
A.1.6.2. Permanente laster (Martin)(Trine,Paw) . . . . . . . .
A.1.6.3. Nyttelast (Kenneth)(Martin) . . . . . . . . . . . . . .
A.1.6.4. Snelast (Trine)(Paw) . . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.6.5. Vindlast (Paw)(Kenneth) . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.7. Bilag (Projektgrundlag) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.7.1. Boreproﬁler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.1.7.2. Snit mellem boreproﬁler (Trine)(Paw) . . . . . . . .
A.1.7.3. Tegningsliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.2. Statiske beregninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.2.1. Statiske beregninger - Bygværk . . . . . . . . . . . . . . . .
A.2.1.1. Lodret lastnedføring (Martin, Paw)(Kenneth) . . . .
A.2.1.2. Vandret lastnedføring - stabilitet (Martin)(Kenneth) .
A.2.2. Statiske beregninger - Fundering . . . . . . . . . . . . . . .
A.2.2.1. Støttemur ved parkeringsplads . . . . . . . . . . .
A.2.2.2. Stabilitet af skråning . . . . . . . . . . . . . . . .
A.2.2.3. Sætningsundersøgelse (Martin) . . . . . . . . . . .
A.2.3. Statiske beregninger - Kælderkonstruktioner . . . . . . . . .
A.2.3.1. In-situ støbt dæk - strimmelmetoden (Paw)(Martin)
A.2.3.2. In-situ støbt dæk - nedreværdimetoden (Kenneth)
A.2.4. Statiske beregninger - Væg-, bjælke- og søjleelementer . . .
A.2.4.1. Uarmerede bærende vægge (Martin) . . . . . . . .
A.2.4.2. Væg - stue, modullinje C (Martin) . . . . . . . . .
A.2.4.3. MN diagram for bjælke 463x180mm (Martin)(Paw)
A.2.4.4. Bjælke - 1. sal, modullinje D (Paw) . . . . . . . .
A.2.4.5. Bjælke - stue, modullinje D (Martin) . . . . . . .


Indhold

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

5
6
7
7
7
7
7
8
8
8
13
13
13
13
13
13
13
14
14
14
14
14
16
16
17
20
20
21
33
33
46
49
50
50
50
60
75
75
106
128
140
140
166
184
184
190
196
203
209

ix

Indhold

Indhold

A.2.4.6. Bjælke - stue, modullinie 2 (Trine) . . . . . . . .
A.2.4.7. Bjælke - 1. sal, modullinje I (Kenneth)(Martin) . .
A.2.4.8. Søjle - stue, modullinie H5 (Paw) . . . . . . . .
A.2.4.9. Søjle - stue, modullinie 2 (Trine) . . . . . . . . .
A.2.4.10. Konsol - 3. sal, modullinje D2 (Martin)(Trine) . .
A.2.4.11. Alternativ: Sølje - stue modullinie D2 (Kenneth)
A.2.5. Statiske beregninger - Trappe og reposeplader . . . . . . .
A.2.5.1. Trapperepos (Trine) . . . . . . . . . . . . . . . .
A.3. Konstruktionstegninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.4. Konstruktionsændringer - Penthouse (Martin, Trine) . . . . . . .
A.4.1. Bygværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.4.1.1. Bygværkets art og anvendelse . . . . . . . . . . .
A.4.1.2. Konstruktioners art og anvendelse . . . . . . . .
A.4.2. Konstruktionsafsnit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.4.2.1. A.1 Projektgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . .
A.4.2.2. A.2 Statiske beregninger . . . . . . . . . . . . .
A.4.2.3. A.3 Konstruktionstegninger . . . . . . . . . . . .

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

III. Bilag (Rapport)

218
228
234
243
272
278
286
286
309
310
310
310
310
311
311
311
312

0

B. Bilag - Overordnet konstruktionsdesign - OKD BS1
B.1. Konstruktionsløsninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
B.1.1. Løsningsforslag 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
B.2. Dimensionering af dækelementer (Paw)(...) . . . . . . . . .
B.2.1. Uddrag af bæreevnetabel - PX 18/120 til etagedæk
B.2.2. Uddrag af bæreevnetabel - PX 18/120 til tagdæk .
B.2.3. Vederlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
B.2.4. Udsparinger og installationsskakt . . . . . . . . . .
B.3. Aftalegrundlag og ydelsesbeskrivelse . . . . . . . . . . . .
B.3.1. Modeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
C. Bilag - Materialelære og betonkonstruktioner - BET
C.1. Materialelærerdelen . . . . . . . . . . . . . . . .
C.1.1. Cementers varmeudvikling . . . . . . . . .
C.1.2. Transmissionstal . . . . . . . . . . . . . .

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

1
2
2
3
4
5
6
7
7
8
11
12
14
14

BP2
. . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . .

19
20
20
21

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

D. Bilag - Geoteknik - GEO BS3
22
D.1. Tolkning af konsolideringsforsøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
E. Bilag - Analyse af energibehov - BEN BS3
E.1. Principdiagram . . . . . . . . . . . . . . .
E.1.1. Ventilation - indblæsning . . . . .
E.1.2. Ventilation - udsugning . . . . . .
E.1.3. Ventilation og aﬂøb - lejlighed type
E.1.4. Aﬂøb . . . . . . . . . . . . . . . .


. .
. .
. .
B
. .

.
.
.
.
.

.
.
.
.
.

.
.
.
.
.

.
.
.
.
.

.
.
.
.
.

.
.
.
.
.

.
.
.
.
.

.
.
.
.
.

.
.
.
.
.

.
.
.
.
.

.
.
.
.
.

.
.
.
.
.

.
.
.
.
.

.
.
.
.
.

.
.
.
.
.

.
.
.
.
.

.
.
.
.
.

23
23
23
25
26
27

x

Indhold

Indhold

E.1.5. Vand og varme . . . . . . . . . . .
E.2. Vinduer . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
E.2.1. Opdeling Nord . . . . . . . . . . .
E.2.2. Opdeling Syd . . . . . . . . . . . .
E.2.3. Opdeling Vest . . . . . . . . . . . .
E.2.4. Opdeling Øst . . . . . . . . . . . .
E.2.5. Opdeling Øst del 1 . . . . . . . . .
E.3. Energiforsyning . . . . . . . . . . . . . . .
E.3.1. Data for solceller . . . . . . . . . .
E.3.2. Eﬀektivitetsberegning for solceller

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

28
29
29
29
30
30
31
32
32
34

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

36
36
37
38
42

G. Andet
G.1. Kvalitetssikring og arbejdsfordeling . . . . . . . . . . . . .
G.1.1. Generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
G.1.2. Overordnet konstruktionsdesign - OKD BS1 . . . .
G.1.3. Computer Aided Structual Analysis - CSA BP1 . .
G.1.4. Materialelære og betonkonstruktioner - BET BP2
G.1.4.1. Materialelæredelen . . . . . . . . . . . . .
G.1.4.2. Betonkonstruktionsdelen . . . . . . . . .
G.1.5. Geoteknik - GEO BS3 . . . . . . . . . . . . . . . .
G.1.6. Analyse af energibehov - BEN BS3 . . . . . . . . .
G.1.7. Jordforurening - JOF BS1 . . . . . . . . . . . . . .
G.2. Projektjournal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

43
43
43
43
44
44
44
45
46
46
46
47

F. Jordforurening
F.1. Borerapport . . . . . . . . . . .
F.2. Uddrag af lokalplan 01.B23.01 .
F.3. Lokalplan 01.B23.01 . . . . . .
F.4. Beslutningsmatrix . . . . . . .


.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

xi

Del I.

Rapport


1

1. Overordnet konstruktionsdesign - OKD
BS1
Indhold
1.1. Indledning (Alle) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.2. Konstruktionsløsninger (Alle) . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.2.1. Løsningsforslag 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.2.6. Valg af løsningsforslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.2.6.1. Indretninger af kælder . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.2.6.2. Indretning af stueplan . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.3. Dimensionering af huldækelementer (Paw)(Alle) . . . . . . .
1.3.1. Spanmax huldæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.3.1.1. Armering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.3.2. Etagedæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.3.2.1. Spændvidde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.3.2.2. Laster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.3.2.3. Dimensionering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.3.3. Tagdæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.3.3.1. Laster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.3.3.2. Dimensionering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.3.4. Vederlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.3.5. Udsparinger og installationsskakt . . . . . . . . . . . . . . . .
1.4. Dimensionering af bjælker og søjler (Kenneth)(Trine, Martin) .
1.4.1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.4.2. Dimensionering af bjælker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.4.2.1. Placering af bjælker . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.4.2.2. Laster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.4.2.3. Dimensionering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.4.3. Dimensionering af søjler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.4.4. Delkonklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.5. Fugearmering (Paw) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.5.1. Randstringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.5.2. Længdefuger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.5.3. Randfuger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.5.4. Krav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.5.5. Tegninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .


. . 4
. . 5
. .
5
. .
5
. .
5
. .
5
. .
5
. .
5
. .
6
. .
6
. . 7
. .
7
. .
7
. .
7
. .
7
. .
7
. .
8
. .
8
. .
8
. .
9
. . 10
. . 10
. . 11
. . 11
. . 11
. . 11
. . 14
. . 17
. . 19
. . 19
. . 20
. . 20
. . 21
. . 22
. . 22
. . 22

2

KAPITEL 1. OVERORDNET KONSTRUKTIONSDESIGN - OKD BS1

1.6. Penthouse principdetaljer (Kenneth)

. . . . . . . . . . . . . . . 23

1.7. Ydelsesaftale (Trine)(Martin) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
1.7.1. Generelt om aftalegrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

25

1.7.2. Aftalegrundlag for „Solsiden“ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

26

1.7.2.1. Modelfordeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

26

1.7.3. Ydelsesbeskrivelser - Byggeri og planlægning 2012 . . . . . . . .

28

1.8. Konklusion (Alle) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31


3

1.1. Indledning (Alle)

Der er udleveret et arkitektforslag hvor bygherre efterfølgende ønsker at stueetagen projekteres med så store fællesarealer som muligt. Hertil belyses ﬂere konstruktionsløsninger,
hvor den udvalgte model anvendes i den videre projektering. Ydermere er der ønsket kælderetage samt penthouse. Der henvises til CSA kapitel 2 på side 32 for udformning af det
konstruktive system af penthouse.
I overordnet konstruktionsdesign dimensioneres desuden dæk, bjælker og søjler. Dertil
udføres konstruktionsplaner hvoraf de valgte dimensioner og spændretninger fremgår af
sidstnævnte. Der udførers 10 detaljetegninger over betonsamlinger som ligeledes fremgår
af konstruktionsplaner. Efterfølgende udføres fugearmeringsplaner i henhold til gældende
krav.
I forbindelse med projektering af elementbyggeri er der i henhold til BIBS A113 udarbejdet et aftalegrundlag, med det formål at klarlægge fordeling af projekteringsydelser.


4

1.2. Konstruktionsløsninger (Alle)

Der er af bygherre ønsket at få etableret fælleslokaler i stueetagen, og dertil udarbejdes forskellige løsningsmodeller. Herunder beskrives de forskellige forslag for konstruktionsløsninger for stueetagen, hvor alternative konstruktionsløsninger belyses afhængig af placeringen
af bærende og afstivende vægge og søjler.
Skitser af løsningsforslag 1-5 findes i bilag B.1 på side 2

1.2.1. Løsningsforslag 1
Ved denne model nedsænkes loftet i stueetagen og derudover etableres en hovedskakt,
således der ikke kører flere skakte gennem stueetagen, som sætter en begrænsning for
lokalernes størrelse. For de øvrige etager beholdes skakte, som påtegnet i oplægget. Dette
ville dog betyde en ekstra højde på bygningen, da man må bebeholde rumhøjden. Fordelen
ved denne, er at der kan opnås større lokaler, samt udarbejdes en mere effektiv ventilation,
uden at ændre særlig meget på den oprindelige løsning. Derfor er denne en nem løsning,
men ikke den optimale.

De oprindelige skakte beholdes, og dermed sættes der en begrænsning for rumstørrelser.
Ligeledes sætter det også en begrænsning for ventilationen. Dette er dog en meget nem
løsning, da der kun skal fjernes nogle enkelte vægge.

Der etableres 2 hovedskakte, som opføres centralt mellem modullinje 2 og 3, og mellem
modullinje 4 og 5. Dette vil samtidig betyde at der skal etableres nedsænket loft på alle
etager for at gøre plads til installationer. Med nedsænket loft i hele bygningen vil det være
muligt at få den optimale ventilationsløsning, dog med det kompromis at bygningen bliver
højere. Dette skal man dog være lidt opmærksom på i forhold til lokalplanen som ligger
op til bygninger med en højde på op til 15 etagemeter.

Der etableres én hovedskakt, bag elevatorskakten, mellem modullinje 3 og 4. Dette vil
samtidig betyde nedsænket loft i alle etager og derfor en højere bygning. Idéen er at man
her får en meget centraltbeliggende skakt for ventilationsrør og at man undgår de andre
oprindelige skakter.

Dette er det samme som løsningsforslag 4, dog med 3 skakter pga. brandkrav samt adgang
til teknik fra de enkelte lejligheder.

1.2.6. Valg af løsningsforslag
Der blev valgt løsningsforslag 5, hvor der opføres 3 skakter 1 i hver lejlighed. Dette vurderes
samlet set at give den bedste løsning, både hvad angår funktionaliteten af rummene samt
indeklima, med hensyn til ventilation.


5


1.2.6. Valg af løsningsforslag

1.2.6.1. Indretninger af kælder
Kælderen er indrettet med så få bærende vægge som muligt som der var ønsket fra bygherre. Der er kun en indvendig væg i pladsstøbt beton som deler kælderen i teknikrum og
et stort åbent areal. Det åbne areal kan bygherren frit vælge hvordan skal indrettes.
Teknikrummet er placeret mod nord og derved tæt på vejen så stikledninger til vand,
varme, kloak samt el bliver så korte som muligt. Ventilationsaggregatet til hele bygninger
er også placeret i teknikrummet.
1.2.6.2. Indretning af stueplan
Stueplan er indrettet med fællesarealer. Der er indrettet fællesareal med køkken og toilet
faciliteter i hver bygning. Detailindretning af køkken og toiletfaciliteter overlades til bygherre/arkitekt.

Figur 1.1.: Rendering af stueplan


6

1.3. Dimensionering af huldækelementer (Paw)(Alle)

Her dimensioneres dæk- og tagelementer i de to hovedbygninger ud fra tabelopslag fra Spaencom.dk. Dæk over kælder samt alle etagedæk i trappeopgang er in-situ støbt. Spændvidder og konstruktionsplan med dækelementer kan ses på tegning nr.

1.3.1. Spanmax huldæk
Der anvendes Spanmax huldæk fra Spæncom. De fås i tykkelserne 180, 220, 270 og 320
mm. Standardbredden er 1196 mm.
1.3.1.1. Armering
Der bruges forspændt armering af følgende typer, hvor tallene angiver den ydre diameter
i mm.
Tabel 1.1.: Typer af forspændt armering

Type
L5
L9,3
L12,5
L15,2

Garanteret brudstyrke
kN
36,5
97
259
259

1.3.2. Etagedæk
1.3.2.1. Spændvidde
Spændvidder på dækelementer er fra 3,71 m til 6,48 m.
Tabel 1.2.: Spændvidder - Etagedæk

Virkelig
m
3,60
3,71
6,19
6,48
7,05

Tabelopslag
m
3,6
4,2
6,6
6,6
7,2

Der regnes med den samme højde på alle etagedæk i hele bygningen. Det er blot armeringen der er forskellig. Altså skal der ﬁndes hvilken armering der skal i følgende spændvidder
ved hjælp af tabelopslag.
1.3.2.2. Laster
Etagedæk dimensioneres for nyttelast dominerende og udbøjningen regnes for langtidslasten uden partialkoeﬃcienter. Laster og lastkombinationer er fra konstruktionsdokumentation afsnit A.1.6 på side 16


7


1.3.3. Tagdæk

Tabel 1.3.: Laster - Etagedæk

Partialkofficeint
1,5
3,1

Aktuel

Regningsmæssig

kN/m2

kN/m2

Lasttype
Nyttelast Bolig A1
Egenlast uden dækelement
Samlet last

Permanent

kN/m2

kN/m2

3,1
3,1

1,5
3,1
4,6

2,3
3,1
5,4

1,5
1

1.3.2.3. Dimensionering
Herunder er uddrag fra bæreevnetabel fra bilag B.2.1 på foregående side.
Først prøves der med dæk med en højde på 180 mm og en spændvidde på 6,6 m.
Tabel 1.4.: Bæreevne - PX 18/120 - Spændvidde 6,6 m.

Armering

5 L5+3 L9,3
6 L9,3+2 L12,5

Balanceret
Mbal
kN/m2
0,2
3,0

Revne
Mrev
kN/m2
6,2
10,5

Regningsmæssig
MRd
kN/m2
5,8
12,2

Den regningsmæssige bæreevne skal overholde normens krav hvilket vil sige den skal
være større end den regningsmæssige bæreevne fra tabel 1.3. Med armering 5 L5+3 L9,3
overholdes normens krav, men balancebæreevnen som skal være større end den permanente
last overholdes ikke. Balancebæreevnen er der hvor nedbøjningen er nul. Det er den der
dimensioneres efter i dette tilfælde. Altså vælges der dæk PX 18/120 med armering 6
L9,3+2 L12,5. Revnebæreevnen som er i anvendelsesgrænsetilstanden, er der hvor der
kommer trækspænding i bunden, svarende til betonens trækstyrke. Den skal være større
end lasten uden partialkoefficienter på.
Øvrige spændvidder dimensioneres efter at balancebæreevnen kommer så tæt på langtidslasten som muligt, og der kontrolleres at den regningsmæssige bæreevne og revnebæreevne stadig overholdes.
Langtidslastasen er her regnet uden nyttelast. Altså er udbøjningen nul når der ikke er
nyttelast på. Langtidslasten kunne evt. have været regnet med halvdelen af nyttelasten.
Tabel 1.5.: Balancebæreevne - PX 18/120

Armering
6 L5+2 L9,3
6 L5+2 L9,3
6 L9,3+2 L12,5
3 L9,3+5 L 12,5

Spændvidde
m
3,6
4,2
6,6
7,2

Mbal
kN/m2
6,4
3,9
3,0
3,2

1.3.3. Tagdæk
1.3.3.1. Laster
Tagdæk dimensioneres for snelast dominerende og udbøjningen regnes for langtidslasten
uden partialkoefficienter. Laster og lastkombinationer er fra konstruktionsdokumentation
afsnit A.1.6 på side 16


8


1.3.3. Tagdæk

Tabel 1.6.: Laster - Tagdæk

Partialkoﬃceint
Lasttype
Snelast
Egenlast uden dækelement
Samlet last

0,8
0,6

1,5
1

Aktuel

Regningsmæssig

kN/m2

kN/m2

Permanent

kN/m2

kN/m2

0,6
0,6

0,8
0,6
1,4

1,2
0,6
1,8

Spændvidder på tagelementer er de samme som for etagedæk. Dog er der også tagdæk
over trappeopgangen. Her er spændvidden 2,41 m. Bæreevner er fra bilag B.2.2 på forrige
side
Tabel 1.7.: Spændvidder og bæreevner - Tagdæk

Armering

6
6
4
2

L5+2
L5+2
L5+4
L5+6

L9,3
L9,3
L9,3
L9,3

Spændvidde
Virkelig
Tabelopslag
m
m
2,41 og 3,60
3,6
3,71
4,2
6,19 og 6,48
6,6
7,05
7,2

Balanceret
Mbal
kN/m2
6,4
3,9
0,5
0,6

Bæreevner
Revne Regningsmæssig
Mrev
MRd
kN/m2
kN/m2
26,1
23,3
18,4
16,3
6,8
6,7
6,2
6,6

Det ses at ved de små spændvidder er den balancerede bæreevne rigelig stor. Derfor
prøves hvor elementer ikke bæres af skillevæggen, og vender på den anden led over trappeopgangen. Dermed bliver spændvidden 10,1 meter og 8,1 m over trappehullet
Tabel 1.8.: Spændvidder og bæreevner- Tagdæk - Uden skillevæg

Armering

6 L9,3+2 L12,5
8 L 12,5

Spændvidde
Virkelig Tabelopslag
m
m
8,1
8,4
10,1
10,2

Balanceret
Mbal
kN/m2
0,7
0,6

Bæreevner
Revne Regningsmæssig
Mrev
MRd
kN/m2
kN/m2
5,3
6,4
4,4
5,7

Altså kan der vælges elementer med længere spændvidde til tagkonstruktionen. Der
vælges dog elementer med lille spændvidde. Det er der ﬂere grunde til.
• Ved trappehul skal der være en stor bjælke over vinduer hvis elementer spænder på
den lange led
• Udbøjningerne af tagkonstruktionen bliver mindre når der ligger sne på taget, da
den fundne balancerede bæreevne er fundet uden snelast på taget
• Hvis elementer kommer til at ligge af på den langsgående skillevæg kan der komme
træk i oversiden af elementet, hvilket det ikke er dimensioneret for.


9


1.3.4. Vederlag

1.3.4. Vederlag
Ud fra detaljetegning i bilag B.2.3 på næste side over minimums nominelle vederlag ses det
at mindste vederlag ved PX-længde < 7200 mm skal være minimum 65 mm og vægtykkelse
minimum 150 mm. I dette projekt er bærende skillevægge 180 mm. Altså er vederlag på
skillevæg i orden.

1.3.5. Udsparinger og installationsskakt
Hvis udsparring ved skakt bliver for stor i forhold til regler på tegning, kan der anvendes
en UDV-bjælke. Tegninger ﬁndes i bilag B.2.4 på side 12.


10


1.4.1. Indledning
I et elementbyggeri som dette er det nødvendigt med en del bjælker. Dette er primært over
større åbninger, men også hvor spændretninger ændres. Alle nødvendige bjælker dimensioneres efter tabelopslag hos leverandøren, Spæncom1 . Spæncom er valgt som leverandør for
alle elementer i projektet, mere om dette under ydelsesbeskrivelse. Hos Spæncom ﬁndes
dimensioneringtabeller for alle deres standart elementer, hvor der opgives type, armering,
egenvægt, regningsmæssig bæreevne, revnefri bæreevne samt bæreevnen hvor nedbøjningen er 0. Ved tabelopslag kendes nedbøjningen ikke, men for ikke at få for stor nedbøjning,
sammenlignes de udregnede værdier med bjælkens værdier for at ﬁnde en optimale bjælke.

1.4.2. Dimensionering af bjælker
1.4.2.1. Placering af bjælker
Der er en del bjælker i bygningen, for at få et overblik over disse beskrives de her. Der
er mange steder i bygningen hvor det kan være svært at bestemme om det skal være en
bjælke eller om selve vægelementet kan tage lasten. Disse steder opstår hvor man har
mindre åbninger. Dog er der estimeret frem til at følgende bjælker bliver nødvendige.

Figur 1.2.: Type A, modullinie 2, længde: 3,24 m.

Denne bjælke er aktuel i følgende planer: stue, 1.sal, 2.sal og 3.sal. Selvom der er lidt
forskellige laster på etagerne antages det at samme bjælke kan anvendes.

1

http://spaencom.dk/


11



Figur 1.3.: Type B, modullinie 2, længde: 6,31 m, med understøtning.

Type B er kun aktuel på 3.sal. Det vælges at udføre denne som en bjælke med en væg
som understøtning. Dette gøres for at minske udgiften for byggeriet, da et vægelement
med så store udsparinger vil koste mindst det samme som et helt element, og derfor mere
end denne løsning. Bjælken er understøttet af en væg som er 78,5 cm af de 6,31m. Det
forudsættes at det er tilstrækkeligt at dimensionere den for det længeste spænd som er
3,42 m.

Figur 1.4.: Type C, modullinie C, længde: 5,53 m, med understøtning.

Type C er kun aktuel på 3.sal. Som type B er denne også understøttet af en væg. Denne
væg er 1,2 meter og bjælken dimensioneres for 3,04 meter.


12



Figur 1.5.: Type D, modullinie C og D, længde: 5,53 m.

Type D er kun aktuel på stueplan, hvor der er 2 stk. med samme længde, last og
forudsætninger.

Figur 1.6.: Type E, modullinie I, længde: 5,83 m.

Bjælken type E ﬁndes i stueplan med længden 5,83 meter.


13



1.4.2.2. Laster


14




15




16



Dimensioneringen udføres ud fra Spæncom’s tabeller som findes på deres hjemmeside.
Alle bjælker udføres som KB-bjælke således at de optager mindst mulig plads og derfor er
nemmere at føre ventinlationsrør. Ud fra Spæncom’s hjemmeside under geometri ses det
at de mindste KB-bjælker er KB38/18, men der findes ikke dimensioneringstabeller over
disse. Efter mail-kontakt med Spæncom anbefales det at man bruger tabellen for KB42/22
og trækker 20% fra bæreevnen. Dette kan derfor estimeres på den sikre side på denne
måde. Der dimensioneres ud fra at man skal overholde den regningsmæssuge bæreevne
samt revne-bæreevnen, som sammenlignes med henholdsvis den største regningsmæssige
last og den aktuelle last som er last uden partialkoeficienter. Med dette er man sikker på at
bygningen ikke kolapser, dog skal anvendelsesgrændetilstanden tages i betragtning også,
i forhold til nedbøjningen. Dette gøres ved at sammenligne opgivne værdier fra Spæncom
(M bal eller q bal ), med de udregnede permanente laster. Der er ingen krav til nedbøjningen,
men der er dog anbefalinger fra EC. For at udbøjningen skal være acceptabel antages det
at de permanente laster godt må overskride M bal og q bal en smule. M bal og q bal er værdier
for hvorved bjælken ingen udbøjning har. Hvis muligt udføres alle bjælker som KB38/18.
Type A: Nedenunder ses en tabel med værdier trukket ind fra Spæncom’s dimensioneringtabel. For type A er det valgt at sammenligne med momentet da længden af bjælken
er 3,24 meter men dimensioneringstabellen starter fra 4,8 meter. Oveni de udregnede momenter må dog medregnes bjælkens egenvægt. For en KB42/22 gælder det at egenvægten
er 3,84kN/m, hvor det vurderes at der kan regnes med 3,00 kN/m for en KB38/18. For at
kunne anvende de opgivne værdier må de nerstående værdier fratrækkes 20%, hvis man
vælger en KB38/18. For type A vælges en KB38/18 6L 12,5, selvom M bal overskrides lidt.
Tabel 1.9.: Type A - Valgt: KB38/18 6L 12,5

Moment (3,24m)
Moment m. egenvægt
Spæncom
KB42/22 4L 12,5
KB42/22 6L 12,5
KB42/22 8L 12,5
Bæreevnereducering
KB38/18 6L 12,5

kN m
kN m
kN m
kN m
kN m
kN m


Permanent
39,4
43,3
M bal
15,2
48,7
81,4
M bal
39,0

Aktuel
49,3
53,1
M revne
124,8
172,4
219,8
M revne
137,9

Regningsmæssig
54,2
58,1
M Rd
183,9
256,9
322,0
M Rd
205,5

17



Type B: Samme fremgangsmåde som for type A. I denne situation kan det diskuteres
hvilken der er bedst at vælge, men på grund af udbøjningen vælges den med mest armering:
KB38/18 6L 12,5.
Tabel 1.10.: Type B - Valgt: KB38/18 6L 12,5

Moment (3,42m)
Moment m. egenvægt
Spæncom
KB42/22 4L 12,5
KB42/22 6L 12,5
Bæreevnereducering
KB38/18 4L 12,5
KB38/18 6L 12,5

kN m
kN m
kN m
kN m
kN m
kN m

Permanent
12,8
17,2
M bal
15,2
48,7
M bal
12,2
39,0

Aktuel
15,7
20,1
M revne
124,8
172,4
M revne
99,8
137,9

Regningsmæssig
17,2
21,6
M Rd
183,9
256,9
M Rd
147,1
205,5

Type C: For at undgå for stor nedbøjning vælges her en KB38/18 6L 12,5.
Tabel 1.11.: Type C - Valgt: KB38/18 6L 12,5

Moment (3,04m)
Moment m. egenvægt
Spæncom
KB42/22 4L 12,5
KB42/22 6L 12,5
Bæreevnereducering
KB38/18 4L 12,5
KB38/18 6L 12,5

kN m
kN m
kN m
kN m
kN m
kN m

Permanent
16,9
20,3
M bal
15,2
48,7
M bal
12,2
39,0

Aktuel
20,7
24,1
M revne
124,8
172,4
M revne
99,8
137,9

Regningsmæssig
22,6
26,1
M Rd
183,9
256,9
M Rd
147,1
205,5

Type D: Dimensioneringstabellen opgiver en bjælkelængde på 6 meter, selvom bjælken
kun er 5,53 meter anvendes dette dog. Der ﬁndes dog ud af at de i dimensionstabellen ikke
er opgivet for længden 6 meter og i en god styrke. Derfor er det samme metode igen. Der
vælges dog at anvendes KB42/22 i dette tilfælde. Der vælges en KB42/22 10L 12,5.
Tabel 1.12.: Type D - Valgt: KB42/22 10L 12,5

Moment (5,53m)
Moment m. egenvægt
Spæncom
KB42/22 8L 12,5
KB42/22 10L 12,5

kN m
kN m
kN m
kN m


Permanent
94,8
109,5
M bal
81,4
115,8

Aktuel
118,9
133,6
M revne
219,8
268,5

Regningsmæssig
130,7
145,4
M Rd
322,0
377,5

18


1.4.3. Dimensionering af søjler

Type E: Denne bjælke har en længde på 5,83 meter og derfor anvendes last pr. meter
her. De i tabellen angivet bæreevne er for en bjælke på 6 meter. Her vælges en KB42/22
8L 12,5 som passer perfekt for belastningen.
Tabel 1.13.: Type E - Valgt: KB42/22 8L 12,5

Last pr. meter
Spæncom
KB42/22 8L 12,5

kN/m
kN/m

Permanent
14,3
q bal
14,2

Aktuel
17,9
q revne
45,0

Regningsmæssig
19,7
q Rd
67,7

1.4.3. Dimensionering af søjler
Der er meget man skal tage højde for ved beregning af en søjle. Derfor er der heller ikke
udviklet bæreevnetabeller hos Spæncom. Derfor kan man ikke direkte dimensionere søjler
ud fra en tabel. Derfor må søjler i første omgang dimensioneres ud fra geometrien. Det vil
sige, da væggene er 180 mm beton, vælges der 180 mm x 180 mm søjler. Disse fastgøres til
en eller ﬂere vægender således at udbøjning ikke ﬁnder sted eller er meget lille. Højden af
søjlerne er fra etagedæk til etagedæk for at søjlerne kan placeres direkte ovenpå hinanden.
Søjlerne udføres med hammerhoved, som på nederstående billede. De overordnede søjlerne
kommer derfor til at benævnes RS 18/300.

Figur 1.7.: Søjle - hammerhoved

1.4.4. Delkonklusion
Der er hermed dimensioneret søjler samt bjælker. Bjælkerne er dimensioneret efter tabeller
og leveres af Spæncom. Der er valgt bjælker som vil have en meget lille nedbøjning, og er
derfor valgt på den sikre side. Søjlerne derimod er valgt ud fra geometrien. Derfor vil man
i næste fase af projektet få Spæncom til at kontrollere disse dimensioner og evt. skal de
produceres med armering.


19

1.5. Fugearmering (Paw)

Der beregnes om den anbefalede fugearmering af nok, og der tegnes fugearmeingsplaner for hver etage. anbefalde fugearmeringsmængder kommer fra betonelement-foreningen
(http://www.betonportal.dk/)
Huldækelementernes sammenhæng som stabiliserende horisontal skive sikres ved optagelsen af samtlige resulterende vandrette kræfter. Kræfterne optages ved armerede udstøbninger langs randfugerne.

1.5.1. Randstringer
I randfugerne skal der altid indlægges en gennemgående randstringer rundt langs hele
dækket. Denne randstringer bør normalt bestå af to armeringsjern, hvert med en diameter
på 12 mm.
Ved alle stød i randstringeren bør fugearmering omsluttes af lukkede bøjler. (ﬁgur 1.9
på næste side). Der anvendes fugebeton med fck = 20 M P a og fugearmering med fck =
550 M P a, hvilket giver følgende stødlængder og bøjler pr. stød i randstringeren
Tabel 1.14.: Fugearmering, stødlængde og bøjler i randstringer

Fugearmering
Y12

Stødlængde
800 mm

Anbefalet tværarmering i randstringer
5 bøjler R5 pr. stød

Dækskives fugearmering fastlægges ved beregning for vindlast dominerende. Der er lavet
en overslagsberegning hvor der er regnet på at det kun er randstringen hele vejen rundt
om bygningen der skal tage de vandrette kræfter. Den beregning viser at 2y12 kan tage
disse kræfter.
Der er regnet på denne forsimplede opbygning af dækkene, hvilket er på den sikre side.

Figur 1.8.: Simpliﬁceret opbygning af dæk ved beregning af fugearmering


20


1.5.2. Længdefuger

qp  1.15

Peakhatighedstryk
Længde af bygning

l  24m

Bredde af bygning

2

m

b  7.3m

Lastopland
Højde af en etage

kN

l0  3.0m

Vindlast ved vindslast dominerende

kN
wd  1.5qp l0  5.2
m

Max moment

1
2
Mmax  wd l  373kN m
8

Intern momentarm (skøn)

z  0.9b

Træk / tryk i armering

T 

Mmax
 56.7kN
z

fyd 

Nødvendig areal i randstringeren
i facadefuen

550MPa
 458MPa
1.2

As.nød 
2y12

har

T
fyd

 124mm

2

As  226mm

2

OK

1.5.2. Længdefuger

Figur 1.9.: Armering ved længde- og randfuge

Det anbefales det at sikre en minimum sammenhængsstyrke i dækskiven ved gennemgående fugearmering. I længdefuger er det som regel tilstrækkeligt at have fugearmering


21


1.5.3. Randfuger

ved elementender, idet elementernes hovedarmering kan fungere som trækforbindelse.

1.5.3. Randfuger
Ved randfuger er det nødvendigt at støde en u-bøjle ind vinkelret på randfugen, således
at fugearmering i randfugen er omsluttet af u-bøjlen.

1.5.4. Krav
For at sikre en god forankring af fugearmeringen under brand bør armeringen i længdefugerne mindst overholde følgende krav
1. Fugearmering skal altid mindst være Y12 i alle længdefuger, dog U-bøjler Y10 i alle
længdefuger ved dækrande
2. Fugearmeringen skal føres mindst la = 1,5 m ind i længdefugen på hver side af
tværfugen og ligge i et tilstræbt niveau omkring dækmidte
3. De to vandrette ben i U-bøjlerne, der omslutter randstringeren, skal føres mindst
la = 1,5 m ind i længdefugen og ligge symmetrisk om et tilstræbt niveau i dækmidte

1.5.5. Tegninger
Der er fremstillet 2 fugearmeringsplaner. En for dæk over 3. sal og en samlet tegning for
dæk over stue, 1. og 2. sal da fugearmering på disse 3 etager er ens.


22


Som en del af projektet, projekteres et penthouse på toppen af bygningen. Her er fundet
frem til at det bærende system for penthouse udføres at IPE-stålrammer. Her henvises
til CSA-delen for yderligere information. Her fremvises princippet for udførelsen af konstruktionen af penthouse. På næste side ﬁndes principdetaljerne på tagkonstruktion samt
ydervæggen i modullinie 4.
Tagkonstruktionen - Normalvis ved stålspærskonstruktioner vil man bygge udvendig på
spærene. Dette er dog ikke gjort her. Løsningen er valgt ud fra at der skal føres ventilationsrør. Ventilationskanaler vil gå på tvær af rammerne hvilket vil give et stort spild hvis
ikke der isoleres mellem stålrammerne. Derfor er det valgt at lave en del af konstruktionen
under spærene for at bygge isolering omkring spærene. Der er et spænd på ca. 3,5 meter
mellem spær, derfor må man op i nogle relative store dimensioner at spærtræ (195*45
mm) som går på tværs. Denne skal altså bære isoleringen samt dampspærre, forskalling,
ventilation og nedhængt loft. På oversiden af spæret anvendes ståltrapezplader som er
utrolig stærke. Dette bære 100 mm fast isolering samt tagpap og last fra sne og vind.
Facade - Da stålspærene monteres på den bærende indervæg er det optimal at bygge
udvendig herpå. Dette gøres ved at montere træ på tværs i dimensionen 145*45 mm
og derefter lodret med samme dimensioner. Herefter vindgips, afstandslister og afsluttes
med en 8 mm stenplade. Indvendig på det tværgående træ, monteres dampspæreren, som
samles ved hver spær. Mellem spærene laves et instalationslag på 45 mm med isolering.
Der afsluttes med 2 lag gips.
Alle installationer holdes indenfor dampspæreren. Der kan dog ikke føres installationer
fra vægfelt til vægfelt da IPE’en adskiller dette, disse instalationer skal derfor føres ned
fra det nedhængte loft. IPE’erne i væggene skjules da de er placeret ved hver indervæg.


23



24

1.7. Ydelsesaftale (Trine)(Martin)

1.7.1. Generelt om aftalegrundlag
I forbindelse med projektering af elementbyggeri udarbejdes der i henhold til BIPS A113
„Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af beton og letklinkerbeton“ [2] et aftalegrundlag, med det formål at klarlægge fordelingen af projekteringsydelser mellem rådgiver, leverandører og montageentreprenør. Aftalegrundlaget er
derved med til at sikre kvalitet, sikkerhed og økonomi, idet projekteringsydelser og ansvar
på forhånd er placeret hos de enkelte parter.
BIPS A113 opererer med forskellige grundmodeller for aftalegrundlaget, hvor rådgiverens
rolle i model 1 omhandler udførelse af al projektering af det færdige bygværk, hvorimod
rådgiveren i model 6 udelukkende forestår projektgrundlaget for bygværket. Derudover
findes der en 7 model, hvor modellerne kan tilpasses efter behov. Ved et traditionelt
elementbyggeri vil modellerne 3R, 3L, 4R, 4L og 5 være relevante.

Figur 1.10.: Oversigt over relevante modeller ved traditionelt elementbyggeri[8].

Inden der vælges en model, skal det vurderes om byggesagen opdeles i et eller flere bygningsafsnit, da flere bygningsafsnit kan medfører projektering efter flere modeller. Elementerne i en byggesag kan fx opdeles efter elementtype eller de lastpåvirkninger elementerne
udsættes for. Afhængig af hvilke lastpåvirkninger elementerne udsættes for, klassificerees
de som I eller II.
Klassifikation I: Elementerne påvirkes af standardbelastning:
• Vandrette dæk er alene påvirket af en lodret belastning
• Lodrette vægge er alene påvirket af en lodret belastning og vindlast på lodrette
flader (inkl. indvendig sug og tryk)
• Lodrette søjler er alene påvirket af en lodret centrisk belastning
• Vindlast, som de enkelte elementer udsættes for under montagen
Alle øvrige lasttyper klassificeres som II, fx elementer påvirket af laster i forbindelse med
stabilitet og påkørsel.
I tilfælde af det der ikke eksisterer en fælles ydelsesaftale mellem parterne, er standardydelsesaftalen i kapitel C2[2] gældende, hvor rådgiverne påtagern sig rollen som projekteringskoordinator. Projekteringskoordinatoren skal sikre at det samlede projektmateriale,
der er grundlæggende for elementprojekteringen, er sammenhængende, entydigt og fyldestgørende. Som grundlag for aftalen forudsættes det, at det er udført en modelfordeling,


25


1.7.2. Aftalegrundlag for „Solsiden“

i situationer hvor modelfordelingen ikke har fundet sted vil model 3R iht standardydelseaftalen af kapitel C2 være gældende for hele byggesagen.

1.7.2.1. Modelfordeling
Modelfordeling
Rådgiver:
Leverandør 1:
Leverandør 2:
Montageentreprenør:

Gruppe 1, Chr. M. Østergaards Vej, 8700 Horsens
Spæncom, Soneberg 7, 6000 Kolding
Dan Element, Fabriksvej 12, 7800 Skive

Bygnigsafsnit/elementer
Kælder
Trapper
Etagerne
Facader
Indvendige vægge
Søjler
Dæk, huldæk,
Bjælker, stueetage
Bjælker, øvrige
Repos
Trapper
Altaner

Model

Leverandør af elementer

6

Leverandør 2

3LI
4LI
3LI
4LI
4RI
4LI
4RI
6
6

Leverandør
Leverandør
Leverandør
Leverandør
Leverandør
Leverandør
Leverandør
Leverandør
Leverandør

1
1
1
1
1
1
1
2
2

De valgte modeller kan ses af bilag B.3.1 på side 14
• For trapper og altan vælges model 6, hvor rådgiveren alene har ansvar for projektgrundlaget for bygværket og oversigtstegninger fra arkitekten til leverandøren.
• For facadeelementer og søjler er valgt model 3LI, idet der fra rådgiver side ikke
foretages statiske beregninger for elementer, til trods for lodret last nedføring, der
blandt andet anvendes til bregninger af geoteknisk forhold. Modellen er derfor valgt
på grund af afgrænsning, i forhold til projektbeskrivelsen.
• For indvendige vægge, huldæk og øvrige bjælker vælges 4LI, hvor ved statiske beregninger for elementer udføres af leverandør.
• For bjælker i stueetage og reposdæk er valgt model 4RI, da der fra rådgiverens side
er udført statiske beregninge for udvalgt bjælker samt reposdæk i trappeopgangen.
Der gøres opmærksom på, at der for anvendet modeller 3-5 ikke foreﬁndes oversigtstegninger for EL samt hulplaner.


26



Solsiden Kystvej Juelsminde A/S

Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage
af elementer af beton og letklinkerbeton.

Blok 1
Udarb.: TM
Dato: 2013.11.26
Rev.:

Ydelsesaftale

Ydelsesaftale
Denne ydelsesaftale gør bips A113, ”Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage
af elementer af beton og letklinkerbeton” gældende med de afvigelser og tilføjelser, der er angivet
efterfølgende.

Arkitekt

Rådgiver‐konstruktion
Rådgiver‐VVS
Rådgiver‐El
Leverandør 1
Leverandør 2
Leverandør 3
Montageentreprenør 1
Montageentreprenør 2

Projektkoordinator
Projekteringskoordinator

Modelfordeling

Stedfortrædende aktører

Bygningsafsnit

Grænseflader

Tidsplan

:
:
:
:
:
:
:
:
:

:
:

:

:

:

Gruppe 1, Chr. M. Østergaards Vej 4, 8700 Horsens
Rådgiver‐Konstruktion
Spæncom, Soneberg 7, 6000 Kolding


3LI


Facader
Udover nævnte bygningsafsnit optræder bl.a. følgende relevante
bygningsafsnit:
‐ Pladsstøbte konstruktioner
‐ VVS
‐ EL
‐ Vinduer/døre

: Rådgiver‐Konstruktion har ansvaret for grænseflader mellem
facadeelementer og vinduer/døre

:

Figur 1.11.: Eksempel på ydelsesaftale


27


1.7.3. Ydelsesbeskrivelser - Byggeri og planlægning 2012

I forbindelses med byggeri og planlæging kan der anvendes „Ydelsesbeskrivelser for byggeri
og planlægning 2012“ som grundlag for rådgivningen. Rådgiverens ydelser og honoriering
heraf bestemmes i henhold til aftale grundlaget „Almindelige bestemmelser for teknik rådgivning og bistand“ (ABR 89), og vil ikke blive nærmere berørt i dette projekt. Den
pågældende ydelsesbeskirvelse definerer rolle- og ydelsesfordelinger mellem rådgivere og
klient samt imellem de enkelte rådgivere. Derudover defineres om ydelsen omfatter totalrådgivning eller delt rådgivning.
• Ved totalrådgivning indgår klienten kun én rådgivningsaftale og derved er totalrådgiveren ansvarlig for hele projektforløbet. Totalrådgiveren tilknytter ved nødvendighed
underrådgivere, men har stadig ansvaret over for klienten.
• Ved delt rådgivning indgår klienten og rådgiverne særskilte aftaler. Klienten, eller
af ham ansat projekteringsleder, har ansvaret for styringen og koordineringen af
rådgiverne.
Ydelsesbeskrivelsen, der er udformet som et skema, der er udarbejdet af Foreningen af
Rådgivende Ingeniører (FRI) og definerer afgrænsning af rådgiverydelser. Derudover er
ved afvigelser fra Ydelsesbeskrivelser for byggeri og planlægning 2012, noteret henholdsvis
ændringer og tilføjelser.
I føglende projekt udføres rådgivningen som deltrådgivning samtidig skal det nævnes at
punkter der ikke har relevans for byggeriet er slettet ellers fremgår det af ydelsesbeskrivelsen, hvor de ej er relevante for projektet.
Afkrydsning i parentes betyder, at vedkommende part alene medvirker med oplysninger
o.lign, men ikke forudsættes at varetage ydelsen.


28



November 2013

Klient

Arkitekt

Landskabsarkitekt
Ingeniør

Afsnit jf. ydelsesbeskrivelse for
Byggeri og Planlægning,
2012

1.
1.1.

Rådgivning før projektering
Idéoplæg

x

x

x

1.2

Byggeprogram

x

x

2.1

Rådgivning i forbindelse med
projekteringsledelse
Projekteringsledelse

x

2.2

IKT-koordinering

x

3.
3.1
3.2
3.3

projektering
Dispositionsforslag
Projektforslag
Forprojekt (myndighedsprojekt)

x
x
x

x
x
x

x
x
x

3.4
3.5

Hovedprojekt
Projektopfølgning

x
x

x
x

x
x

4.

Ændringer og tilføjelser til
ydelsesbeskrivelsen

x

2.

Entreprenør

Afgrænsning af rådgiverydelser

udførelse
Byggeledelse
Fagtilsyn

Pkt. 1.1.7 stk. 1. Udover nævnte
fremskaffer klienten oplysninger om
planforhold og servitutter.

Ydelsen omfatter udarbejdelse af plan for
kvalitetssikring i samarbejde med de
projekterende, jf. afsnit 2.1.5.

Pkt. 3.3.2 Den digitale bygningsmodel skal
danne grundlag for kommunikation og
koordinering af myndighedsprojektet.
(x)
(x)
Ej relevant for nærværende projekt

4.1
4.2

Ej relevant for nærværende projekt
5.
5.1
5.2
5.3
6.
6.1
6.2

Rådgivning i driftsfasen
Udarbejdelse af drifts- og
vedligeholdelsesplan
Implementering af drifts- og
vedligeholdelsesplan
Bistand ved ejendomsdrift
inventar og udstyr
Standardinventar og -udstyr
Projektering af inventar og udstyr


x
x

29



7.

Sammenfattede planer
Sektorplaner
VVM-redegørelse
Andre opgaver

Ændringer og tilføjelser til
ydelsesbeskrivelsen

Såfremt rådgiveren skal yde bistand i
forbindelse med planlægningen skal
eventuelle ydelser i den forbindelse aftales
specifikt.

planlægning

7.1.1
7.1.2
7.1.3
7.1.4

Entreprenør

Klient

Afsnit jf. ydelsesbeskrivelse for
Byggeri og Planlægning,
2012

Landskabsarkitekt
Ingeniør

November 2013

Arkitekt

Afgrænsning af rådgiverydelser

x
x
x
x

8.

planlægning
8.4 Digital projektering
8.7 Digital aflevering
8.9 Registrering af eksisterende
forhold
8.10 Digitalisering af eksisterende
forhold
8.11 Geotekniske undersøgelser

x
x

x
x
x

x
x

x
x

8.12 Miljøundersøgelser

x

8.20 "Som udført"

x

x

x

8.23 Energibehov

x

8.26 Lyd og akustisk indeklima
8.30 Bæredygtighed

x
x

8.52 Tvister
8.53 5-års eftersyn

Geologiske undersøgelser omfatter
geologisk vurdering, klassifikation og
rapportering, herunder boreprofiler samt
fastlæggelse af styrkeparametre og
dimensionsgivende vandspejl.
Ydelsen omfatter indhentning af
basisoplysninger vedr. grunden og
udarbejdelse af historik med vurdering af
risiko for forureningen og arten heraf.
x ”Som udført” dokumentation afleveres i
overensstemmelse med klientens
retningslinjer herfor jf. rådgivningsaftalen.
Ydelsen indbefatter gennemførelse af
energiberegninger ud over krav i
byggeprogrammet, herunder Penthouse.
Bistand i forbindelse med miljømæssig
bæredygtighed, herunder bæredygtig
energiproduktion og ressourceforbrug
Derudover ydes bistand i forbindelse med
social bæredygtighed, herunder
brugerhensyn og tilgængelighed.

x
x


30

1.8. Konklusion (Alle)

Ud fra udleverede arkitektforslag er der udarbejdet 5 løsningsforslag for fællesarealer i
stueetagen. Forslag nummer 5, hvor betragtninger med hensyn til skakter, funktionskrav
og ventilation ﬁndes optimale, er vurderet som bedste løsning.
Kælderen er projekteret under den ene del af bygningen på baggrund af stueetagens bærelinier. Kælderen er indrettet med teknikrum, samt et stort rum, hvoraf funktionaliteten
ikke fremgår.
Der er tabeldimensioneret Spanmax huldæk, KB-bjælker fra Spæncom, samt søjler ud
fra dimension. Som det fremgår af konstruktionsplaner er der ikke anvendt KB-bjælker,
men bjælker dimensioneret ud fra beregninger.
Detaljetegninger er udført i hånden ud fra principdetaljer fra Spæncom og Dan Element.
Fugearmeringsplaner er udført som en fælles tegning for stuen, 1. og 2. sal, samt en tegning
for 3. sal.
Bygningen er delt op i bygningsafsnit hvor de enkelte afsnit har hver deres ydelsesmodel.


31

2. Computer Aided Structural Analysis CSA BP1
Indhold

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

2.2. Løsningsforslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
2.2.1. Løsningsforlag 1 (Martin) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

34

2.2.2. Løsningsforlag 2 (Paw) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

37

2.2.3. Løsningsforslag 3 (Trine) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

38

2.2.4. Løsningsforlag 4 (Kenneth) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

40


. . . . . . . 43

2.4. STAAD.Pro (Kenneth, Paw)(Trine, Martin) . . . . . . . . . . . . . . 46
2.4.1. Laster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
2.4.1.1. Egenlast og snelast
2.4.1.2. Vindlast

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

46

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

46

2.4.1.3. Lastkombinationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

47

2.4.2. Analyse af løsningsforslag for stor ramme . . . . . . . . . . . . .

47

2.4.3. Sammenligning med kvalitativ analyse . . . . . . . . . . . . . . .

49

2.4.3.1. 2. charniere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

49

2.4.3.2. 3. charniere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

50

2.4.4. Analyse af konstruktion i 3D . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

51

2.5. Konklusion (Alle) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56


32


Sent i projekteringsfasen er der fra bygherres side ytret ønske om etablering af en penthouselejlighed med tilhørende tagterrasse. Eftersom dette kommer på så sent et stadie er
der aftalt med bygherre, at der i denne omgang ses bort fra lasterne fra penthouse ved
lastopstilling for den hidtil projekterede del af bygningen.
Penthouse ønskes af æstetiske årsager udført som en let konstruktion, hvorfor de bærende
bygningsdele udføres i enten træ eller stål, eller en kombination af disse. Selve penthouse
etableres mellem modullinje 3 og 5, hvor tagterrassen etableres mellem modullinje 1 og 3.
Følgende arkitektoplæg danner basis for designet af penthouse.
Der belyses ﬂere konstruktionsløsninger, hvor den udvalgte model anvendes i den videre
analyse. Her sammenlignes snitkræfter og udbøjninger, som beregnes i STAAD.Pro, med
den kvalitative analyse.

Figur 2.1.: Arkitektoplæg


33

2.2. Løsningsforslag

Til design og valg af statisk model udføres en række løsningsforslag, hvor der i projektgruppen vil blive vurderet og udvalgt en endelig model.

2.2.1. Løsningsforlag 1 (Martin)


34



Løsningsforslag 1 lægger sig helt op ad arkitektoplægget, med undtagelse af fjernelse af
skorsten. De forskellige afstand mellem de enkelte rammer er afgjort af bærelinjer i det
nuværende byggeri. Konstruktionen er tænkt udført i stålrammer, hvor der ved trappeopgang monteres en forlængelse, således trappeopgangens øverste etage bliver en del af
denne konstruktion. De valgte bærelinjer giver dog et stort udhæng ved trappeopgangens
ender, og derfor kan der med fordel etableres en selvstændig ramme ved trappeopgangens
ender.
Figur 2.2.: Forslag 1


35



Figur 2.3.: Statisk model

På figur 2.3ses statisk model af rammen, hvor hvor trappeopgangen ses til højre. Rammen udføres i stål med en taghældning på 8,54◦ . Som det fremgår af arkitektmodellen
ønskes facaden mod øst udført med en vinkel skrånende væk fra bygningen. Denne udføres med et udhæng på 500mm, og således vinkler den 11,3◦ ud fra bygningen. Den har i
boligen en lav ende på 2500mm og en høj ende på 3500mm. I trappeopgangen er den høje
ende 3959mm. Den samlede rammelængde inkl. trappeopgang bliver 9720mm. Rammen
udføres med charniersamling, som vist på figur 2.3. Således er rammen delt op hvilket
letter montering, og samtidig giver dette en statisk bestemt konstruktion.
Figur 2.4.: Kvalitativ analyse

På figur 2.15 på side 44 ses forventede deformationer og snitkrafter ved henholdsvis
lodret last og vandret last. Disse kurver anvendes til vurdering af resultater i Staad Pro,
hvis dette løsningsforslag vælges til videre bearbejdning.


36


2.2.2. Løsningsforlag 2 (Paw)

2.2.2. Løsningsforlag 2 (Paw)
Løsningsforslag 2 ligner meget løsningsforslag 1. Målene på bygningen er de samme.

Figur 2.5.: Løsningsforslag 2

Som det ses af ﬁgur 2.5er de to yderste rammer fjernet og dermed kommer der et stort
udhæng på begge sider af bygningen. Dette vil dog kræve at tagskiven laves kraftige da
der vil komme nogle store momenter. Det evt. også nødvendigt at lave de yderste rammer
kraftgere.
I trappeopganen er der nu ﬁre selvstændige rammer. Det ene ben i rammen kan evt.
undværes og den øverste bjælke i rammen lægges af på en randbjælken. Det simptleste vil
dog være at lave en søjle til hver ramme. D
Den lille ramme samles med et momentstift hjørne og et charnier for at få den statisk
bestemt konstruktion. Den store ramme er også med et momentstift hjørne og et charnier.
Charnieret er anbrat ved glasfacaden for at få en så lille søjle som muligt.


37


2.2.3. Løsningsforslag 3 (Trine)

Figur 2.6.: Forventede reaktioner, snitkræfter og udbøjninger.

De her viste forventede snitkræfter for begge ramme er lavet ud fra kvalitativ analyse.
De sammenlignes senere med snitkræfter fra StaadPro hvis der vælges at arbejde videre
med dette forslag.

Idet ønsket om penthouse først opstår sent i projekteringen, er dette forslag til løsning
heraf en letkonstruktion i stål. I forhold til løsningsforslag 1 og 2 er taghældningen på
trappeopgangen ændret til ﬂadt tag, mens hældningen for penthouselejligheden er som
angivet på oplægget fra arkitekten.Ved kun at ændre taghældningen for tagkonstruktionen over trappeopgangen vil det være muligt at reducere bygningshøjden og samtidige
opføre en penthouseetage der læner sig op af det ønskede arkitektoniske udseende. Det
bærende system består af 3 hovedrammer, der er udført med to momentstive hjørner og
et chainer. Chainersamlingen er placeret som vist på ﬁgur 2.7 på næste side for at glasfacaden udsættes for mindst mulig lastpåvirkning. Derved udgøres det statiske system af
rammen over trappeopgang. Rammerne placeres således at der tages højde for bærelinier
i det nuværende byggeri og understøttes midt på betonbagmuren.


38



Figur 2.7.: Skitse af hovedramme

Figur 2.8.: Løsningsforslag 3D

Som det ses af løsningsforslaget på ﬁgur 2.8 er der udover de 3 hovedrammer yderligere
2 rammer for penthouse og 2 for trappeopgangen. I et af rammefagene bestående af 2


39


2.2.4. Løsningsforlag 4 (Kenneth)

hovedrammerne er der etableret vindkryds, med undtagelse i glasfacaden, for at sikre
stabiliteten af rammerne ved vind på langs.

Figur 2.9.: Deformations- og momentkurver for følgende tilfælde, fra venstre egenlast, vindlast og kombineret vind- og egenlast.

Figur 2.9 viser forventede deformations- og momentkurver, det vil kunne anvendes til
analyse af resultater i Staad Pro, såfremt der kan opnås enighed om anvendelse af løsningsforslaget videre i projektet.

Dette løsningsforslag er anderledes fra de forige ved at der er ﬂadt tag. Afvandinge sker
dog stadig med den lave hældning som er tilladt for tagpap. Fordelen ved denne er at
minimere bygningens højde da der er krav i lokalplanen herom. Der er forskellige afstande
mellem de enkelte rammer, dette er dog afgjort af bærelinjer i det nuværende byggeri.
Konstruktionen udføres primært i stålrammer. Herunder ses en enkelt af tre rammer, der
placeres i modullinierne H, I og J som også er bærelinier.


40



Figur 2.10.: Opstalt af en af de primære rammer - Modulinie H, I og J.

Ovenover ses opstalten af de primære rammer. De udføres med simple understøtninger
på den bæreende betonindervæg. Der laves kryds mellem rammerne i modullinie I og J.
Dette kan ses på nederstående 3D skitse.

Figur 2.11.: 3D-skitse af rammeopstillingen.

De tre midterste rammer er ens. De udføres med en lang drager, hvor der i begge ender
laves et momentstift hjørne. I modullinie 4 understøttes drageren med en mindre stolpe
som kun optager de lodrette laster. Det er altså valgt at understøtningen i modullinie
4 er udført med chanier. Grunden til at drageren er ud i ét er at dette vil give mindre
udbøjning og derfor kan der evt. vælges en mindre bjælke. De momentstive hjørne udføres
i praksis ved at man bolter de to stålelementer sammen, hvorfor de så skal forstærkes i
enderne. Krydsene mellem modullinie I og J kan etablere der uden at genere for glaspartier


41



samt døre. De to øvrige rammer udføres med begge hjørne som momentstive for at fordele
begge de „lodrette“ stålelementer og på den måde evt. kan anvende nogle mindre stål
dimensioner. Man kan dog senere i beregninger vurdere om dette er nødvendigt.
Det ses at hele trappeopgangen ikke er udført med disse stålrammer. Det er her tænkt
at dette udføres som let konstruktion for at minimere vægten på bygningen. Dette ses
som en fordel at man i forvejen bygger i let konstruktion i dette Penthouse. For videre
beregninger skal vindlast derfor medregnes med samme bredde og længde som den øvrige
trappeopgang.
På nederstående ﬁgur ses de forventede deformationer og momenter ved henholdsvis
snelast og vindlast. Disse kurver kan anvendes til vurdering af resultater i Staad Pro, hvis
dette løsningsforslag vælges for videre behandling.

Figur 2.12.: Forventede deformationer og momenter.


42


Figur 2.13.: 3D skitse

Der vælges som udgangspunkt løsningsforslag 1. Dette gøres på baggrund af:
• Udformning som ligger tæt op ad arkitektens ønske
• En samlet konstruktion bestående er både opgang og lejlighed giver en mere økonomisk konstruktion pga. materiale besparelse.
Der laves dog ændringer i forhold til udgangspunktet. Disse ændringer er:
• Charnier i rammen i lejligheden rykkes til vinduesfacade, således der ikke kommer
rammehjørne ved vinduer
• Der bibeholdes charnier mellem rammen i opgangen og ramme i lejligheden.
• Der laves en rammeafstand på 3500mm
• Der etables en selvstændig ramme i gavlene i opgangen
– Der laves i denne charnier i toppen ind mod lejligheden, således de får rammehjørne samme sted som resterende rammer i opgangen


43


Figur 2.14.: Udformning ramme for lejlighed inkl. opgang


Det fremgår af den kvalitative analyse, at beslytningen om at placere charnier ved
facaden med vindueparti, vil føre de ﬂeste momenter til resten af rammen, og derved
minimere vi udbøjning af søjlen ved vinduesparti. Der ses dog at rammen er ubestemt,
og snitkrafterne vil derfor være afhængig af udbøjningen og dermed stivheden. Der er dog
i den kvalitative analyse forudsat, at rammedelen i lejligheden er væsentlig stivere end
rammedelen i gangen.


44


Der laves dertil også kvalitativ analyse for en model med 3 charnier, således den bliver
statisk bestemt. Det betyder samtidigt at stivheden af konstruktionen ikke har indflydelse
på snitkrafter. Dermed fås følgende model:
Figur 2.16.: Udformning ramme for lejlighed inkl. opgang


Ligesom kvalitative analyse for rammen med 2 charnier på figur 2.15 på foregående side,
flytter vi de fleste momenter fra søjlen i vunduespartiet ved at have charnier samling her.


45

2.4. STAAD.Pro (Kenneth, Paw)(Trine, Martin)

Det valgte løsningsforslag af penthouse indtastes i STAAD.Pro.

2.4.1. Laster
Der bruges de samme laster som der er beregnet til den oprindelige bygning som herunder
er beregnet pr. spær hvor lastoplandet som er afstanden mellem hver hovedramme er 3,5
m. Egenlasten af tagkonstruktionen er skønnet til 1,2 kN/m2 inkl. vægten af stålrammen.
Det forudsættes at den lodrette last fra vægkonstruktioner føres ned til understøtningen
og ikke ligger lodret last af på rammer.
2.4.1.1. Egenlast og snelast

Figur 2.18.: Egenlast og snelast

Tabel 2.1.: Karakterisktisk snelast og egenlast

Snelast
Egenlast

Fladelast
kN/m2
0,8
1,2

Lastopland
m
3,5
3,5

Linielast
kN/m
2,8
4,2

2.4.1.2. Vindlast

(a) Vest

(b) Øst
Figur 2.19.: Vindlast

Peakhastighedstrykket for vindlasten skønnes til
qp = 1,2 kN/m2
Og der skønnes formfaktorer ud fra den oprindelige bygning (afsnit A.1.6.5.2 på side 23)


46



Tabel 2.2.: Karakteristiske vindlaster

qp

Formfaktorer

kN/m2

Vest/øst -vandret tryk
Vest/øst - vandret sug
Sug på tag (2,5 m)
Sug på tag (resten)
Syd - vandret tryk
Syd - vandret sug

1,2
1,2
1,2
1,2
1,2
1,2

0,76
-0,42
-1,4
-0,7
0,74
-0,39

Korrelations- Fladelast
faktor
kN/m2
0,85
0,78
0,85
-0,4
-1,7
-0,8
0,85
0,75
0,85
-0,35

Lastopland

Linielast

m
3,5
3,5
3,5
3,5
-

kN/m

2,7
1,5
-5,9
-2,9
-

Vindlasterne deles op efter lastopland. Dette er gjort for samtlige laster og de lastkombinationer som syntes nødvendig.
2.4.1.3. Lastkombinationer
Bjælkedimensionerne vælges ud fra udbøjninger for de enkelte bjælker og forskellige lastkombinationer. For at for den reelle udbøjning er der regnet med karakteristiske laster.
Erfaringsmæssigt vides det at det i de fleste tilfælde er udbøjningen der er dimensionsgivende, dog skal man altid kontrollere i brudgrænsetilstanden. For at afgrænse dette afsnit,
forudsættes det at det er tilstrækkelig at dimensionere ud fra udbøjningen. Der bruges
følgende karakteristiske lastkombinationer ([12], side 142, tabel 4.3)
Tabel 2.3.: Lastkombinationer med partialkoefficienter

Snelast (Vind fra vest)
Snelast (Vind fra øst)
Vind fra vest
Vind fra øst
Snelast uden vind
Vind fra syd

Snelast
1
1

1

Egenlast
1
1
1
1
1
1

Vind fra vest
0,3

Vind fra øst

Vind fra syd

0,3
1
1
1

Det oprindelige forslag ses herunder med 2 charniere og ens bjælker. Momenterne er her
ikke de samme som de forventede momenter. Dette skyldes at det er stivheden af rammen
der bestemmer momenter, da konstruktionen er statisk ubestemt. Hvis bjælkerne ændres
til en stivere model tager de mere af kraften. Da idéen var at det var den store ramme, altså
bjælke 3 og 4, der skulle tage lasten ændres bjælkedimensionerne til nogle stærkere IPE400.
Dette ses nedenunder hvilket effekt dette har på hele rammen. Her flyttes størstedelen af
momentet til hjørne 9.


47


(a) Ens stivhed


(b) Forskellig stivhed
Figur 2.20.: 2 charnier - Egenlast

For at sikrer at ramme 7-8-9 ikke skal virke stabiliserende, vælges det at lave charnier
i punkt 8. Nedenunder ses hvilken indvirkning dette har. Det er nu blevet en bestemt
konstruktion. Dette gør at momentkurverne er fastsat og ændres ikke i forhold til stivheder
i bjælker.
Denne rammekonstruktion optimeres ud fra udbøjningen på alle bjælker således at man
kan arbejde videre med nogle realistiske bjælkedimensioner. Der optimeres således at
l
U max ≤ 500 , hvilket er ret strenge krav. Der blev prøvet med ﬂere forskellige dimensioner.
Det endelige resultat af maksimale udbøjninger og de valgte dimensioner ses herunder.
Der er vist udbøjninger med vind fra vest som er dimensionsgivende for bjælke 1 og 3.

Figur 2.21.: Valgte dimensioner - Vind fra vest - Udbøjning


48


2.4.3. Sammenligning med kvalitativ analyse

Tabel 2.4.: Lastkombinationer og udbøjninger.

Det ses at det forskellige lastkombinationer der er dimensionerende for forskellige rammer. Derfor arbejdes der videre med alle lastkombinationer når konstruktionen modelleres
i 3D

Begge rammetyper sammenlignes med kvalitativ analyse lavet i afsnit 2.3 på side 43.
Lasterne er simpliﬁceret for bedre at kunne sammenlige.
2.4.3.1. 2. charniere

.

(a) Reaktioner

(d) Reaktioner

(b) Momenter

(c) Udbøjninger

(e) Momenter

(f) Udbøjning

Figur 2.22.: Sammenligning - 2 charnier - Last fra vest


49



(a) Reaktioner

(b) Momenter

(c) Udbøjninger

(d) Reaktioner

(e) Momenter

(f) Udbøjninger

Figur 2.23.: Sammenligning - 2 charnier - Egenlast

Forskellene mellem kurver fra kvalitativ analyse og STAAD.Pro skyldes at konstruktionen
er statisk ubestemt, og at kræfterne dermed ændrer sig med stivhederne
2.4.3.2. 3. charniere

(a) Reaktioner

(b) Momenter

(c) Udbøjninger

(d) Reaktioner

(e) Momenter

(f) Udbøjninger

Figur 2.24.: Sammenligning - 3 charnier - Vind fra vest


50


2.4.4. Analyse af konstruktion i 3D

(a) Reaktioner

(b) Momenter

(c) Udbøjninger

(d) Reaktioner

(e) Momenter

(f) Udbøjninger

Figur 2.25.: Sammenligning - 3 charnier - Egenlast

Ved 3.charnier-rammen passer alle kurver og reaktioner fra STAAD.Pro med den kvalitative analyse


Figur 2.26.: 3D rendering

Konstruktionen modelleres i 3D og der indsættes et vindgitter og langsgående bjælker.
Der anvendes lastkombinationer fra tabel 2.3 på side 47.


51



Figur 2.27.: Momentkurver - Vind fra syd uden egenlast

Til langsgående bjælker er der valgt kvadratiske stålproﬁler 50x5. Der er lavet charnier
så der ikke kommer moment i disse bjælker.
Til vindgitter er der valgt kvadratiske stålproﬁler 40x2,6. Disse er lavet så de kun kan
tage træk. På billedet herover ses momentkurver for vind fra syd uden egenlast. Der er
regnet uden egenlast for at vise at der ikke kommer moment når der kun regnes med
vindlast fra syd. Det ses ud fra momentkurver at vindgitteret virker korrekt.
Herunder ses udbøjningerne med vind fra syd uden egenlast

Figur 2.28.: Udbøjning - Vind fra syd uden egenlast

Det ses at udbøjningerne i bjælke 39 bliver forholdsvis store i tabellen herunder ses det
dog at udbøjningen ved alle lastkombinationer stadig er under det tilladte. Udbøjninger i
denne bjælke vil også bliver mindre da tagkonstruktionen vil virke som en skive, hvilket
ikke er taget med i disse beregninger.


52



Tabel 2.5.: Udbøjning - Bjælke 39

Det ses også at udbøjningerne ved vinduespartiet er store når der kun regnes med
vindlast uden egenlast. Dette skyldes at der ikke er noget vindkryds i facaden mod øst
da der er vinduer overalt i denne facade. Hvis der regnes med egenlast ses det på figuren
herunder at der er nogenlunde ens udbøjninger og flytinger overalt og at der ikke er et
specielt sted med ekstra store udbøjninger.

Figur 2.29.: Udbøjning - Vind fra syd med egenlast

Af figuren herunder ses det at der kommer store moment ved samlingerne i hjørnet
af den store ramme. Den lille ramme er sat på med et charnier og derfor overføres momenterne ikke hertil. Momenterne er vist med snelast med vind fra vest, da det er denne
lastkombination der giver de største momenter i AGT.


53



Figur 2.30.: Moment - Snelast (Vind fra vest)

Herunder ses en tabel med de maksimale flytninger af knudepunkter. I knude 56 er den
maksimale flytning på 136 mm, hvilket er alt for stor, som det også kan ses på figur. Dette
kan afhjælpes ved at vælge en større dimension af den langsgående bjælke.
Tabel 2.6.: Flytninger - Sammendrag


54



Figur 2.31.: Flytninger - Vind fra vest

De maksimale ﬂytninger af knudepunkter kommer i lastkombinationerne med vind fra
både vest, øst og syd. Der er ikke nogle lastkombinationer med snelast i denne tabel. Derfor
skal bygningen afstives noget mere for vindlast. Disse ﬂytninger skal er dog større end de vil
være i virkeligheden da facadebeklædningen vil afstivende på hele konstruktionen. Man
kunne også have lavet vindkrydset i taget med med to kryds og en tryk/træk stang i
midten.


55


Ud fra udleverede arkitektforslag er der udarbejdet 4 løsningsforslag for statisk system af
penthouse. Løsningsforslag nummer 1, hvor det statiske system imødekommer arkitektens
udformning, danner geometrien for det endelige valg. Analysen af løsningsforslaget resulterede i ændringer af det statiske system, herunder placeringer og tilføjelse af charnier
samt ændring af rammeafstand.
Analyser i STAAD.Pro viser reaktioner, snitkræfter og udbøjninger som forventet i
henhold til den kvalitative analyse. Ud fra krav til udbøjningen er der foretaget en dimensionering af stålproﬁler.


56

4. semesterprojekt - Bygningsingeniør - Konstruktion - Dec. 2013.

4. semesterprojekt - Bygningsingeniør - Konstruktion - Dec. 2013.

Recommandé

Recommandé

Contenu connexe

Tendances

Tendances (20)

En vedette

En vedette (20)

Similaire à 4. semesterprojekt - Bygningsingeniør - Konstruktion - Dec. 2013.

Similaire à 4. semesterprojekt - Bygningsingeniør - Konstruktion - Dec. 2013. (17)

4. semesterprojekt - Bygningsingeniør - Konstruktion - Dec. 2013.