Recommandé
Contenu connexe
Similaire à Kultur, kulturmoeder og medier
Similaire à Kultur, kulturmoeder og medier (20)
Kultur, kulturmoeder og medier
- 1. KULTUR, KULTURMØDER OG MEDIER Af Emil Bjørn og Martin Skødt
- 2. DISPOTION Kultur Hvad er kultur? Tre tilgange til kultur Komplekse kulturer Ungdomskultur Kulturmøder Fordomme, stereotyper og stigmatisering Etniske grupper Hvad er en Nation? Nationalitet Multikulturelle Europa Kina stat Medier Medie definition Medie historie Tv mediet Den 4. Statsmagt Kritik af moderne medier Sociale medier • Ekstra noter • Kerne begreber
- 3. HVAD ER KULTUR? Begreb med mange betydninger ”Kultur eller civilisation er i sin videste etnografiske betydning, den komplekse helhed, som inkluderer viden, tro, kunst, moral, lov, skik og alle andre evner og vaner, som mennesket har tillagt sig som medlem af samfundet.” Sagt af Edward BurnettTaylor (1870) antropolog. Mange andre definitioner siden hen tager udgangspunkt i denne. Alt andet end natur – Sagt af Bjarke :P
- 4. TRETILGANGETIL KULTUR Tre teorier om tre forskellige dele af kulturen. Social kapital Hofstedes analysemodel Feminine værdier over for maskuline
- 5. KAPITAL BEGREBER Sociologen Pierre Bourdieu Kultur er en central del af socialiseringsprocessen Der findes forskellige former for kapital: Økonomisk kapital Social kapital Kulturel kapital Symbolsk kapital
- 6. HOFSTEDES ANALYSEMODEL Teori om kultur i organisationer, men kan også bruges i samfund. Magtdistance: Stor magtdistance i en organisation, er når alle beslutninger bliver taget af ledelsen og den almindelige arbejder ikke har noget eller meget at skulle have sagt. Lille magtdistance i en organisation, er når beslutninger bliver diskuteret mere ligeligt mellem chef og ansat. Den ansatte har mere indflydelse hvilket fører til nærdemokrati. I Danmark finder man en meget lille magtdistance.
- 7. HOFSTEDES ANALYSEMODEL Usikkerhedsundvigelse: Usikkerhedsundvigelse er relateret til individets og samfundets usikkerhed og angst for det ukendte. Har man en høj usikkerhedsundvigelse, er organisationen præget af restriktioner, stramme regler og procedurer. Den enkelte foretrækker klare arbejdsopgaver og detaljerede instruktioner. Har man en lav usikkerhedsundvigelse åbenhed over for nyt, stor omstillingsparathed og en høj grad af innovation. Den enkelte foretrækker nye udfordringer og er ikke bange for at improvisere. I Danmark har man generelt lav usikkerhedsundvigelse i firmaerne. Men det menes at den er ved at langsomt stige i samfundet.
- 9. HOFSTEDES ANALYSEMODEL Individualistisk eller kollektivistisk kultur? Minder meget om værdierne i liberalisme og socialisme men ikke på et mindre politisk plan. Kollektivisme og individualisme gælder mere som en samfundsopfattelse. De fleste asiatiske og latinamerikanske lande er kollektivistisk orienteret, mens lande som USA og Storbritannien er kendetegnet ved en individualistisk samfundsopfattelse.
- 10. FEMININEVÆRDIER OVER MASKULINE Der er ikke tale om en kønsopdeling, men kønsrollerne og socialnormer. Feminine værdier: De bløde værdier. Kendetegnes ved omsorg, gode sociale relationer, solidaritet, beskedenhed, konfliktløsende, kompromissøgende, har fokus på livskvalitet og økologi. Maskuline værdier: De hårde værdier , præstations- og konkurrenceorienterede, ambitiøse, præget af beslutsomhed og med fokus på økonomisk vækst og materialisme Skandinavien har kendetegnede feminine værdier. Japan har maskuline værdier.
- 11. KOMPLEKS KULTUR Kultur plejede at tage udgangspunkt i idéer, værdier, regler og normer. Men i dag er selv de begreber for snævre til at definere den moderne kultur. Dynamisk kultur: Moderne kulturer er sværere at definere. Med dynamisk kultur forsøger man at tage højde for at der er nogen ting der betegnes som en del af kulturen samtidig med at man kan være del af en kultur på mange måder. For en dynamisk kultur er det også nemt at acceptere ændringer.
- 12. UNGDOMSKULTUR Ungdomskultur er en kultur dyrket af unge. Startede rigtigt i 1960’erne da normale unge fik penge til at have fritid og hobbyer. Hvilket firmaerne fik færten af, så der blev nu markedsført til de unge. Teenageårene blev et nyt livsstadie. Teenageårene var idealiseret fordi det mest handlede om oplevelser, nydelse og sjov. Teenagerne gjorde oprør imod forældrenes normer og fik deres egne. Rock ‘n’ roll blev symbol på ungdommen pga. musikken var oprørsk, provokerende og antiautoritær i både lyd og tekst. Hvilket passet til ungdomsoprøret der var i gang.
- 13. FORSKELLIGE UNGDOMSKULTURER De store masser ar unge delte sig ud i subkulturer eller blev i mainstream kulturen. Årsagen til kulturene kan være ens holdninger, musiksmag, tøjsmag, går op i samme sport, attitude osv. Subkulturen betegnes som en gruppe af unge, der ikke så sig selv være med i den dominerende kultur. (Hvilket er mainstream kulturen) Æstetiske markører er bestemte ydre kendetegn som tøj, musik, sproglige udtryk eller andre synlige fænomener. Brugt til at genkende medlemmer af subkulturerne Nogle af disse kendetegn blev optaget af mainstream kulturen.
- 14. UNGDOMSKULTURER I SENMODERNE SAMFUND I dag er det svært at se forskel på subkultur og mainstreamkultur. Eks. På nuværende subkulturer; Hipsters, goths, veganere, hiphop, skaters. Mere individualisering. Det gruppestyret menneske har forskellige roller (husk psykologi) mennesket vil gerne socialisere sig og bliver derfor en del af en subkultur for at få relationer. I dag kan vi hurtigt og nemt skifte relationer og smag ud som det passer os.
- 15. Kulturmøder
- 16. FORDOMME, STEREOTYPER OG STIGMATISERING • En fordom er en forudtaget mening om noget eller nogen. Fordomme vil oftest tage udgangspunkt ved nogle generelle træk. Mens den enkeltes personlighedstræk er uinteressant. Eks. blondiner er dumme og polakker er kriminelle. Stereotyper: Opfattelsen skal være almindelig udbredt Den skal forblive stabil over en længere periode Den karakteriserer individer i deres rollefunktion Den er oftest negativ Stigmatisering: Tillægger andre mindre ønskværdige karaktertræk (negativt ladet). Eks. Med specialklasse.
- 17. ETNISKE GRUPPER Etnicetet er et ord som tit bruges af medier, politisk debat og daglig tale Etniske grupper defineres ud fra sprog og kultur(objektive kriterier) og ud fra den indre fælles bevidsthed(subjektive kriterier) Konflikter – det menes at det er etnicetet der i skyld i konflikter
- 18. HVAD ER EN NATION? Adrian Hosting siger en nation er bygget på sproget – Man ser en nation ud fra det sprog de skriver ikke det sprog de snakker. I nyere tid bliver en nation anderkendt som en når andre lande anderkender den som en.
- 19. NATIONAL IDENTITET Anthony D. Smith er kommet op med disse 5 punkter: Et historisk territorium eller hjemland En fælles folkelig kultur Fælles myter og historiske erindringer Ens borgerrettigheder og borgerpligter for alle borgere En national økonomi med fri bevægelighed inden for landets grænser
- 20. NATIONALSTATER Der er 5 typer stater: Nation-state – En nationalstat hvor man definerer sig ud fra nationen(island) State-nation – Staten kommer først og danner nationen (USA) Stat med nationale mindretal (Danmark,Tyskland) To-statsmodel – statsbærende i mere end en stat (Nord – og Sydkorea) Multinational stat – flere nationer er statsbærende, men en nation vil typisk forsøge at være dominerende (Rusland)
- 21. NATIONALISME Nationalismen er når man går op i et højere fællesskab sammen. I de tidligere dage var det loyalitets fællesskabet til mornacen/Kongen. Banal Nationalisme: En possitiv form for nationalisme. I Danmark bliver den set igennem Dannebrog. Alle vil kendes ved den på en possitiv måde. Ekstrem nationalisme: En tankegang hvor man vil gøre alt for at ens nation bliver den bedste, også på bekostning af andre. Eksempel: Nazi-Tyskland
- 22. KIN-STATER En kin-stat er den nationalitet som et mindretal føler sig knyttet til. Kin-staten kan være et aktivt forhold eller et passivt forhold til mindretallet. I Danmark har vi et meget aktivt forhold til det danske mindretal i Slesvig/Holsten. Ukraine…
- 23. ETNISKE MINORITETSUNGE Unge etniske danskere skal balancere de traditionelle normer og traditioner med det senmorderne samfund og dets normer. Den balancegang ender ud med mange minoritetsgrupper. Pga. Identitetsdannelse. Bruger forskellige strategier til balancegang Mange identiteter Link til bogen med forklaringer til de forskellige strategier og identiteter
- 24. MEDIER
- 25. MEDIE DEFINITION Medier defineres som teknologi, der formidler kommunikativt indhold fra en afsender til en modtager, der kan være et individ. Hvis der er til en stor gruppe mennesker er det et massemedie. Det er massemedierne, der er de centrale for den politiske og samfundsmæssige kommunikation. Medie
- 26. HISTORIE IGEN… Tidsperiode Institutionel karakter Type af medie Mediets rolle Mediets opgave Frem til 1945/1960 Del af politisk institution Partipresse Redskab for parti Agitation Fra 1900-tallet og frem Kulturinstitution Omnibuspresse og traditionelle public service- medier Kanal mellem samfunds- og kulturinstitutione r og borgere Repræsentation og afsenderorienteri ng Fra 1990'erne og frem Medieinstitution Moderniserede public service- og kommercielle medier Kontaktflade mellem medie og publikum Service og modtageroriente ring Fra 2000 og frem Mediehus, Brand Højt moderniserede holdningsmedier Oplagstal, målgruppemedie Holdningsudvikli ng Avisernes udvikling Omnibus betyder ”for alle”
- 27. TV MEDIET I løbet af 1960'erne blev fjernsynet mere udbredt i Danmark, og i 1965 bragte Danmarks Radio den første tv-avis. Oprettet som talerør fra staten til masserne, udelukkende public service. I dag er der flere kanaler og de er kommercielle så de kæmper om seertal. Fra starten og til nu er der sket et skift fra afsender-orienteret til modtager-orienteret.
- 28. DEN 4. STATSMAGT Der er 3 statsmagter i Danmark Den dømmende magt - Domstolene Den lovgivende magt – Folketinget Den udøvende magt – Regeringen Medier bliver kaldt den fjerde statsmagt fordi at de skal holde politikere i øret hvis de gør noget forkert på nogen som helst måde. Medierne bestemmer hvad der kommer ud og hvad der er spændende. Pressen har ingen måde at kunne grænse de 3 andres magt.
- 29. KRITIK AF MODERNE MEDIER Nu er der mange bløde nyheder, altså nyheder der tiltaler følelser og ikke så meget samfundet. (Dyrenyheder, Kurt kom forbi osv.) Mere generelt nyhedsbillede Sensationer og konflikter opprioriteres. Nyheder, der kræver en vis viden om et område, eller at seeren fordyber sig i emnet nedprioriteres Kritikken: Medierne opstiller politik og økonomi for simpelt, for at få historien til at lyde ”sexet”.
- 30. SOCIALE MEDIER Sociale medier er kendetegnet ved, at alle kan kommunikere med hinanden på kryds og tværs, men samtidig også til mange på én gang. Vi kan selv skabe medieindhold og distribuere det til hinanden. Internettet har skabt denne mulighed for sociale medier Klassiske massemedier er blevet mere brugerinddragende. De klassiske masse medier bruger også disse medier til at få flere seer/ læsere.
- 32. EKSTRA NOTER – KULTUR DEFINITIONER Forskellige kulturdefinitioner Kultur består af en række kategorier som sociale organisationer, religion, økonomi m.m. Kultur er social arv og traditioner, der videregives til fremtidige generationer Kultur er tillært menneskelig adfærd, hverdagsliv Kultur er idealer, værdier og livsregler Kulturen er måden, hvorpå mennesker løser problemer i relation til deres omgivelser Kultur er et kompleks af idéer og tillærte vaner, som forhindrer pludselige indskydelser og adskiller mennesker fra dyr Kultur består af et mønster af idéer, symboler og adfærd Kultur er baseret på vilkårligt overdragede meninger, som deles af hele samfundet
- 33. EKSTRA NOTER – KULTUR UNDERSØGELSER Tager man udgangspunkt i det beskrivende kulturbegreb, bruger man både kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder I det komplekse kulturbegreb er intet givet på forhånd, og alt skal undersøges. Her bruger man alene kvalitative metoder som feltarbejde og interviews. I det komplekse kultur begreb har ingen kultur en homogen gruppe.
- 34. EKSTRA NOTER – MAGTDISTANCE Lille magtdistance Stor magtdistance Uligheder mellem mennesker bør reduceres til et minimum. Uligheder mellem mennesker forventes og ønskes. Forældre behandler børnene som jævnbyrdige. Forældre lærer børnene lydighed. Børn behandler forældrene som jævnbyrdige. Børn behandler forældrene med respekt. Lærere er eksperter, der videregiver upersonlige sandheder. Lærere er guruer, der videregiver personlig visdom. Elever behandler lærere som jævnbyrdige. Elever behandler lærerne med respekt. Underordnede forventer at blive taget med på råd. Underordnede forventer at få at vide, hvad de skal gøre. Privilegier og statussymboler er ikke velsete. Privilegier og statussymboler både forventes og er udbredte. Magtfulde personer forsøger at virke mindre magtfulde, end de er. Magtfulde personer forsøger at virke så magtfulde som muligt. Magt er baseret på formel position, ekspertise og evne til at belønne. Magt er baseret på familie eller venner, karisma og evnen til at anvende magt. Decentralisering er udbredt. Centralisering er udbredt. Religioner og filosofiske systemer lægger vægt på lighed. Religioner og filosofiske systemer lægger vægt på hierarki og lagdeling. Magtdistance vil kort sagt sige de normer, folk har for, hvordan forholdet er og bør være mellem overordnede og underordnede mennesker. Er der lille magtdistance i en kultur, vil det sige, at der ikke i menneskenes adfærd vil blive gjort stor forskel på overordnet og underordnet, mens en underordnet person i en kultur med stor magtdistance vil opføre sig med stor autoritetstro og respekt over for en overordnet.
- 35. EKSTRA NOTER – KOLLEKTIVISME OG INDIVIDUALISME Kollektivisme Individualisme Mennesker fødes ind i udvidede familier eller andre gruppefællesskaber, der beskytter dem til gengæld for loyalitet. Alle opdrages til kun at sørge for sig selv og sin nærmeste familie. Identitet har basis i det sociale netværk, man tilhører. Identitet har basis i den enkelte. Børn lærer at tænke i "vi"-form. Børn lærer at tænke i "jeg"-form. Harmoni bør altid opretholdes, og direkte konfrontationer undgås. At sige sin mening er kendetegnende for et ærligt menneske. Kollektive interesser går forud for egeninteresser. Egeninteresser går forud for kollektive interesser. Grupper griber ind i privatlivet. Enhver har ret til privatliv. Holdninger er forudbestemt af gruppemedlemsskabet. Det forventes, at enhver har en personlig holdning. Staten har en dominerende rolle i det økonomiske system. Staten har en tilbageholdende rolle i det økonomiske system. Et andet kulturelement handler om forholdet mellem individualisme og kollektivisme. Det skal forstås sådan, at en kultur med en høj grad af individualisme sætter det enkelte menneskes ret til privatliv og selvbestemmelse højere end fællesskabet, mens en kultur med kollektivisme typisk sætter fællesskabets behov højere end det enkelte menneskes.
- 36. EKSTRA NOTER -SUBKULTUR OG DELKULTUR En delkultur er en kulturelt fællesskab, som eksisterer i harmoni med et samfunds gældende kultur. En subkultur identificerer sig ikke med kulturen i resten af samfundet og adskiller sig med egne normer og æstetiske markører. Eks på delkulturer er: læseklubber, fitnessklubber, sportsklubber. Eks. på subkulturer er: Hiphoppere, autonome, christianitter, ungdomsbander.
- 37. EKSTRA NOTER - MEDIETEORIER Kanyleteori Kakkerlak-teori Priming Framing Link i bogen der beskriver begreberne
- 38. KERNEBEGREBERTIL KULTUR OG KULTURMØDER Banal nationalisme At føle tilhørsforhold og loyalitet over for nationen/nationalstaten. Ekstrem nationalisme Fremme egne nationale interesse for enhver pris Etnicitet Etniske grupper defineres ud fra sprog og kultur (objektive kriterier) og ud fra den indre fælles bevidsthed (subjektive kriterier). Etniske mindretal Deres identitet ligger i det etniske. De gør ikke krav på et selvstændigt territorium, men identificerer sig ikke med flertallet Fordomme Forudfattede generaliserende meninger typisk rettet mod grupper frem for individer.
- 39. KERNEBEGREBERTIL KULTUR OG KULTURMØDER Integration (mellem personer af forskellig herkomst): Inddeles i tre idealtyper: pluralistisk integration, assimilation og segregation (mellem stater): Forandringsproces, hvor stater bliver en del af et større samarbejde som fx EU. Nation Et bevidst fællesskab med en klar fælles identitet. Den er geografisk afgrænset og kan bestå af flere etniciteter. Er knyttet til jorden, men ikke nødvendigvis en stat. Nationale mindretal Har et andet nationalt tilhørsforhold end flertallet, føler sig sprogligt og kulturelt knyttet til en anden nationalstat, end den de bor i. Nationalstat Adskilt fra omverdenen af landegrænser, legitimeres af statsmagten og de rettigheder, der er knyttet til dens borgere. Stereotyper En gruppes unuancerede og standardiserede forventninger og forestillinger om en anden gruppe.
- 40. KERNEBEGREBERTIL KULTUR OG KULTURMØDER Økonomisk kapital Er meget simpelt hvor mange penge du har. Social kapital Er de hvor mange og hvor gode relationer du har i den kultur. Plus hvor højt stillet de personer du har relationer til selv er. Kulturel kapital Viden om de vigtige ting i den kultur du er i. Om du kan ”walk the walk and talk the talk” Symbolsk kapital En blanding af de andre værdier. Hvis nogen kigger på dig og du har en stor vennekreds omkring dig og har det rigtige tøj på. Viser du stor social kapital og kulturel kapital, når det opfattes af andre er det så symbolsk kapital Stor magtdistance I en organisation, er når alle beslutninger bliver taget af ledelsen og den almindelige arbejder ikke har noget eller meget at skulle have sagt. Lille magtdistance I en organisation, er når beslutninger bliver diskuteret mere ligeligt mellem chef og ansat. Den ansatte har mere indflydelse hvilket fører til nærdemokrati.
- 41. KERNEBEGREBERTIL KULTUR OG KULTURMØDER Nærdemokrati Det er et begreb der dækker over at man tager demokratiske beslutninger i det miljø hvor problemet er. Så de parter der tager beslutningen oftest også bliver påvirket af beslutningen. Har man en Høj usikkerhedsundvigelse, er organisationen præget af restriktioner, stramme regler og procedurer. Den enkelte foretrækker klare arbejdsopgaver og detaljerede instruktioner. Har man en Lav usikkerhedsundvigelse åbenhed over for nyt, stor omstillingsparathed og en høj grad af innovation. Den enkelte foretrækker nye udfordringer og er ikke bange for at improvisere. Individualisme og Kollektivisme Dynamisk kultur Forklaring i bogen Subkulturen Betegnes som en gruppe af unge, der ikke så sig selv være med i den dominerende kultur. (Hvilket er mainstream kulturen)
- 42. KERNEBEGREBERTIL KULTUR OG KULTURMØDER Æstetiske markører Er bestemte ydre kendetegn som tøj, musik, sproglige udtryk eller andre synlige fænomener. Brugt til at genkende medlemmer af subkulturer Individualisering Samfundsmæssig proces, der indebærer en nedbrydning af individets traditionelle bånd til familie, klasse og fællesskaber, men også dannelsen af individet som social enhed med bestemte rettigheder og ansvar Det gruppestyret menneske Det er en social karakter. Er præget af kapitalisme, industrialisering og urbanisering; der er tale om stigende påvirkning fra massemedier og kammeratgrupper, mens forældreindflydelsen er dalende. Der lægges vægt på social følsomhed, relationer til andre og kommunikation. Etniske grupper Defineres ud fra sprog og kultur(objektive kriterier) og ud fra den indre fælles bevidsthed(subjektive kriterier)
- 43. KERNEBEGREBERTIL KULTUR OG KULTURMØDER Nationalismen Er når man går op i et højere fællesskab sammen. I de tidligere dage var det loyalitets fællesskabet til mornacen/Kongen. Banal Nationalisme En positiv form for nationalisme. I Danmark bliver den set igennem Dannebrog. Alle vil kendes ved den på en positiv måde. Ekstrem nationalisme En tankegang hvor man vil gøre alt for at ens nation bliver den bedste, også på bekostning af andre. Eksempel: Nazi-Tyskland Kin stat En Kin-stat er den nationalitet som et mindretal føler sig knyttet til. Kin-staten kan være et aktivt forhold eller et passivt forhold til mindretallet. Etnisk dansker Et ungt menneske, der er født i Danmark og har danske forældre og bedsteforældre, er en etnisk dansker. Man tilhører den danske kultur, race og/eller nationalitet.
- 44. KERNEBEGREBERTIL MEDIER Partipresse Aviser der repræsenterede de holdninger, man havde inden for den pågældende klasse og partier i Danmark. Omnibus Omnibus betyder "for alle" og hentyder til det forhold, at bl.a. den tekniske udvikling muliggjorde en hurtigere trykning af aviserne, som dermed havde mulighed for at nå ud til en større og bredere del af befolkningen. Agitation Når man har tydelige holdninger til en politisk ideologi eller parti. Afsender-orienteret og Modtager-orienteret Sted i bogen Bløde nyheder Nyheder der tiltaler individets følelser og ikke så meget problemer i samfundet. (Dyrenyheder, Kurt kom forbi osv.) Brugerinddragelse Det handler om at inddrage borgerne i de beslutninger og afgørelser, der træffes samt at lade dem komme til orde.